Kurt Andersen har nu kæmpeoverskud på AGF

0

Storaktionær og bestyrelsesformand i Århus Elite, Kurt Andersen, har gennem tiderne redet organisationen og især AGF efter flere kæmpeunderskud ved at have spyttet adskillige mio. kr. i klubkassen. Han bekræfter over for Ekstra Bladet, at han har indskudt mellem 50 og 60 mio. kr. i klubben sammenlagt.
Efter den voldsomme kursstigning på næsten 60 % på en uge ville storaktionæren i dag have over 100 mio. kr. i overskud, hvis han valgte at sælge sine aktier. Kurt Andersen udtaler til Ekstra Bladet:

“Kursen er vel et udtryk for, at folk kan se, at der er et stort potentiale her. Det går udmærket økonomisk, der sker noget på stadion, og kan vi rykke op i Superligaen, er fundamentet der til noget stort.”

Ingen aktieanalytikere kan komme med en forklaring på den store stigning. For en måned siden anbefalede aktieanalytiker Michael Bjergby folk at sælge Århus Elite-aktier, da han mente, at den høje kurs, som på det tidspunkt var 8,00, ikke kunne forsvares hverken sportsligt eller økonomisk. Kursværdien er i dag ca. 12.
Hvis den positive udvikling fortsætter, ser det uden tvivl godt ud for Århus Elites økonomi i fremtiden.

Foto: agffodbold.dk

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments