MTAC brugerne kårer Kim Aabech som årets spiller i AGF

3

Sæsonen i 1. Division er langt om længe færdig, og det er en sæson, som vi hurtigst muligt skal have lagt bag os. Der var dog stadig mange positive momenter i løbet af sæsonen i 1. Division, og en af dem var bl.a. at AGF lykkedes at hente Kim Aabech til truppen.

En meget kontroversiel transfer som de færreste fans havde gættet på, da AGFs fans og Aabech havde et lettere anstrængt forhold i forbindelse med en tidligere transfer, der aldrig blev til noget.

Kim Aabech har dog vist sig som et pragteksemplar i klubben, hvor han altid har vist sig yderst professionelt og er kåret forrest for mandskabet. Derudover har han også scoret mål på samlebånd for AGF, og er i den grad en af hovedpersonerne til, at AGF i dag er tilbage i Alka Superligaen.

Hans mange flotte præstationer har været medvirkende til, at flertallet af brugerne her på siden mente, at han fortjente at blive kåret til Årets Spiller i AGF.

AGFs officielle titel som Årets Bedste spiller, samt Aarhus Stiftstidendes kåring gik begge to til Jens Jønsson, men AGF fansene på Morethanaclub.dk mener, at Kim Aabech var en tand bedre end hans defensive medspiller.

Brugerne på MTAC kårer hermed Kim Aabech til Årets spiller i AGF!

Sådan forløb stemmerne:

Kim Aabech 46 % af stemmerne
Jens Jønsson 34 % af stemmerne
Mate Vatsadze 17 % af stemmerne
Steffen Rasmussen 2 % af stemmerne
David Cortes 1 % af stemmerne.

Der var derfor ikke den store tvivl om, at det var Kim Aabech, som AGFs fans mener, har fortjent titlen som årets spiller i AGF. Det var dog forsvarskollegaen Jens Jønsson der trak fra i starten af afstemningen, hvor Mate Vatsadze klart indtog 3. pladsen hele vejen igennem.

Der var opstillet ni spillere i forbindelse med afstemningen til årets spiller i AGF hos MTAC, men Kim Aabech, Jens Jønsson og Mate Vatsadze har været så kampafgørende, at de tog sig af hele 97 % af stemmerne.

Vi takker for at I har afgivet jeres stemme, og ønsker Kim Aabech tillykke med kåringen!

Er det fortjent, at det bliver Kim Aabech der løber med titlen som Årets Spiller i AGF, og hvorfor har lige netop han fortjent det?

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
nyeste ældste mest bedømte
Notifikation ved
Willow
Bruger

Når man skal kåre årets bedste spiller er det jo som at vælge mellem kaviar og Cola… Der er ingen tvivl om at Aabech har været en vigtig faktor – Der er heller ingen tvivl om at JJ har været en vigtig faktor, det er bare i hver sin ende af banen….

agfgas
Bruger

GF fik for alvor først gang i sæsonen efter Kim kom til klubben, dermed ikke sagt at jeg så mener at det var en dans på roser, det var det ikke. Men klart han var stærkt medvirkende til at få vinden til at vende den rigtige vej. Godt valg af årets spillet

ACDC
Bruger

Fortjent! Jens og Mate var også i spil