For første gang i tyve år, kan AGF-fansene opleve AGF-mandskabet træde ind til en pokalfinale, hvor rivalerne mod FC København venter.
AGF har i forbindelse med pokalfinalen d. 5 maj besluttet at lave en kæmpe folkefest på Fælledparken, hvor op i mod 18.000 AGF fans vil feste inden kampstart klokken 17:00.
“Vi kommer til at klæde Fælledparken i hvide AGF-trøjer, og vi forventer, at 15.000 vil deltage i folkefesten. Vi sætter alle sejl til for at skabe en stor fest, og vi glæder os til at dele oplevelsen med tusindvis af AGF-fans”, udtaler administrerende direktør i AGF, Jacob Nielsen til Agf.dk
Folkefesten vil starte klokken 13:00, hvor øl, mad og merchandiseboderne i Fælledparken åbner. Der vil samtidig være underholdning fra en scene fra 14:00 til 16:00, hvor både kendte musikere vil komme og optræde samt tidligere pokalvindere vil kigge forbi.
Programmet for Aarhus Folkefest i Fælledparken ser således ud:
- 13.00: Øl, mad og merchandiseboderne i Fælledparken åbner. DJ spiller musik
- 14.00-16.00: Underholdningen på scenen starter med musik, interviews og fællessang
- 15.30: Portene i Telia Parken åbner
- 16.30: Øl- og madboderne i Fælledparken lukker
- 17.00: Kick off AGF – FC København
I de kommende dage vil AGF løfte sløret yderligere for, hvad programmet for folkefesten i Fælledparken indeholder.
Jeg må sige, at jeg synes dette arrangement varer til lige lovlig sent. Jeg ser , at mere eller mindre samtlige fans er på stadion mindst 40 minutter før kampstart, så spillerne kan få en ordentlig opbakning allerede under opvarmningen.
På med ja-hatten.
Det bliver bare fedt fedt fedt 🙂
Men hvorfor forventer man 15000 deltager, når størstedelen sidder i busser på vej over Storebælt?
Fordi damerne i København øjner en chance.
I øvrigt holder FCK også optakt i Fælledparken.
Busserne der kører kl. 10.00 er jo fremme omkring 13.30