Optakt: AGF – Næstved BK plus opstilling

0


AGF – Næstved BK

Søndag d. 06.08.2006

NRGi Park kl. 15.00

Så er det snart blevet søndag igen og bolden ruller inden længe på NRGi Park til hvad der forhåbentligt bliver en lige så stor fest som forrige søndag, hvor glæde og jubel ingen grænser tog, efter AGF i ren opvisningsstil hentede en 4-1 sejr hjem over Kolding FC.

Man skal dog ikke tro at det bliver nemt at hente endnu en sejr. AGF tog Kolding på sengen og førte allerede med 2-0 efter 9 minutter og kampen var da allerede tæt på at være afgjort. Næstved vil givet have taget ved lære af Koldings fejl og være klar fra start. Det kan derfor godt være, at AGF skal finde det tålmodige spil frem og vente på at chancen byder sig. Næstved må forventes at stille op i en defensiv formation, med tankerne på hvad der skete for Kolding, lige som de selv måtte indkassere et 2-1 nederlag i debuten i 1. division. Næstved har dog et par farlige frontløbere, som scorede mange mål i 2. division, og det er bestemt nogle spillere som AGFs Thomas Hansen og Ole Budtz skal være opmærksomme på.

AGF går ind til søndagens kamp i stort set stærkeste opstilling. Roger Risholt skulle nu endeligt være 100% klarmeldt, men om han får tilkæmpet sig en plads på bænken er tvivlsomt. Peter Graulund måtte udgå fra torsdagens træning med en forvreden fod, men forventes at starte inde ved siden af tomålskytten fra i søndags Peter Foldgast.

AGF forventes generelt at starte med samme 11 fra start, noget som holdet ikke har været forvent med i den seneste sæsoner, hvor skader har gjort sit store indhug i spillertruppen.

Opstillingen forventes at se ud som følger:

Steffen Rasmussen

Frederik Krabbe – Thomas Hansen – Ole Budtz – Jesper Sørensen

Lars Pleidrup – Jens Gjesing – Peter Sand – Michael Lumb

Peter Graulund – Peter Foldgast

Bænken: Morten Hyldgaard, Anders Kure, Svenne Poulsen, Rasmus Katholm.

Til søndagens kamp mod Kolding FC var der et flot fremmøde på NRGi Park, hvor knap 7.000 tilskuere fandt vej til stadion. Dette kom en smule bag på AGFs ledelse, som ikke helt havde sikret sig mandskab nok til at servicere de mange mennesker. AGF har dog lovet at rette op på dette, og med udsigten til yderligere et par tusinde tilskuere, så vil der også blive brug for dette. Det skal dog siges, at man bør møde tidligt op for at undgå billetkøen, således at man når at komme ind til kampstart kl. 15.00.

ForeverAGF.dk håber på, at i alle igen vil finde vej til lægterne og hjælpe med at skabe endnu en kanon stemning, som der blev leveret i søndags. Spillere som Svenne Poulsen og Peter Sand fik en god velkomst og fortalte efter kampen hvor imponeret de var over os fans og at det løb dem koldt ned af nakken…….

Vi skal dog ikke glemme at holde hovedet koldt og indse, at der også er en modstander på banen som vores helte skal nedkæmpe, og alle kampe bliver langt fra så nemme og uden spænding, som søndagens opgør mod Kolding. Spillere og fans skal være 100% klar fra start til alle opgør for at opnå den oprykning vi alle hungrer efter.

“ForeverAGF.dk ønsker alle en fornøjelig kamp og håber på endnu en sikker sejr i bagagen således vi kan konsolidere vores plads i toppen af tabellen”.

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments