Mød den nye mand: Frederik Brandhof

2

Af Mattias Sundroos 

I mandags kom det frem, at den 24-årige midtbanespiller Frederik Brandhof skifter tilværelsen i Viborg FF ud med AGF fra sommeren 2021. Men hvem er vores kommende midtbanespiller, hvad kan vi forvente af ham og hvorfor valgte han lige netop AGF?

Det er nok ikke alle AGF-fans, der med stor sikkerhed ved hvem Frederik Brandhof er? I hvert fald ikke før, at det i mandags blev offentliggjort, at han skifter til AGF på kontraktudløb til sommer.

Mange har nok hørt hans navn og kan kæde det sammen med landets næstbedste række, men det vil vi på MTAC gerne lave om på. Vi fik os en snak med den 24-årige skibonit om hvordan har er som spiller og menneske, vejen hertil, samt hvad der gjorde, at det blev AGF, Frederik valgte. Så få fyldt kaffekoppen op og bliv’ klogere på vores kommende spiller: Frederik Brandhof.

Et stort talent med en ellers perfekt start 

Frederik Brandhof kommer fra den lille midtjyske by, Skive, hvor han også har slået sine folder det meste af hans ungdom som fodboldspiller. Selvom interessen for den unge skibonit var stor fra en tidlig alder, hvilket betød et par år i Viborg FFs ungdomsafdeling, så var det på hjembyens fodboldhold, debuten skulle falde i en alder af blot 17 år.

“Jeg får debut som 17-årig i 2. division dengang under Jakob Michelsen i Skive IK. Det var for mit vedkommende en fin overgang fra ungdomsfodbold til “de voksnes rækker”, fordi at jeg fik lov til at snuse lidt til det der 2. divisions fodbold allerede som 17-årig. Jeg fik en del kamp, fordi vi i Skive sikrede os oprykning i den sæson. Jeg tror, det var med 8 kampe igen, at vi allerede var sikre og så fik vi unge drenge jo lov til at spille en masse kampe fra start. Så havde man ligesom vænnet sig lidt til seniorfodbolden på division-niveau og så var det måske lidt nemmere at falde ind i sæsonen efter” 

 

Lige netop den fine overgang til førsteholdet i Skive IK betød også, at Brandhof hurtigt blev en fast bestanddel af 1. divisionsmandskabet året efter, hvor han fik 14 optrædner for Skive IK. Derefter så Frederik sig ikke tilbage. De kommende to sæsoner for Skives førstehold var Brandhof fast mand på holdkortet i Danmarks næstbedste fodboldrække, hvilket også tiltrak opmærksomhed fra det danske U-19 og senere hen U-20 landshold, hvor det blev til 3 optrædner i alt.

Men de var ikke de eneste, der fik øje på den unge midtbanespiller. FC Midtjylland meldte sig også på banen.

“Vi havde en ret god sæson i Skive, hvor vi havde et ret ungt hold og selvom vi faktisk var dømt lidt ude allerede inden sæsonen, så overraskede vi stort. Med fem runder tilbage eller sådan noget, mener jeg, at vi ligger nr. 2 og skal til nærmest at spille playoff til Superligaen. Men vi taber så nærmest de sidste 5 kampe og glipper den mulighed. Men ovenpå den sæson, hvor jeg også personligt havde spillet en fin sæson, så henvender FCM sig så og vil gerne have mig til. Og det sagde jeg så ja til”

 

Og her var det en no-brainer for den unge skibonit med de store ambitioner.

“Ja, det var det på daværende tidspunkt. Det var primært, det der med at gå fra en deltidsklub som Skive til lige pludselig at kunne være fuldtids i Midtjylland og ikke tænke på så meget andet end at udvikle sig fodboldmæssigt. På daværende tidspunkt var jeg jo lige blevet færdig med handelsgymnasiet i Skive, så der var ikke rigtig nogen tvivl om, at det var nu, at jeg skulle tage det næste skridt. Jeg var nødt til at se, hvad jeg kunne drive det til”

 

Midtjylland, modgang og en modig beslutning

Selvom det var svært at få armene ned for den dengang 21-årige Frederik Brandhof, da han sommeren 2017 skriver under med FC Midtjylland, så skulle det vise sig, at træerne ikke voksede ind i himlen.

Det lignede ellers den perfekte karrierestige inden for fodbolden med knap 80 kampe for Skives førstehold, og dermed masser af erfaring og spilletid i en ung alder, for så derefter at tage skridtet op til Superligaens top i en alder af bare 21 år, men noget gik galt.

“Personligt, så synes jeg, at jeg gjorde det rimelig godt i FCM i de træningskampe, jeg fik. Jeg scorede faktisk også nogle mål for dem, men det var lidt som om, at der bare ikke rigtig blev kigget min vej og det var nærmest fra dag 1 af, at jeg ikke spillede på den position, som jeg var handlet ind til.”

“Ikke noget ondt ord om FCM og dengang, de havde jo selvfølgelig en masse spillere og valgte at bruge nogle andre unge end mig, bl.a. fra akademiet som de hellere ville have ind. Og det accepterede jeg, men jeg kunne også se, at de ikke kiggede min vej og så følte jeg dengang, at jeg var nødt til at komme videre for at få spillet noget fodbold, hvilket bare er utrolig vigtigt for ens udvikling i den alder” 

 

Selvom det uden tvivl var et hårdt slag for unge Brandhof at se drømmen om Superliga stille og rolig forsvinde længere væk, så har tiden i FCM på ingen måde været spildt. Mange unge ville nok knække nakken på et fejlslagen ophold i landets bedste række i starttyverne, da man jo forventer, at det er der ens gennembrud skal komme. Især når man indtil videre har oplevet en konstant fremgang i karrieren, hvor der hele tiden blot ventede det næste skridt op ad.

Eller også vil man desperat holde fast i sin kontrakt og ende med at tabe momentum i manglen på spilletid eller diverse lejeophold, hvis man ikke er en af de få, der smutter igennem nåleøjet. Men ikke Frederik, han tog imod de hårde lærepenge og tog i stedet en modig og moden beslutning om at tage et skridt tilbage og skifte til førstedivisionsklubben Viborg FF.

“Jeg sagde ja til den mulighed, og selvom jeg ikke spillede så meget i FCM, så har jeg faktisk ikke fortrudt den beslutning, fordi det har modnet mig til at håndtere de ting, der ikke gik så godt meget bedre. Det der med at prøve at blive valgt fra ofte og sådan noget, var måske sundt for mig at prøve. Eller i hvert fald at lære at håndtere det. Men det er egentlig ikke noget, som jeg ser tilbage på som en dårlig tid, tværtimod så lærte jeg virkelig meget der også” 

“Jeg valgte jo så, at i stedet for at løbe og træne og ikke spille nogle kampe, at i stedet gå et skridt ned og tage til Viborg FF og spille der fast” 

 

Viborg duftede dog også lidt af potentiel superliga fodbold, da de på daværende tidpsunkt lå nr. 1 i første division og ambitionerne var store om et hurtigt retur til superligaen for domkirkebyen.

“Jeg skifter i et vintervindue og på det tidspunkt ligger Viborg nr. 1 med fem point ned til Silkeborg, og derfor så jeg det også som en god mulighed at komme til Viborg og så spille mig ind på holdet der, det halve år, og så muligvis spille Superliga derefter”

Dog skulle Superliga-drømmen endnu en gang få sig et knæk for Frederik.

“Men desværre så indhenter Silkeborg os med 1 point til sidst og vi må tage en sæson mere i første division. På den måde gik det ikke helt efter planen, men på den anden side, så kom jeg til at være fast mand i en topklub i første division. Og efter, at Jacob Neestrup kom til og ændrer vores formation til, at vi spiller 4-3-3, så gjorde det også, at jeg en del mål i den sæson, så på den måde har det også gjort meget godt for mig. Man kan nærmest sige, at det har været et perfekt skifte for mig” 

 

Rejsen og drømmen, der voksede sig ud af den midtjyske muld, blev slukket i den midtjyske muld, skulle nu, som fugl føniks, rejse sig igen. Lærepengene fra FCM var blevet accepteret og nu skulle Frederik videre. Med en stor arbejdsomhed og sund, jydsk ygmyghed valgte Brandhof at gå til opgaven i første divsion med ekstra timer på træningsbanen.

Både fysikken, men især øvelsen med at komme i feltet, var noget Frederik vidste, at han var nødt til at bygge på sit spil for at blive kampafgørende. Det betalte sig, da Brandhof i sæsonen 19/20 blev topscorer i Viborg FF som centralmidtbanespiller med 10 scoringer og 5 assist på de 29 kampe. Og dette, sammen med titlen i år som årets spiller hos den nuværende førsteplads i første division, gør, at Brandhof mener, at han nu står mere rustet til skiftet til en topklub i Danmark.

“Da jeg var i Skive og blev hentet til FCM, der var jeg jo en del yngre og havde spillet for en lille klub i første division, hvor jeg nu har leveret på et kontinuerligt højt niveau over flere sæsoner i en klub, der er et tophold i første division. Viborg er trods alt også en forholdsvis stor klub, så på den måde føler jeg, at jeg er modnet som spiller og har bygget på med hensyn til at blive mere målfarlig og være mere involveret i mål også. Så jeg føler, at jeg har rykket mig en del i Viborg, og så er det klart, at man også lære af at være i en klub som FCM, hvor der ikke bliver set ens vej, at man bliver modnet og får en større forståelse af, hvad der skal til for at komme på holdet i en topklub i Superligaen”

 

Forholdet til AGF og overvejelserne om skiftet

“Jamen der er jo en masse ting, der spiller ind når man vælger ny klub. Men når AGF kommer og siger de gerne vil have mig, så skulle jeg ikke bruge mange minutter på at sige ja. Jeg synes, at mange af de ting som der skal opfyldes med hensyn til f.eks. spillestil, træner, fankultur og bare det der med at være en topklub i Danmark, som AGF jo er tilbage som, de var der. Så skulle der ikke lang betænknings tid til at sige ja tak, til et sådan tilbud” 

 

Brandhof er 24 år gammel, hvilket betyder, at han blev født i 1996, da det hed pokalsejr og sølvmedaljer i Aarhus. Han var 1 år gammel, da klubben vandt bronze i 97′ og er derfor vokset op med et AGF-hold, som har haft sine problemer. Dette har dog aldrig ændret på Frederiks syn på AGF, hvor de seneste præstationer selvfølgelig har haft en indflydelse på beslutningen, men ikke været altafgørende.

“Jeg vil sige, at jeg synes altid, at AGF historisk har været en kæmpe klub i Danmark, og man kan bare se, at de er ved at finde tilbage til der, hvor de hører til. Især de seneste par sæsoner har de leveret flotte præstationer med bronzemedaljen som det helt store højdepunkt, så det er klart, at de er på vej til virkelig at gøre noget stort, og den rejse vil jeg gerne med på. Så på den måde har præstationerne også været en af grundene til, at jeg har sagt ja. Men de har altid været en storklub i min optik” 

“Jeg har jo været inde på Ceres Park og se kampe, da jeg var yngre. Jeg kan især huske en oplevelse, hvor jeg var ungdomsspiller og skulle spille inde på stadion mod AGF, hvor vi bagefter skulle se Viborg FF mod AGF dengang på stadion. Der sad man helt klart bare og håbede og drømte om en dag at kunne være en af dem, der kunne komme til at spille på det her stadion engang. Så det er klart, at det er en klub, som jeg også har set og fulgt tæt igennem lang tid, både i TV, men også selv har mødt i første division. Jeg har altid følt, at det var en stor klub med en helt masse interesse, fra en kæmpe fanskare, men også fra selve byen, som man kan mærke bare går op i fodbolden”

 

Også taktik og spillestil har været vigtige overvejelser for Frederik.

“Ja, altså, det er klart, at jeg kunne se, at AGF spiller på mange måder noget, der minder om det, vi gør i Viborg. Og på den måde, så kunne jeg jo se mig selv passe godt ind i AGF. Det ligner virkelig et fodboldmæssigt godt match, fordi jeg spiller i den formation og har gjort det godt der i Viborg, så det var klart, at det var noget, der spillede ind i valget af AGF. At det var en formation, der passer godt til mit spil”

 

Dog var der én ting, der overskygget alt andet, da valget faldt på AGF – vinderkulturen. For Brandhof er trods sin ydmyge personlighed en person med et enormt vinder-gen. Og historie, fanskare og flotte faciliteter kan betyde nok så meget, men uden en trup der tror på tingene og som holder sammen, når det er svært, så har du ikke en chance. Især ikke en af Danmarks mest passionerede fodboldbyer, som Aarhus jo er.

“Jeg har hørt en masse om, at der virkelig er kommet en vinderkultur ude på Fredensvang, og at spillerne virkelig er gode til at træne godt og vil vinde hver gang. Så jeg glæder mig bare til at komme ind i det miljø, hvor folk de skubber hinanden i den rigtige retning for at blive bedre og vinde som hold. Så jeg vil fremhæve den forståelse, jeg har fået af holdet. At det er et hold, som virkelig hjælper hinanden til at ville vinde og rejse sig mod noget større, både til kamp og træning” 

“Ja, os udefra kan også se det. Vi kan jo se, at nogle af de typer, de har fået til på holdet, at det er spillere, som ikke er bange for at tage et ansvar. Typer som hænger op i de andre og vil vinde for nærmest en hver pris. Det er det, jeg ser, når jeg ser AGF spille i tiden. Det er et hold, der virkelig har fået en vindermentalitet under huden, og man kan virkelig se, at de vil gøre alt for at vinde. Og det vil jeg også” 

 

Så presset i Aarhus og AGF er ikke noget, der afskrækker den 24-årige midtbanespiller, tværtimod:

“Jamen der vil jo altid være et pres, når man spiller fodbold. Både fra sig selv og fra omverdenen. Nu har jeg været i Viborg, hvor der også er store forventninger til, at vi skal vinde hver kamp i første division og det er også en klub med store traditioner og mange fans, så selvom det ikke er helt det samme, så har jeg været vant til, at hvis man ikke vinder, så er det ikke godt nok. Især under Neestrup har vi fået bygget en vindermentalitet op, så det er noget, jeg også er klar til i AGF, det er helt sikkert”

 

Hvad kan vi så forvente af den 24-årige skibonit? 

Der er ingen tvivl om, at der hvor Brandhof har det bedst på en fodboldbane, er på den centrale midtbane. Han er en hårdtarbejdende og løbestærkt, boks-til-boks-spiller, som nu også har fået tilføjet målfarlighed til CV’et. Dog startede karrieren som kantspiller i Skive, og det er da heller ikke en plads, han udelukker at kunne dække, hvis David skulle ønske det.

“Jo, i min første tid der spillede jeg en del kant. Også i de indhop jeg havde, var ofte på kanten. Det er en position, som jeg stadigvæk godt kan spille i dag, men der er ingen tvivl om, at jeg føler, at mine spidskompetencer kommer bedst til udtryk på midten” 

“For mig så spiller jeg der, hvor træneren sætter mig, om det så er på en midtbane som 8’er eller på en kant, det er ikke så vigtigt for mig. Det vigtigste er, at jeg spiller og gør de ting, som er for holdets bedste” 

 

Især ordene arbejdsom og ygmyg skinner igennem, når man snakker med Frederik. Der er ingen tvivl om, at han gør, hvad der er for holdets bedste og han vil arbejde stenhamrende hårdt for det, som David nok vil have formuleret det.

Dog står ordet ygmyghed måske til revision, så snart Brandhof betræder græstæppet, da han ved, at man er nødt til at skyde brystkassen frem og tro på sig selv, for ellers bliver man ædt i den verden, vi ynder at kalde Superligaen. Derfor er løftet til de Aarhusianske fans fra Brandhof en stor arbejdsomhed og ygmyghed hver eneste dag, men han tør også godt at tage et ansvar og være en del af det offensive arsenal direkte fra midtbaneleddet!

“Jamen, de kan forvente en spiller som arbejder stenhamrende hårdt, som er villig til at løbe de ekstra meter for holdkammeraterne. Det er en spiller, som er en holdspiller, som vil gøre det bedste i holdets tjeneste til en hver tid” 

“Men jeg er jo også en dynamisk midtbanespiller, en rigtig boks-til-boks spiller med et stort løbepensum, især med mange løb i dybden fra midtbaneleddet. Så jeg er en powerspiller, som over de seneste par sæsoner også har fået bygget mål og assist på mit spil”

Få notifikation
Notifikation ved
2 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Prinz
7 dage siden

Synd I ikke har filmet det, så vi kunne se interviewet