
Kære læsere på MTAC
Som tidligere ejer Henrik Rothenbücher har meldt ud, så er Morethanaclub.dk solgt.
Vi har overtaget siden og kommer til at drive siden videre som hidtil. Vi er i gang med overdragelsen og ved at få styr på de sidste processer, hvorefter målet med siden er at gøre den endnu bedre end nogensinde før.
Vi har også en række nye idéer og projekter på tegnebrættet:
- Nyt mobilvenligt website
- Særlige tilbud og rabatter til MTAC-læsere
- Samarbejde med betting-sider for gratis streaming mv.
- Hyppigere artikler
- Forhåbenligt tæt samarbejde med AGF
- Og mange flere ting
Vi vil i høj grad stadig bruge frivillige på websitet. Skulle I have interesse i at hjælpe os med sitet, er I meget velkommen til at kontakte os på job@performancezoo.com. Så får vi jer sat ind i systemet. (Vi arbejder på at give vores frivillige en række ydelser som gratis billetter mv. Disse aftaler er dog ikke gået igennem endnu.)
Vi er en dansk virksomhed ved navn Performance Zoo, som har erfaring med at drive større sites inden for forskellige brancher.
Venlig hilsen
De nye ejere af Morethanaclub
Super-.
Tak til de gamle. Og held og lykke til de nye.
Komme Performance Zoo fra Aalborg
https://www.proff.dk/firma/performance-zoo-aps/aalborg/-/50382182-0/
Og i såfald så er i nystartet 18.1.2018 ?
Hej Prinz
Virksomhedens adresse er i Aalborg, men flere af ejerne i virksomheden holder til i Aarhus.
Vi er nystartet med dette selskab, men har mange års erfaring med websites.
Men har I overhovedet noget forhold til AGF?
Bare en lille hjælp til de nye ejere, hvis i gør denne side til en betalings-side, så er jeg rimlig sikker på at den lukker og slukker 🙂 Der er mange andre forums hvor vi kan udtrykke os både positivt og negativt, helt uden at skulle have pungen oppe 🙂
Når det så er sagt, så velkommen til, og jeg håber at dette site, kunne blive fremtiden for AGF snak, blandt alle os rigtige fans, som lever og dør, med klubben 🙂
Det kan kun blive bedre.
Sker der snart noget ?
Vi har ingen planer om at lave en betalingsmur på siden. Alle artikler vil fortsat være gratis og gratis at benytte siden. Dog er der jo også omkostninger ved at drive en stor side, som vi gerne vil finansiere på banner og henvisning af kunder til betting-firmaer – ligesom nu. Det er frivilligt om man ønsker at tilmelde sig betting firmaerne igennem vores link.
Vi vil arbejde på at lave den bedste platform for AGF-fans. Vores ønske er netop at få endnu flere AGF-ildsjæle til at skrive på siden, hvor vi stiller en endnu bedre platform til rådighed for dette.
Svar nu bare på mit spørgsmål… 🙂 Har I overhovedet noget forhold til AGF?
Er det relevant om de er fans eller ej? Hvis de vil lave en bedre platform for os der, så er jeg sådan set ligeglad med om de holder med Agf, Ikast eller Shrewsbury.
Velkommen til!
Danmarks største AGF-fanside skal ikke drives af folk, der f.eks. lige så godt kunne lave en Brøndby-side. Det siger jeg ikke, de gør eller vil. Men så længe jeg ikke får noget svar, mistænker jeg dem for i bund og grund af være ligeglad med AGF.
Og hvad så om de holder med AGF. Vores direktør, sportschef og træner er jo heller ikke “fans” af klubben. Derfor kan man jo godt være profesionel og ville det bedste i sit arbejde, i dette tilfælde for AGF. Hvis de laver en platform for fans som fungerer kan jeg ikke se det er relavant hvor de bor, eller hvem de holder med eller om de overhovedet ved noget om fodbold.
Det har den de jo svaret på ved ikke at svare. Held og lykke med det men jeg tror ikke på at det lykkedes. Der er altså ikke penge i den slags.
@iwe Hvorfor er det vigtigt, at de holder med AGF? Hvis de kan genopleve siden, så er det da det vigtigste. Ellers må du jo bare lade være med at bruge siden.
Min holdning er, at en AGF-fanside ikke skal drives af et firma, der lige så godt samtidig kunne drive en Brøndby-fanside. Hvis det vel at mærke forholder sig sådan (og det vil jeg egentlig bare gerne have svar på). Det ville jeg synes, var enormt utroværdigt. Og ja, hvis det viser sig at være sådan (firma, der i bund og grund er ligeglad), så er jeg den, der er smuttet… 🙂
@juniorxx Der er en stor forskel mellem direktør, sportschef, træner osv. og så det her (hvis det er sådan, som jeg frygter). Ansatte i AGF erklærer sig loyale over for klubben, mens de er her, og arbejder ikke samtidig for f.eks. Brøndby. Det kunne firmaet bag siden her i teorien godt. Eller kunne de? Det vil jeg bare gerne vide! Så svar gerne, kære nye ejere… 🙂
Jeg er helt på linie med Iwe. Det her handler også om følelser og lokalpatriotisme, så det vil imo være skævt om en iskoldt firma drev denne side alene for at tjene penge. I så fald må det manglende engagement kunne læses i artiklerne. Man kunne i det mindste ikke anklage Henzes artikler for at være uden engagement og hvieee briller på :-).
Men de vil nok have nogle frivillige fans til at levere indholdet med følelser. Er det overhovedet lovligt, hvis der bare sidder ejere og skummer overskuddet? Frivillige hører vel mere til i foreninger og NGO’er osv?
Hov hov så sjovt er det altså hellere ikke.