Match-preview: AaB gæster Ceres Park i klassisk opgør

3
Superligaen AGF - AaB 19- 02-2017 19-02-2017 i Aarhus på Ceres ParkFoto: Jesper Zacho Elgaard

Det er to stolte klubber, der går til kampstart klokken 17.00 på søndag. Aalborggenserne kommer fra en ordentlig afklapsning mod Randers, men GF har Århus i ryggen og en udebanesejr i benene, når AaB gæster Ceres Park.

Aalborg mod Århus – der er altid garanteret spænding til sidste fløjt når de to mandskaber brager sammen i dette klassiske opgør. AGF kommer fra en bundsolid udebanesejr over OB hvor Jens Stage blev dagens mand i skysovs, mens en storspillende Aleksandar Jovanovic hindrede hjemmebaneholdet i en sen udligning.

De tre points var i den grad på sin plads efter en tid med uafgjorte resultater, og et ærgerligt nederlag mod FC København. Denne kamp er også af stor betydning – og så alligevel. Kort sagt ville tre points pynte på tabellen for GF, da dette bliver den sidste kamp i grundspillet. Tre points vil tage GF på 31 points blot tre points fra AC Horsens, der vakler på den eftertragtede 6. plads, så desværre ikke nok til den gyldne billet. Men hvordan knækker man et AaB-mandskab, der kommer med fuldt fart og selvtillid efter den overbevisende sejr mod Randers, og med alt at spille for?

AGF er stadig uden Niklas Backman og Alexander Juel Andersen, men ellers er mandskabet frisk og relativt skadesfrit. David Nielsen tager muligvis brug af den samme startellever som mod OB, for det fungerede jo i store perioder optimalt og med tre points på kontoen må kampen anses som en succes, så har David Nielsen brug for at ryste posen for at overraske Aab-mandskabet?

AaB har stået solidt defensivt og med ankermanden Jores Okore, kan det være svært at bryde igennem bagkæden. Men med spillere som Jens Stage og Bundu, der begge er teknisk stærke og lynhurtige, kan effektive og hurtige kontrastød meget vel ryste de to AaB-backs. Hvis David Nielsen bruger samme formation som sidste kamp, så bliver det højst sandsynligt med en målsulten Martin Pusic, der stadig har sin første scoring til gode.

Kampen giver også anledning til at rykke rundt på fans endnu en gang. Det er ud fra visionen om, at give mere liv på Ceres Park da stemningsafsnittet bliver rykket fra fra Øvre C1-C3 til Øvre B1-B2. Det er tredje gang på et års tid, at afsnittet har rykket plads, men måske også sidste gang, da denne løsning meget vel kan blive permanent.

Følg med fra klokken 17.00 på Canal 9, når AaB gæster Århus i et klassisk derby om Jylland. Hvordan skal David Nielsen stille op for at få tre points på kontoen?

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
nyeste ældste mest bedømte
Notifikation ved
Christiano
Bruger

“Men med spillere som Jens Stage og Bundu, der begge er teknisk stærke og lynhurtige, kan effektive og hurtige kontrastød meget vel ryste de to AaB-backs.”

Hvordan i alverden passer Jens Stage på den beskrivelse?

Beikes
Bruger

Hvor ser vi kampen? Der er intet fodbold på Canal 9

aarhusoutsideren
Bruger

Tror du har ramt cirka 24 timer forkert, makker.