Opfordring: Tag til Horsens og støt AGF!

18

På søndag kl. 14.30, skal AGF forsøge at følge op på midtugens pokalsejr mod Hobro IK, når lokalrivalerne og oprykningskonkurrenterne fra AC Horsens lægger græs til en af sæsonens hidtil vigtigste kampe.

Horsens har oprustet gevaldigt, især på trænerposten, hvor karismatiske Bo Henriksen har taget over efter den tidligere assistenstræner i AGF, Johnny Mølby. Derfor er de almene forventniger til Horsens da også relativt store i denne sæson, og de seneste resultater peger da også i en rigtig positiv regning, set med gule briller.

Derfor er det også ualmindeligt vigtigt, at støtten er optimal på søndag, hvor det gælder om at vise, at vi både på banen og på lægterne er af en helt anden kaliber end AC Horsens.
Opfordringen fra MTAC skal derfor lyde på at tage til Horsens og støtte de hviiii’ helte.

På facebook-siden “Samlet for Aarhus”, er der oprettet en begivenhed under navnet “Togtur til Horsens! ALLE MAND AFSTED!”. Her er der i skrivende stund næsten 300 deltagende personer – selvsagt foruden alle dem der kommer dertil på anden vis. Alt i alt tyder det altså på, at der er lagt i kakkelovnen til en rigtig flot opbakning i Horsens – og mon ikke at spillerne kvitterer med en sejr.

Såfremt man ønsker at benytte sig at togturen, kan afgang til og fra Horsens ses nedenfor.

Afgang kl 11.00, ankomst kl. 11.30.
Retur kl. 17.43, ankomst kl 18.12.

Moretanaclub.dk ønsker alle brugere en god kamp!

Få notifikation
Notifikation ved
18 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Larsch
9 år siden

Jeg har et spørgsmål til Jer på denne hjemmeside, hvad sker der hvis Vejle går konkurs, får AGF så de 3 point fra forleden, eller hvad.?

Cassell
9 år siden

Nej, alle afviklede kampe står ved magt.. alle fremadrettet kampe, fra den dato de erklæres konkurs, vil ende 0-3 til modstanderen.

Cassell
9 år siden

Men er ret nysgerrig, for Vejle ejer jo ikke selv en eneste spiller i A-truppen.
De har solgt samtlige transfer rettigheder, hvad sker der med de spillere og ikke mindst investorgruppen som har nogle rettigheder, hvis klubben går konkurs, kan de vil stadig forvente at få fx. 1 million for Sivebæk for at skifte til en anden klub, så de står da også til at tabe en del mønter, hvis de kollapser..

[i]Kilde: BT – Gert Eg, advokat og frontfigur for investorkredsen, der ejer transferrettighederne til hele Vejle-truppen.[/i]

AlexanderNGP
9 år siden

[b]Larsch@ -[/b] De kampe, som Vejle allerede har spillet ændres ikke, men de kommende kampe med Vejle og givne modstandere, vil resultere i, at modstanderen vinder kampen 3-0 på forhånd, og derved får 3 point. Det vil eksempelvis sige, at hvis Vejle går konkurs, modtager AGF 6 point, da vi mangler at møde Vejle to gange endnu. Men Viborg – som er det eneste hold der endnu ikke har mødt Vejle – vil modtage 9 point, såfremt de skulle gå konkurs. Grunden til dette er jo nok, at hvis alt dette var sket i de sidste spillerunder, kan det rykke… Læs mere »

Larsch
9 år siden

Tak for hurtige svar fra jer alle

WhiteandBlue
9 år siden

cassell. hvor har du det fra?? er vel ikke at gør det på den måde.. ps til mtac hvad med at ændre på nedtælling så den passer ,på forhånd tak

Mikle94
9 år siden

. – Tak for påmindelsen. Den er fikset nu 🙂

AGF Horsens
9 år siden

Hvis vi lige skulle holde os til opslaget kan jeg supplere med, at der er fællesspisning optræning på Zwei Grosse Bier Bar, der åbner op ekstraordinært for AGF fans. Billige fadøl og god stemning, og efterfølgende samlet gåtur til stadion. Der opfordres til at købe billet på achorsens.dk, udebaneafsnit hedder A-B.

AGF Horsens
9 år siden

Ha ha 🙂 øh FÆLLES OPVARMNING

Guffe
9 år siden

Hvorfor al den vejlesnak under denne nyhed? Kan I ikke debattere det i en relevant tråd i stedet og lad os snakke Horsenskamp i denne tråd?

AGF Horsens
9 år siden

Ja tak Guffe, det virker utroligt malplaceret. Måske er en udebanetur ikke noget for dem der kommenterer, men at bombe opslaget til med alt andet end emnet virker lidt respektløst.

Mikle94
9 år siden

, @AGFHorsens – Larsch er ny her på siden, og har formentlig ikke helt styr på sidens indhold endnu. Jeg er sikker på, at han ikke startede debatten her for at genere nogen, men nærmere af uvidenhed. Jeg glæder mig i stedet over, at så mange brugere ønsker at hjælpe ham og besvare hans spørgsmål 🙂

GF karma
9 år siden

Vi er nogen, der skal med fra Randers. Hvilket tog-nummer er der tale om? Vi vil jo gerne ende samme sted som andre GF'ere.

Guffe
9 år siden

Ja, det er selvfølgelig svært at vide at vi ikke debatterer vejle under en horsens udekamp nyhed :-). Men velkommen til Larsch.

AGF Horsens
9 år siden

karma. Prøv og forhør dig på Facebooksiden Samlet for Aarhus, under opslag fra turen. Jeg ved det ikke, "står på" i Horsens.

Larsch
9 år siden

Jeg er bestemt ikke ny, var med da denne hjemmeside hed foreverAGF, og det er da vistnok 11 / 12 år siden, men har i mange år ikke kommenteret noget, men bare læst jeres indlæg, som måske ikke altid fulgte bogen som man siger, derfor har jeg holdt en pause.
Så undskyld til GUFFE og AGFHORSENS, får at jeg stillede et spørgsmål der ikke lige ramte emnet, men tak til alle dem der ville hjælpe med et svar.

Guffe
9 år siden

Så er det jo godt at du selv følger bogen, eller noget. Ingen undskyldning, hellere en halvtredser 😉