OPTAKT: AGF bør tage storfavoritrollen på sig – udetur til Kongens Lyngby.

0
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©

Af Martin Lauridsen

Det er flere år siden AGF sidst har sejret i Lyngby. Vi skal helt tilbage til en oktober-søndag i 2007. AGF bør alligevel kunne tage favoritrollen til sig og få den første og nok mest sikre udesejr i denne sæson, mod et for tiden resultatmæssigt svagt Lyngby-hold.


Kampfakta:
Spilletidspunkt: Søndag den 8. november kl. 14:00
Spillested: Lyngby Stadion, Kongens Lyngby.
Dommer: Morten Krogh
Få startopstillingen på: Twitter: @MTACnu Facebook: Morethanaclub.dk & AGFFAN.dk
Følg kampen på: TV: TV3 Sport og Viaplay Radio: P3 Twitter: @AGFlive Hashtag: #lbkagf #sldk

 

Os og Nordkøbenhavnerne fra Lundtoftevej

Sidste sejr finder vi tilbage til d. 2. maj 2012, hvor AGF på hjemmebane vandt 2-1 foran 7302 tilskuere. 51 opgør i superligaens historie er det blevet til. 19 AGF-sejre, 15 uafgjorte og 17 Lyngby-sejre.

12.229 er det største antal tilskuere til en kamp mellem de to hold siden 1991. Det var d. 18. juli 2011 i 1. runde og kampen endte 2-1. Stephan Petersen og Søren Berg scorede målene for AGF.

Topscorerne hos holdene er lige nu Patrick Mortensen med sine 5 mål og hos Lyngby er alle 7 mål fordelt ud på 7 målscorere, ret usædvanligt.

Hvis man skal tro bookmakerne og stillingen lige pt, bør det ligne en sikker sejr til de hviie søndag på Lyngby Stadion. Men man skal også huske på, at statistisk set er det længe siden, at AGF har trukket sig fra det nordlige København med en sejr i bagagen mod de blåblusede.

Det skal med, at i nyere tid har AGF draget fin nytte af, hvad Lyngby har kunnet byde på. Truppen på Fredensvang ligner at have taget meget af det gode med fra de tidligere bronzevindere fra Lyngby. Herunder Bror Blume, Alexander Munksgaard, Casper Højer Nielsen, Patrick Mortensen og ikke mindst den succesrige træner David Nielsen. Har AGF mon ligefrem taget marven ud af Lyngby´s bedste stamme? Lyngby har meget at bevise, men det har AGF sandelig også. For århusianerne skal frygten for de svære efterårsmåneder ryddes endegyldigt af vejen.

 

Status på AGF:

Umiddelbart er der ikke de store hovedbrud at kæmpe med, men en begyndende større skadeshistorik lurer og kan AGF holde det værste fra døren? Bror Blume, Casper Højer og Kevin Diks har haft problemer og en del andre er kommet forsigtigt tilbage til truppen, heriblandt Links og Jevtovic. Links på fløjen giver modstanderne en del problemer og vil fortsat gøre det. Det kan blive en store gevinst. Der skal flere chancer på kontoen mod Lyngby end sidst mod Sønderjyske i 1-1 kampen og alle forudsætninger er til stede, så selvfølgelig vil det være det tydeligste krav og deraf mål til følge, forhåbentligt fra den gode Mortensen i front.

 

Status på Lyngby:

Man var spillemæssigt godt med mod haltende FCK, men stadig ingen sejre og det ligner unægtelig, at Lyngby går en rigtig svær sæson i møde, hvor man er startet med at kæmpe med den gule fare om den ikke så eftertragtede 12´er i stillingen. Truppen er tynd og man har ikke fundet en hardhitter foran, som kan producere mål på de mange chancer som Lyngby stadigt er garant for. Lyngby må være aldeles sulten og desperat efter den første sejr i denne sæson og meget motiveret for at slippe af med partnerskabet med AC Horsens om at dele prædikatet ”bundprop”. Men det er bare ikke nok i en superliga med mange bejlere til toppen.

Dog er chefen også bevidst om den dårlige historik mod 3F Superligaens nuværende sidsteplads:  

“Der er mange årsager, det er jo kamp for kamp, men jeg synes vi spillede en kamp nede på stadion sidste år som ender 1-1, hvor vi skal vinde. Vi spiller også en kamp derovre, hvor vi også skulle have vundet. Der er lidt, det der med, at Lyngby altid bliver undervurderet. Lyngby bliver altid undervurderet fordi de har sjældent ret mange point og så det bare et meget bedre hold, når du så kommer derovre. Man får altid et chok af Lyngby, fordi man kommer til at gå ind med et mindset om, at det er hold man bør slå, men de er super fleksible i spillestilen og bedre på bolden end man regner med. Du kan bare se i kampen mod FCK, der spiller de FCK ud af banen de første 20 minutter, FCK er jo ikke i nærheden af bolden. Så det handler om, at man acceptere, hvad det er for en kamp og man ikke tror, det er en walk-over. Så det er vi meget indstillet på” 

 

Dem skal vi holde øje med:

AGF:

Mortensen må læne sig af minimum en kasse i kampen, mod et hold som har indkasseret flest mål af alle indtil nu. Spændende at se om en tilbagevenden Poulsen kan modstå provokationerne i kampen og sikre sig en kamp uden kort. Får Thorsteinsson forhåbentlig bedre tag i sit spil? Det er snart ved at være på tide. Hvad med Links som sikkert starter igen, får han mon mere held med det mod et tydeligt svagere hold? Det er meget sandsynligt.

Lyngby:

Der er ikke de store der skiller sig ud i en nogenlunde middelmådig trup. Måske en Fosgaard som nettede mod FCK senest og en låner fra Brøndby i Gammelby, som tidligere har vist gode takter i andre klubber.

 

Kommentar fra chefen til kampen:

“Ja, jeg synes de spiller rigtig fint i mellem felterne, og så synes jeg, at de har været uheldige i eget felt og mangler lige det sidste for at blive lidt mere farlige. Men det de kommer med ude på banen afspejler ikke et hold med færrest point i ligaen”

De var meget på bold mod FCK? Er game-planen at lade dem have bolden?

“Jamen, det handler ikke så meget om det, det handler mere om, hvorhenne det er på banen. Vi er ikke et hold, der bare giver possesion væk længere, vi er ikke et hold, der bare stiller os ned.”

 

Bud på startopstillinger:

AGF: (4-3-3) Grabara – Munksgaard, Hausner, Tingager, Diks – Olsen, Poulsen, Blume – Links, Mortensen, Thorsteinsson.

Bobler:: Kan Anbo måske bevæge sig mod en starter, nu bagkæden har vist sin skrøbelighed. Højer virker til at døje med småskader og vi frygter desværre, at vi ikke får Højers tordenstøvle at se i morgen. Det oplagte valg på venstrebacken er Diks, som vi også er gået med, men som nævnt så kan en Magnus Anbo eller en Jesper Juelsgård også være kandidater. Hvad med Grønbæk, kommer han mon tilbage og gør sig gældende, efter sit absolut godkendte indhop mod Sønderjyske? Viljen er der åbenlyst og heldigvis stadig. Vi tror dog desværre for unge Grønbæk, at han starter på bænken igen, og ligeledes tror vi, at ellers flot præsterende Benjamin Hvidt ryger på bænken til fordel for Blume.

 

Lyngby: (4-3-3) Mikkelsen – Gammelby, Geertsen, Winther, Hamalainen – Hebo, Torp, Rømer – Fosgaard, Nielsen, Warming.

Karantæner:

AGF: Ingen.

Lyngby: André Riel.

Skader:

AGF: Zach Duncan, Niklas Backman, Alex Gersbach, Mustafa Amini, Casper Højer (Tvivlsom)

Lyngby: Frederik Gytkjær

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments