Match-preview Esbjerg – AGF: “Vi har så mange redskaber vi kan bruge”

0
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©
Det handler om en plads i Top 6 når AGF på søndag gæster vestkysten.

Esbjerg er næste modstander for AGF, og historikken tyder på mange mål, især hvis man tænker på den legendariske otte-måls kamp i 2016, der endte 6-2 til AGF, endda med to mål fra Spelmann. Denne sæson er det er to defensive organisationer der tørner sammen, men med AGF’s to sidste kampe (3-2, 2-3) tyder meget på, at det offensive spil er i top, mens det defensive er lidt udfordret.

På sin vis minder AGF og Esbjerg-mandskaberne om hinanden. Esbjerg har hverken scoret mange mål, eller lukket nogle ind, se bare deres seneste kampe; 1-0, 1-0, 1-0, 0-2, 2-0, 1-0. Udover et meget overraskende nederlag mod Vejle og et fortjent nederlag til FC Købehavn, så er Esbjerg ikke helt ufarlige. AGF skal have gang i Ankersen igen, Sana skal være i spilhumør og Bundu/Mmaee skal levere. Dertil skal defensiven, under ledelse af Kanstrup, være mere konsekvente.

Holdnyt:

Cheftræner John Lammers må undvære  Emmanuel Oti Essigba og Daniel Anyembe, mens spillere som Kristian Riis og Klaus Moesgaard fortsat er tvivlsomme med skader. Det er værd at nævne, at Esbjerg startede med den omdiskuterede Rafael van der Vaart og Adnane Tighadouini inde i sidste kamp, dog mod Jammerbugt.

Læs også: Ankersen om sin fart til MTAC: Det er meget korrekt

For AGF er Musti fortsat ude da han afsoner sin sidste karantænedag. Det bliver spændende at se om Spelmann, Bror Blume, eller sågar Magnus Kaastrup indtager den startplads. Derudover er Backman fortsat ude med hovedproblemer, dog er det uvidst om den svenske forsvarskriger er i bedring med mulighed for en startplads.

Med to mål i pokalkampen mod Århus Fremad bliver det måske Mmaee, der får chancen fra start, dog var præstationen ikke helt fremragende, men to mål er to mål, og da Bundu virkede ufarlig mod Brøndby, kan den unge belgier få første startplads – vi tror dog på, at David fortsætter med Bundu.

Ankersen til MTAC: 

Jakob Ankersen blev bedste mand på banen mod Brøndby. Den hurtige kantspiller er blevet mere målfarlig og hans offensive kvaliteter skinner igennem. Vi fangede Ankersen på Fredensvang til en snak om, hvad i hans spil han arbejder på:

– Jeg vil være mere målfarlig, jeg har det sådan at mange ikke lægger mærke til den hårde indsats, der bliver lagt i de første 80 minutter af en fodboldkamp. Det er ikke altid kampene ligger til en personligt, og mod Brøndby fik jeg så den belønning. Jeg løb ufatteligt mange, nødvendige, men forgæves løb, og på et tidspunkt får man noget ud af det, fortæller Anker til MTAC.

Vi forsøgte at spille meget hurtigt fodbold med lange bolde i dybden, kommer den taktik til at ændre sig mod Esbjerg?

– Jeg tror ikke de kommer til at stå halvt så højt som Brøndby gjorde. De er klar over at vi har nogle hurtige typer. Men vi har så mange redskaber og så mange ting at spille på, så hvis de ikke stiller sig særligt højt så bliver der plads andre steder, og det skal vi nok bruge.

Kampen på søndag den 30. september fløjtes i gang kl. 14:00.

Du kan finde information om turen til Esbjerg, samt finde billetter her!

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
Notifikation ved