Når et drømmeskifte bliver et mareridt

5

I sommer blev Mike Tullbergs hentet til den skotske klub Hearts på en lejeaftale. Et skifte væk fra italiensk fodbold og et skifte der skulle få karrieren tilbage på rette spor.

Det er dog langt fra blevet den succes, som angriberen havde håbet. En harmløs fiberskade har udviklet sig til et mareridt.

– Jeg lavede et ønskeskifte i sommers, hvor jeg kom til en topklub i Skotland, hvor manageren selv hentede mig, og indikationen var at jeg skulle spille hver gang. Jeg blev siden langtidsskadet på grund af en mindre fiberskade, som underligt nok har udviklet sig til et mareridt, fortæller Mike Tullberg til AGFfan.dk

Nu er den tidligere AGFer tilbage i Danmark, hvor han håber lægerne kan hjælpe ham tilbage på træningsbanen.

– Jeg bliver behandlet i Danmark, og skadens omfang er mange gange større nu, da behandlingen ikke har været gjort ordentligt indtil nu. Jeg kan ikke gå for meget ind i det, men jeg kan sige at jeg er dybt frustreret og vred, men håber at de danske læger kan hjælpe mig, fortæller angriberen.

Lejekontrakten med Hearts udløber til sommer, hvad der skal ske og hvornår Mike Tullberg er tilbage på banen er stadigvæk uvist.

Få notifikation
Notifikation ved
5 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
JeppeRC
15 år siden

til hvad? manden er elendig og kan på ingen måde styrke vores start 11, og nok heller ikke vores bænk hvor vi har talenter med stort potentiale.

vieri
15 år siden

Helt klart synd for Tulle . Men for at være ærlig havde han aldrig niveauet til en udlandskarriere. Men han fik chancen og har sikkert scoret en pæn sum penge pga en vanvittig Reggina beslutning om at købe ham for 7.5 mill.
Kunne dog godt tænke mig at se Tullberg i AGF igen , men ville ikke være villig til at betale en krone for ham.

letager
15 år siden

hmm… vi kunne godt bruge ham nu!

nr27
15 år siden

Han har saftsusme også været uheldig. Synd for ham.

Groggster
15 år siden

Nooo, Tullberg! 🙁