Mød den nye keeper Jesper Hansen: “Jeg kommer med ro, lederskab og skal rykke træningskulturen”

0
Billede fra agf.dk

Af Lukas Voergaard Jepsen

Da Kamil Grabaras lejekontrakt i AGF løb ud, og det var meget klart, at William Eskelinen ikke levede og til klubbens krav til en førstemålmand, var det allerede fra sæsonafslutningen tydeligt, at De Hvie var på markedet efter en kvalitetskeeper – og sådan en fik de.

Efter en periode på fire år, der bragte to 3F Superliga-titler og en pokaltriumf med sig, sluttede 36-årige Jesper Hansens eventyr i FC Midtjylland, og GF kunne snuppe en af Superligaens mest erfarne og anerkendte spillere.

MTAC havde fornøjelsen af at tale med Jesper Hansen, om klubskiftet, hans erfaringer, hvad han kan bidrage med og hvad han ser mest frem til, som ny AGF-målmand.

Hansen starter med at fortælle, hvorfor det blev AGF, og ikke eksempelvis en tur til udlandet, efter tiden på heden var overstået:

“Det var en familiebeslutning og en topprioritet for os. Jeg ville gerne bliver herhjemme. Jeg ønskede ikke, at rive familien hjemmefra og spille i udlandet, så da jeg hørte om interessen, og man kunne se at Kamil måske skulle noget andet, så synes jeg det var en god mulighed for os, med den situation jeg stod i, i Midtjylland, jeg kunne bare rykke en halv time den anden vej, så var der en god spændende mulighed og en fed klub, der har rykket sig gevaldigt i løbet af det sidste år,” – Siger han og tilføjer:

“Det er en spændende udfordring for mig, i det stadie jeg er i, i min karriere, så jeg håber jeg kan bidrage med en masse erfaring, og forhåbentligt få rykket AGF til hvor klubben gerne vil være,”

 

Der er ingen tvivl om, at det er nogle store målmandshandsker, som Hansen skal overtage og udfylde efter Kamil Grabara, og vi spurgte selvfølgelig også den erfarne keeper, hvad han kan bidrage med, og hvor han ser forskelle mellem ham selv og Grabara:

“Kamil har nogle kontroversielle udtalelser nogle gange, og han er meget direkte, ‘den bedste Superliga-målmand’ for eksempel. Jeg er en anden type, jeg er lidt mere rolig, måske lidt mere eftertænksom, men også ærlig. Jeg vil gerne vise, hvem jeg er, så folk kan lære mig at kende, men det vigtigste er selvfølgelig, at jeg leverer inde på banen,”

 

Udover at have spillet næsten 300 Superligakampe, har Hansen spillet i fransk fodbold, spillet over 30 Champions- og Europa League kampe tilsammen, og har derfor mere erfaring, end langt de fleste Superliga-spillere, og i hvert fald mere, end størstedelen af sine nye holdkammerater, hvorfor målmanden også håber at kunne dele ud af sin erfaring:

“Jeg prøver at råbe så meget som jeg kan, og dirigerer med holdet. Jeg er den målmand man har set mange år i Superligaen efterhånden, og jeg skal ikke lave om på mig selv. Jeg kan tage nogle ting og lægge på, og så håber jeg selvfølgelig, at jeg kan holde det høje niveau, jeg har gjort mange år i Superligaen, og hvis jeg kan det, så tror jeg det kan blive rigtig godt (…) Det har været en af mine styrker, at jeg hele tiden kan lægge små ting på mit spil, og jeg synes selv, at jeg er god til at kommunikere med forsvaret og blive hørt,” – siger han og tilføjer:

“Ro er en ting, og jeg kan også være med til, at guide dem, i forbindelse med vores relation. Vi skal lige lære hinanden at kende, og få skabt nogle gode relationer, og hvis vi kan få det op og køre (…) og det er en målsætning,”

 

Samtidig fortæller Hansen, at han håber på at kunne bidrage til træningskultur og professionalismen i klubben, og afslører, at det også har været et samtaleemne mellem ham og klubbens ledelse.

“Jeg håber, at det (at komme til klubben, red.) kan give noget, så folk er lidt hurtigere i tanke og handling, og være efter dem hele tiden, og måske rykke ved træningskulturen og få flyttet niveauet hele tiden. Det ved jeg også, at Stig og Jakob gerne vil have rykket klubben på, at der kan komme noget mere professionalisme,”

 

Da vi spørger mere konkret ind til, hvad en keeper af Hansens kvalitet og erfaring kan bidrage med til et hold, siger han:

“Noget mere hårdhed, at vi skal være efter hinanden. Når vi er der, så skal det være med høj kvalitet, og vi skal være efter hinanden, men det skal være konstruktivt. Jeg har ikke oplevet nogle situationer endnu, men jeg tænker godt, at der kan rykkes på professionalismen, hvis der skal laves lidt ekstra træning, sådan nogle ting,”

“Jeg kan komme med mit lederskab, og lede igennem holdet. Jeg er sådan en, der bruger mine holdkammerater til at lede igennem. Det er måske ikke mig der er den forreste leder, og det passer mig fint, men jeg kan lede igennem holdet, og det vil jeg også gøre her,”

 

Han anerkender i samtidig, at han selv og holdet har brug for noget tid, til at lære hinanden at kende, og få opbygget relationer på holdet, men at han allerede nu har set ting fra sine nye holdkammerater, der har imponeret ham.

“Jeg synes der er stort potentiale. Jeg kender jo mange af spillerne, og jeg ser også lige pludselig hvad de kan på træningsbanen. Hvis man kun har mødt hinanden på banen, har man måske et andet billede af hinanden, og der synes jeg de har overrasket mig rigtig fint alle sammen, så jeg er meget optimistisk om det vi kan få skabt her, når vi lærer hinanden at kende.

Så måske et par profiler mere ind på holdet til at skabe noget bredde, så kan det blive rigtig godt,”

Vi kan selvfølgelig, på MTAC, ikke snakke med en ny spiller, og specielt en med Hansens Superliga-erfaring, uden at spørge om, hvad han forventer af fanbasen i Århus, som han mener, er noget anderledes end hvad han er vant til fra Midtjylland.

“Jeg tror, at jeg opdager hvor stor en klub det er undervejs. Jeg tror jeg kommer til at mærke fansene, jeg tror jeg kommer til at mærke byens stemning, hvis det går godt, og jeg tror, at jeg bliver virkelig overrasket over det. Det både tror og håber jeg, for det er hvad jeg har hørt, at der virkelig er en stor opbakning og en fantastisk fankultur og fanbase, som man ser i større klubber, og den glæder jeg mig til at opleve, og blive overrasket. Jeg tror, at jeg bliver mere overrasket, end jeg måske lige går og regner med,” – Siger han og tilføjer:

“Baglandet er der styr på, fanbasen er større end i Midtjylland, og der har jeg hørt, at der er en forskel, og det glæder jeg mig til at opleve, og så håber jeg, at nogle sejre og gode resultater kan skabe den eufori. Selvfølgelig uden at det bliver for meget,”

Der er ingen tvivl om, at det er en noget anden keeper-profil GF nu har på holdet, men på MTAC, glæder vi os hvert fald utroligt meget, til at se hvad Hansen kan bidrage med. Ikke bare i det konkrete spil på banen, men også alt det vigtige arbejde bag kulissen.

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments