Match-preview: FCK i Ceres park – 13.000 fans og 9 års nemesis

0
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©
Der er gået 21 kampe siden AGF sidst slog FCK – endda over to omgange. Nu gæster FCK endnu en gang Århus, og så må 22 gang være lykkens gang.

AGF er det hold, der har lukket færrest mål ind (to), og det hold, der har scoret færrest (tre). Samtidig er det også det eneste ubesejrede mandskab i Superligaen, hvilket rækker til en foreløbig femteplads.

Overfor AGF står FCK, et hold med en modbydelig målfarlig mand på toppen. Den generhvervede Dame N’Doye har så sandelig fået hul op bylden, og med assistmageren Viktor Fischer er FCK-offensiven utrolig giftig. Dertil mener David Nielsen, at FCK huser ligaens bedste mand:

– Folk snakker ikke så meget om ham, men jeg synes Carlos Zeca er den bedste spiller i ligaen. Han gør så mange rigtige ting. Han er ekstremt hurtig og ligger og løber de hurtigste kanter op. Han dækker rummene af, spiller fremad og binder det hele sammen. Han sørger for at alle de andre får lov at skinne. For mig er han den af deres spillere, der har det højeste niveau, siger David Nielsen om den centrale midtbanespiller.

Læs også: Interview med Jøden: Den eneste klub 

Derfor er der for alvor brug for, at Backman og formentlig Juelsgård står godt i bagkæden, da Kanstrup ser tvivlsom ud til en startplads. Derudover er Casper Højer meldt tvivlsom, så to udskiftninger i bagkæden kan have fatale konsekvenser for udfaldet, medmindre David Nielsen og Ruben Selles får styr på organisationen og taktikken.

De Hviiie skal have fundet en modgift på FCK-offensiven, så skal den offensive linje udvise kynisme foran mål, og ja, så har AGF faktisk gode chancer. Amini er formentlig tilbage i startopstillingen og hvis han får skruet op for de offensive kvaliteter, så er han manden, der sagtens kan lægge op til mål. Hvem der starter på toppen er stadig tvivlsomt, men én ting er sikkert, der er brug for mål.

Skal de uprøvede kræfter i spil?

Det er ingen hemmelighed, at målene ikke er haglet ind på samlebånd. Men kigger man i reserveligaen har André Riel og Gribenco hamret målene ind i netmaskerne, men hvorfor har de ikke fået chancen? Hattrick fra Riel i sidste reserveligakamp burde være indikation om, at manden har mål i støvlerne.

Riel er gang på gang at finde på bænken i fulde 90 minutter og det svinger mellem, at Nimo Gribenco overhovedet får en startplads. Enten har PC, David Nielsen og co. så stor tiltro til, at Junker, Stage og Bundu leverer varen, eller også er Riel og Gribenco på vej væk – hvilke andre muligheder er der?

Læs også: Interview med Jøden: Den eneste klub 

Både Riel og Gribenco er afgørende i reserveligaen, og med Riel som eneste reelle konkurent til Junker (hvis man kigger på typen af spiller) så undrer det os, at de uprøvede kræfter ikke har fået chancen, i det mindste i sidste del af en halvleg. Vi ser i hvert fald gerne, at både Riel og Gribenco får en mere offensiv rolle i de næste kampe, hvad skader det at prøve?

Mange på lægterne

Der er bare noget over AGF. Det beviser de tusindevis af fans endnu en gang når FCK gæster Ceres Park. Massiv opbakning, ude og hjemme, gang på gang på gang.

I Århus er man opdraget til at ville slå København

Der er altid lagt i kakkelovnen til et fodboldbrag når FCK gæster Århus og man må gå ud fra, at David Nielsen kan få gang i sine spillere op til kampen.

Vicekaptajnen Jens Stage er i den grad tændt til opgøret mod FCK:

– Men når man bliver opdraget i Aarhus, bliver man også opdraget til, at man helst vil slå Brøndby. Jeg er sikker på, at hvis du spørger de 10-årige ude på stadion, så vil de også helst slå Brøndby, men FCK er jo næsten det samme. De er også fra København og fra Sjælland, så dem vil man også gerne drille.

Spiltips til kampen

*Dette afsnit indeholder reklame

David Nielsen har fået godt styr på den defensive organisation og det ville undre os, hvis han ændre meget i strukturen på holdet.

Dertil har FCK måske lidt træthed i benene efter et par heftige Europa League kampe, hvilket kan spille til David Nielsens fordel om at få lukket den ellers knivskarpe offensiv ned. Faktisk har hele 10 af de seneste indbyrdes opgør på aarhusiansk grund endt under linjen.

Du kan spille under 2.5 mål til odds 2,00 her.

 

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
Notifikation ved