Ny AGF-lyd til dine ører!

0

Af Jonas Roulund

More than a clubs fanpodcast er ude med sjette afsnit, og der bliver skrevet historie i dagens afsnit!

For første gang får værterne – Jonas Roulund og Ahmed Omar – nemlig besøg af en cheftræner fra en konkurrerende klub i podcasten!

Den gode Lars Friis, der i januar blev ny cheftræner i Viborg FF, kiggede forbi, og vi fik os en god snak med den tidligere AGF-assistent om hans karriereudvikling, fodboldtanker, tiden i Brentford og en spændende evaluering af tiden hos De Hviie, som han har været tilknyttet i to omgange – fra 2016-2018 under Glen Riddersholm og igen fra 2019-2021 under David Nielsen.

Lyt med på Spotify, Apple Podcast, eller der, hvor du plejer at finde dine podcasts.

Friis: ”Aarhus er det sted i Danmark, der kommer tættest på den britiske fodboldkultur”

Samtalen kommer godt rundt i krogene i løbet af podcasten, og vi får et godt indblik i Friis’ fodboldfilosofi, og hvad der har formet ham som træner.

I podcasten fortæller Lars Friis blandt andet om, hvad han har fået ud af at være assistent under to så forskellige trænere som Glen Riddersholm og David Nielsen

”Glen er en detaljernes mand, og vi var et godt makkerpar. David er en anderledes type, og vi skulle lige finde hinanden. Men han er sindssygt dygtig på sin egen måde. Han bringer en masse erfaring fra sin egen aktive karriere og har en stærk evne til at mærke spillerne.”

Han fortæller også om sin betagelse af den britiske fodboldkultur, som han kun mener er sammenlignelig med få steder i Danmark:

”Aarhus er jo det tætteste man kommer på en udenlandsk klub. Fanbasen er fantastisk, og jeg er ikke bange for at kalde jer decideret crazy – ment på en positiv måde.”

Snakken bliver selvfølgelig rundet af med den klassiske quiz, hvor Ahmed skal forsøge at lave et stort comeback mod gæsten!

Husk at abonnere på podcasten i din favoritpodcastapp, så du altid får det seneste afsnit i dit feed.

God fornøjelse med din lytning!

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments