Peter Holm Frandsen

Forum-svar oprettet

Viser 24 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #176337

      Fernandes virker som om han er utålmodig på bænken og vil have enten spillertid eller transfer, men jeg kan dog have AGF mistænkt for at holde på Steffen et år eller to endnu og så sluse Hagelskjær ind.

    • #54828

      shazo skrev:
      Vi ved ikke hvad vi har fået for Jakob P, det er rene facts, og lad os holde os til dem. Måske får vi mere for ham senere måske ikke??

      Nando er/var en kanon spiller, BSN gav ham gratis væl med kausul, allerede den første uge af vinduet, SKIDE FLOT!!!

      Dioh er laaangt mere værd end 1 kr, der er spillere med dårliger CV og angriber der score mindre mål der bliver solgt for milion beløb.

      Vi kan også droppen snakken omkrign de spiller for det bliver vi ALDRIG ening om…

      Men nu har BSN heller ikke kun været sportchef i år, hvem har har han solgt af spillere hvor i har tænkt, FANTASTIK salg, der fik vi mere for ham end han var værd?? udover Mike T

      Shazo, er du ikke flink at finde alle de mio.-tilbud frem, som væltede ind hos BSN, da første division var en realitet, og Nando Rafael havde bekendtgjort i utvetydige vendinger, at her blev han ikke…? BSN gjorde det eneste rigtige ved at frigøre ham fra sin kontrakt og håbe på, at der ville komme en lille sum penge ind senere – i stedet for at beholde ham i håbet om det store milliontilbud og fortsat udbetale løn til ham.

      Derudover ser du helt bort fra det faktum, at det som oftest kræver succes på et fodboldhold for at rimeligvis kunne hente større transfersummer på højt profilerede spillere. Ellers er manden tvunget til at finde andre løsninger, hvor det i enkelte tilfælde drejer sig om at skære fra.

      Det er ikke urimeligt at kritisere BSN, men ikke på et så fattigt et grundlag som du præsenterer ovenfor. BSN kan jo ikke diktere holdopstillingen direkte fra direktørstolen, men i stedet stole på at trænerteamet gør det rigtige med de spillere, der hentes ind.

    • #171880

      Zizou1 skrev:BSN er meget dårlig til kommunikation, senest udtaler han om Nando: at folk ikke kunne se ham fordi det var mørkt, det synes White Pride og andre af den slags aber sikkert overhovedet ikke er sjovt. For at opbygge et stærkt brand er kommunikation væsentligere end en sportschef, specielt en der ikke har kommunikation som sin stærke side.

      Der går sgu snart Radikale Venstre i debatten, så meget som det nu diskuteres om Nando Rafael er 'mørk' eller ej… Eller om det er korrekt at kalde ham 'mørk', osv. Der er væsentligere ting, drenge!

      Kommunikation er ikke den vigtigste side for en sportschef, men det er derimod det sportslige ansvar og udviklingen i AGF. At han kalder Nando Rafael 'mørk' i en kontekst, hvor BSN viser byen frem og hurtigt tænker om der mon er nogen, der genkender Rafael og ham på strøgtu, og et par dage efter med et smil i øjet fortæller, at han kortvarigt tænkte på, at der ville være nogen, som kunne genkende ham og Rafael, men at det ikke skete, formentlig fordi han var mørk/afrikansk. Er der ikke noget, der hedder Humor Mod Racisme?

      Derudover kan jeg hurtigt kigge på de jyske SAS Liga-klubber, og her er det vist kun Lynge Jacobsen, der gør et bedre stykke arbejde end BSN. Jens Ørgaard lever højt på sin afrikanske slavefarm, og Vejles Hans Laugesen har intet bevist i den bedste række.

      Jeps, jeg er stadig tilfreds.

    • #171863

      16 point skrev:Med hensyn til BSN og Nando så tvivler jeg ærlig talt på at han har set Nando på Borussia Mönchengladbach's 2. hold, men jeg kan da tage fejl. Det lyder bare voldsomt hvis han skulle se kampe på højeste niveau i hele Norden og Tyskland samt i den underliggende division samt de samme ligaers andethold. I så fald må hans rejsekonto gøre selv Brixtofte misundelig[lol]

      Nu er Nando Rafael jo ikke en vores sædvanlige lykkeriddere, som rejser Europas mindre ligaer rundt i håbet om at tilspille sig en midlertidig kontrakt. At BSN ikke har set ham spille, rører mig ikke i betragtning af det CV, Rafael har – dertil lagt at BSN også har spurgt for sig i M'gladbach hos danslerne samt trukket på sit eget netværk i denne sag. Hvordan i alverden skulle han ellers kunne tjekke en spiller, hvis liga blev afsluttet for længere tid siden?

      Ellers er jeg enig med indlægget længere oppe med at hvorfor have fjender, når man har AGF-venner? BSN har rigtigt nok kun solgt Duncan og Tullberg for gode transfersummer, men taget i betragtning af det materiale han havde til rådighed, har han gjort det acceptabelt. Husk på, at han kom til som sportschef, hvor klubben ikke helt kunne finde ud af, om den skulle beholde Åkeby eller ej, og da han så endelig gik selv, var der ikke en sportslig sammenhæng mellem kvalitet, erfaring og ungdom i truppen, og det mundede så ud i en nedrykning, som formentligt var strikket sådan sammen, at det ikke ville medføre nogle konsekvenser for den nye træner Ove Pedersen.

      Selve projektet med at genopbygge AGF er i mine øjne gået i gang på første spilledag i sæson 2006/07, hvor programmet stod på oprykning. Året efter sælger AGF Tullberg for en overraskende høj sum af 7,5 mio. kr. Sælger vi igen en spiller her til sommer (sikkert Arnason eller Lumb) for en tilsvarende sum eller højere som ved Lumbs tilfælde, er det ok efter min mening. Jeg er med på, at han skal holdes til ilden, men jeg har fuld tiltro til, at BSN styrer AGF langsomt i den rigtige retning i samarbejde med Ove Pedersen.

    • #126762

      Stig AKA Frank Heskjaer skrev:

      Peter Holm Frandsen skrev:
      Jeg kan ærligt talt ikke se, at han er et niveau over fx Arnason, som han jo skulle skubbe ud på bænken.

      Kunne det tænkes at Kari er på vej længere væk end ud på bænken??

      Så ville jeg hellere have, at vi fik afskibet Arnason først, så det er økonomisk forsvarligt at hente en ny midtbanespiller til klubben… Med mindre du mener, at han er på vej helt ud i kulden i truppen? Ellers synes jeg, at rygtesmedene har været tavse om Arnasons situation.

    • #119591

      Jeg må også indrømme, at man bliver lidt optimistisk oven på kontrakten med Nando Rafael. Jeg tror stadig, at klubber som Brøndby og FCK står i forreste række for at skrive med Farnerud, men AGF burde kunne matche dem økonomisk, idet der næppe skal en rekordtransfersum til.

      Dan Thomassen og Jan Kristiansen eller Pontus Farnerud til Århus – og så kan vi ellers læne os tilbage og nyde sommeren i stedet for at diskutere transferrygter.

    • #126759

      Stig AKA Frank Heskjaer skrev:

      Peter Holm Frandsen skrev:
      Hellere Jan Kristiansen end Hjalte Bo Nørregård. Førstnævnte er bekendt med Ove Pedersen, mens sidstnævnte ikke har fundet sit niveau siden hjemkomsten fra Heerenveen.

      Ellers har han NETOP fundet sit niveau, og blev solgt fordi han i en periode spillede over det niveau han egentlig har? Bl.a. med et par mål på RIGTIG gode tidspunkter..

      Jeg følger jævnligt på FCK's debatforum Sidelinien, og her fremgår det tydeligt, at de fleste gerne ser Würtz og netop Hjalte Bo ud af døren. Han scorede rigtigt nok nogle vigtige mål på nogle vigtige tidspunkter (guldkampen på Brøndby Stadion), og det har han formentligt levet højt på. Jeg kan ærligt talt ikke se, at han er et niveau over fx Arnason, som han jo skulle skubbe ud på bænken.

    • #126745

      Hellere Jan Kristiansen end Hjalte Bo Nørregård. Førstnævnte er bekendt med Ove Pedersen, mens sidstnævnte ikke har fundet sit niveau siden hjemkomsten fra Heerenveen.

    • #131057

      Den eneste hvide trøje, Dladla kommer til at trække over hovedet, bliver til AGF's kampe i 2. division vest – og det bliver vel og mærke som amatør.

    • #131036

      zcml skrev:

      cf baumann skrev:
      Så siger jeg det igen. White er en middelmådig spiller, der vil have svært ved at tilspille sig en plads på ethvert superligahold. Han har lavet enkelte gode ting, men mister generelt bolden meget ofte og laver elendige indlæg. There, I've said it. Middelmådig. Og så længe AGF bliver ved med at signe folk i hans kaliber, vil klubben være middelmådig.

      Det forklarer så, hvorfor vores hold har været så dårlige i denne sæson.
      White har været en af holdets bedste. Og hvis han kun er middelmådig, så må det jo betyde, at resten af holdet, på nær nogle få, har været dårligere end middelmådig.
      Så det må jo betyde, at vi skal udskifte stort set hele holdet for at undgå nedrykningB)

      Jeg er heller ikke enig i, at White er en middelmådig spiller. Jeg vil dog gerne medgive, at hans bundniveau har været lavt enkelte gange. På den anden side spiller han på et middelmådigt hold, og holdkammeraternes indsats bestemmer jo også, om han er en gevinst eller ej.

      Selv håber jeg, at han næste sæson udvikler sit spil til at søge til baglinien og lægge bolden ind i målfeltet derfra. Hans hurtighed gør, at han ville kunne sætte de fleste af i en direkte duel. At White tager elendige indkast er vås af værste skuffe. For en gangs skyld har AGF en spiller, der kan smide indkast ind i feltet. Så nu skal vi bare vinde hovedstødsduellerne!

    • #101089

      Stig AKA Frank Heskjaer skrev:
      Dktobiasdk.. At sige at Blicher er bedre end Lars P er noget værre VRØVL.

      LP er uden tvivl den mest undervurdere spiller AGF har.

      Det værste er, at Pleidrup selv spiller, som om han ved, at han er den mest undervurderede spiller i truppen.

    • #131019

      AGF supporteren skrev:
      Omkring år 2002 til 2004 – AGF spiller kamp som i hver weekend – På kanten løber en afrikansk guldklump – En guldklump som drog hjem til sit hjemland, efter op til flere gange at have drevet modstander holdenes forsvarsspillere gæk.

      Han drev lige så meget gæk med sine egne forsvarsspillere, lige så vel som han var meget inkonsekvent både som midtbane, fløj og angriber.

      Dladla viste kun noget i sin første kamp mod Viborg, hvor AGF vandt 4-3. Ellers har vi rigeligt med materiale på bænken og på ungdomsholdene.

    • #101085

      Ceres skrev:
      Kure: har talent nok til Superliga niveau, men han er og bliver aldrig noget talent på niveau med "Zanka" eller Simon Kjær … Spørgsmålet er om vi vil kunne bruge ham hvis vi skal nå top 5 i Superligaen.

      Eftersom top-5 ligger mindst et par år ude i fremtiden, kan vi sagtens bruge ham endnu.

      I øvrigt er det en udtalt misforståelse, at samtlige vores spillere er transferobjekter på linie med f.eks. Simon Kjær i FC Midtjylland. Efter kampen mod Brøndby fremgik det klart, at Kure er AGF'er i hjerte. Han bankede kassen ind, løb over til publikum som det første, og gav et kæmpe knus til en tilfældig AGF-tilskuer. Lidt ligesom da storebror Kasper efter sin scoring imod mægtige FCK i Parken i 2005 løb over til AGF-tilskuerne og kyssede AGF-mærket på trøjen. Smukt…

      I min egen lille verden sidder jeg og forestiller mig lige netop Anders Kure som vores svar på Brøndbys Per Nielsen (ja, kønt lyder det ikke). En klubmand, som giver sig 100 % for klubben og ikke har nogen ønsker om eventyr i fremmede ligaer. At enkelte debattører er klar til at dømme ham ude oven på et forår, hvor han var solid ankermand i forsvaret, gør mig endnu en gang tryg, at de ikke bestemmer den sportslige administration i AGF.

    • #139308

      GraulundforPresident skrev:
      Kender en der havde "Søren P er Gud" i flammeskrift ned langs højre arm. Han bad lægerne om en amputation, da SP skiftede til RendOs, men de mente ikke, det var lovligt… Sgu' godt han ikke fik lavet den på røven 😉

      [lol]

      Har selv en ven, som fik tatoveret Ceres-logoet i nakken. Næppe den kløgtigste ide nogensinde…

    • #133617

      agf-pasta skrev:
      ikke for noget men jeg har hørt noget om at stoke selv er agent for allan k jepsen det kender jeg en fra agf bestyrrelse som tit er inde på morethanaclub som siger det … desuden er det ikke kun ham han er agent for.. ved ikke helt om det passer men tror det ret stærk [shock][shock][think]

      Hvad skulle hans spilleragent få ud af at oplyse en sådan transfer til AGF's fans?

    • #134540

      Uden de 13 mål fra Graulund var Viborg sikker på endnu en sæson i SAS Ligaen. Det kan derfor kun blive Peter Graulund.

      Runners-up er Lumb, Steffen og Lucena – i nævnte rækkefølge.

    • #139288

      Kan klart anbefale Århus Tatoo Center i Jægergårdsgade. Har selv fået smurt godt med farve på huden der, dog ikke nogen AGF-tatoveringer. Skal jeg have en AGF-tatovering, skal det være et motiv, som jeg er 100 % sikker på, at ingen andre har. Jeg fatter ikke dem, der har fået tatoveret en playboy-bunny eller lignende.

      Et fedt motiv kunne være en nogle AGF-spillere, som glade og jublende løftede en pokal, mens man fornemmede et AGF-logo i baggrunden med skygger… :k

      I er velkommen til at tage ideen, for der er ikke mere plads på min ryg! 😀

    • #120780

      rasmus94 skrev:
      hvordan kan du sige det?

      Hvordan jeg kan sige det? [lol]

      Indtil der kommer et kvalificeret argument på, hvorfor han ikke slår til; hvorfor han skal erstattes, og hvem han skal erstattes med, forbeholder jeg retten til at mene at afvise alle, der er uenige. Det er sgu ikke nok bare at skrive "Dioh stinker, ud til højre med ham".

    • #120777

      Bergmania skrev:
      Nu angriber, Dioh er ikke god nok

      Så lad os købe en, der er dobbelt så dyr som Williams fordi så er han sikkert dobbelt så god.

      AGF er ikke FCK (sjov nok), og vi kan ikke gå ud og købe en Aílton til 23 mio. kr. for så at smide ham på bænken og bruge ham som indskifter i de sidste 5-10 minutter. Det ville da være komplet idioti – både med vores økonomi en mente, men så sandelig også det faktum, at Dioh Williams er god angriber at spille bolden op på, og det han gør uden for feltet, er ret så godt. Jeg er helt enig i, at han skal score nogle flere mål, og det skulle også gerne ske efter sommerpausen.

    • #120775

      warnerbe skrev:
      nu kan vi jo have 3 ekstra spillere på bænken, blot de er unge, så tag du bare gjessing med også 😉

      Det havde jeg helt svedt ud! Takket være vores talentudvikling kan vi altså smide både Krabbe og Gjesing ind på bænken.

    • #100560

      Budtz4ever skrev:

      Truelsen skrev:

      Keep Playing GF skrev:
      Hvem bliver kaldt Mybas og luffe?

      Gjesing og Persson.

      Men er det egentlig ikke Mubas, som Gjesing bliver kaldt? Jeg er slet ikke sikker, men jeg mener dog at kunne huske det:p

      Jens Gjesing fik i sine ungdomsår i AGF kælenavnet Mubas. Det skete fordi et par af hans holdkammerater bildte ham ind at en af verdens bedste spillere hed dette. Jens Gjesing hoppede på den og har lige siden har kælenavnet Mubas.B)

      Jeg håber godt nok, at det var i lilleputtiden… Ellers ser det skidt ud med interessen for fodbold fra hans side!

    • #120773

      carpe_diem82 skrev:
      Som der står i den anden tråd omkring de 3 nye spillere:

      Slojder skrev:
      Men det kan vi jo næsten regne ud…

      I artiklen bliver der nævnt 6-7 spillere:

      1. Martin Mikkelsen (allerede afgjort – Fredericia)
      2. Anders Syberg (allerede afgjort – Slagelse)
      3. Jimmi Høyer (allerede afgjort – Island)
      4. Mads Jørgensen stopper
      5. Peter Foldgast er blevet tilbudt deltid så vidt jeg forstår – og dermed nok ude af superligaholdet
      6. T. Hansen er allerede ude af holdet da han har spillet i Silkeborg på leje aftale men næppe en spiller man ønsker tilbage
      7. ?? Endnu en ung spiller til Slagelse? Hvem har kontraktudløb udover Syberg? og når du ikke kan huske hvem det var han sagde er det vel næppe Valencia eller andre "store" stjerner på holdet.

      Salifu har alderen med sig, og han hæver næppe den største løncheck på holdet, så han har tid endnu til at vise, at der er potentiale i ham.

      Persson derimod skal snart til at have en kamp på førsteholdet for overhovedet at kunne retfærdiggøre at have ham på lønbudgettet. Siden foråret 2007 har han ikke spillet en eneste ligakamp for AGF, og hvis det stadig ser sort ud for ham efter sommerferien, skulle man måske overveje at kigge efter andre løsninger. Det er selvfølgelig ærgerligt, men på den anden side er der ingen af os, der ved om han er en god fodboldspiller – ingen har jo nogensinde set ham spille!

      Kommer Persson imidlertid tilbage til førsteholdet, må det formodes, at han er en fast starter. Makkeren bliver enten Kure eller Budtz alt efter dagsformen, og back up må blive Krabbe. Jeg ser ikke den store fremtid i Kim Madsen, og jeg har en kedelig fornemmelse af, at han hæver en betragtelig hyre, da han har status som hjemvendt udlandsprofessionel.

      Pleidrup skal ingen vegne og heller ikke Blicher for den sags skyld, selv om han ikke har den store opbakning herinde. Der er mange, der har fortrængt en række anonyme indsatser fra Pleidrup i hvert fald, men hukommelsen er jo kort, når han er langtidsskadet. En dag vil jeg dog gerne se AGF med en naturlig venstrekant; jeg synes, at Blicher er lovende i sine aktioner, men han hæmmes af, at han konsekvent fravælger at gå til baglinien pga. sit kolde venstreben.

      Angrebet ser fornuftigt ud som udgangspunkt. Vi scorer for lidt, men det er svært at klandre Graulund for, når han overvintrede som ligatopscorer, og stadig er godt fremme på listen. Williams skal i gang med målscoringerne, og jeg er sikker på, at næste sæson byder på bedre tider for ham. På bænken skal han i hvert fald ikke, for det arbejde han laver udenfor boksen er solidt og godt, men han skal trænes i at afslutte inde i feltet.

      Personligt håber jeg på, at Ove P. og BSN forsøger at hente Jan Kristiansen tilbage fra Tyskland, men jeg er overbevist om, at der står andre og mere interessante klubber i køen foran os. Ellers vil en jernmand a la Persson blive påskønnet i midterforsvaret. J

      Jeg synes faktisk, vi er godt besat på holdet. Her er min startopstilling, som på papiret er stærkest (uden forstærkninger selvfølgelig):

      [center]Steffen Rasmussen
      Ulrik Lindkvist – Olof Persson – Anders Kure – Michael Lumb
      Jeremiah White – Kari Arnason – Jerry Lucena – Alex Valencia
      Dioh Williams – Peter Graulund

      Bænk:
      Morten Hyldgaard, Ole Budtz, Jesper Blicher og Dennis Høegh.[/center]

      Jens Gjesing kunne lige så godt have været på bænken, men det var kun marginaler (og sikkert også en lille personlig præference!), der gjorde, at det blev Blicher. En anden ting er, at Gjesing nogle gange har det med at falde helt og aldeles ud af en fodboldkamp, og jeg tager mig selv i at mistænke ham for at befinde sig på et førstedivisionsstadion, hvor man i højere grad kunne spille afsted med at spille alibifodbold end i SAS Ligaen.

      Jeg er helt sikkert fortrøstningsfuld, når jeg ser på den startopstilling, men hvad ingen kan gardere sig imod, er skader og karantæner (berettigede såvel som uberettigede), og det har vi vel om nogen været ramt af i dette forår.

    • #121504

      Skal vi ikke bare erstatte AGF's trænerstab med MTAC's brugere, som tilsyneladende har meget mere forstand på fodbold end den samlede århusianske trænerstab, da brugerne åbenbart ser alle 1. og 2. holdskampe samt overværer samtlige træningssessioner for at kunne sige, at Krabbe bare ikke er god nok?

    • #100599

      only white skrev:

      Meloveyou skrev:

      Hvid af hjerte skrev:
      Korrekt at vi er en stor klub i en stor by men spillemæssigt ikke nogen storklub.

      Dog vil jeg vove den påstand at AGF er langt mere attraktiv end mange af de klubber der ligger foran os.
      Klubben ligger som sagt i en stor by med et stort tilskuerpotentiale.

      Er ret overbevist om at en spiller synes det er sjovere at have et hjemmepublikum på 10 – 15 kilo samt masser af omtale end at spille i en dødsyg forstadsklub hvor der på en rigtig god dag kommer en luder og en lommetyv og ser dem spille.

      Så selvfølgelig kan AGF også trække "store" spillere til.

      Desuden er det nok også mere attraktivt at bo i Århus end end mange af de andre byer.

      Bare vent….. Der skal nok blive trukket en kanin eller to op af hatten.

      Hehe blev der også sagt sidste år og til jul..
      Vi skal nok passe på med kalde os storklub pga fortiden, det tæller lige som ikke mere

      Prøv at fortælle det til Liverpool fans, de tror stadig de er en storklub, selvom de ikke har vundet PL i 18 år….

      Deltagelse i to Champions League-finaler inden for de sidste fire år og en semifinaleplads i år tæller også lidt. Liverpools skæbne er, at Man Utd og Chelsea (og Arsenal til dels) er den tand stærkere.

    • #100592

      Zodiac skrev:
      @ Peter holm frandsen
      Det kan jeg af gode grunde ikke. Først og fremmest fordi vi ikke er i et transfervindue endnu og dels fordi der kører så pisse meget spin omkring den slags, men tro nu ikke at navnet AGF ikke er en anelse tiltrækkende, for det er da en af de eneste forklaringer på at vi har fået nogle af de spillere vi har i tidens løb. Det kan godt være vi ikke er noget topklub mere, men ligesom fansene åbenbart ikke vil indse dette så vil nogle spillere åbenbart heller ikke, så lad os nu se. Den anden, noget mere pessimistiske tilgang bliver jeg sgu helt nedtrykt over;)

      Fair nok, jeg venter med dommedagsprofetierne til efter 31/8. B)

Viser 24 svartråde