Lucena: Vi skal skabe kampen

0

Ligaens nuværende tophold, AGF, tager på lørdag imod Silkeborg, som pt. ligger på en 8. plads i ligaen. På trods af den lidet flatterende placering i den dårligere halvdel af ligaen, så har Silkeborg spillet flere gode kampe, og Jerry Lucena opmærksom på, at kampen langt fra allerede er vundet:

“Jeg forventer en svær kamp igen, som sidst på hjemmebane mod HB Køge. Vi står som favoritter og skal skabe kampen, men det tror og håber jeg også, at vi kan. Men vi ved, at de har en klog træner, som helt sikkert har kigget efter svagheder, som kan udnyttes taktisk. Men vi har en stor tro på egne evner, og jeg tror på, at vi kører sejren hjem,” siger Lucena til agffodbold.dk

Den tidligere Esbjerg-spiller ser frem til duellerne med en anden tidligere Esbjerg-spiller Frank Hansen, som skiftede til Silkeborg i sommers:

“Frank Hansen spillede højre back i Esbjerg, men er i Silkeborg blevet brugt på den centrale midtbane. Det håber jeg også, han bliver mod os. Så vil jeg glæde jeg mig til at have nogle dueller med ham. Han er en god pasningsspiller, som man skal være opmærksom på. Jesper Bech er en type, der kan afgøre em fodboldkamp. Han har en god førsteberøring og nogle gode driblinger, som gør ham svær at kontrollere,” slutter midtbaneslideren.

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
Notifikation ved