Kevin Diks til MTAC: ”AGF har bragt mig tilbage til livet og nu er jeg klar til næste skridt”

2

Af Martin Johannes Haastrup Madsen

I denne sæson har Kevin Diks leveret en række flotte kampe for De Hviie. Han er blevet brugt som højre back, højre kant og han har sågar også præsteret utroligt flot på midtbanen. Dertil har han en lejeaftale med AGF, som udløber efter denne sæson. Vi har taget en snak med Kevin Diks om hans alsidighed, fansenes betydning, samt hvad fremtiden bringer.

Der er endelig kommet fans tilbage på stadion, og det har vakt glæde – både hos fans og spillere – og den kære Kevin Diks var lykkelig over fansenes tilstedeværelse, som han ikke havde oplevet siden han måtte udgå i sæsonens første kampe mod Vejle Boldklub.

”Jeg kunne ikke vente (med at få fansene tilbage red.) Vi spiller for fansene og det føles så meget bedre med fans. Fodbold er underholdning, ikke så meget for spillerne, men for fansene. Det er fodbold, de vil se. Jeg får beskeder fra fans og jeg læser deres søde beskeder, og det er jeg taknemmelig for. Fra starten har fansene været der for mig. Jeg kom fra en mørk periode i mit liv, så jeg vil altid have AGF-fansene i mit hjerte. Det vigtige nu er bare, at vi viser dem en række gode præstationer.”


Højre back eller midtbaneanker?

Netop disse gode præstationer, har Kevin Diks i den grad leveret. Ikke nok med det, så formår han at præstere på højeste niveau, på forskellige positioner. Mange var overraskede, da Diks pludselig skulle spille Poulsens 6’er position på Brøndby Stadion, men nærmest lige så overraskede, da de så hvordan han formåede at udfylde den rolle. Diks er altid glad så længe han spiller, men der er alligevel én position som står hans hjerte nær.

”Jeg har det fint, når jeg gør det godt på midtbanen. Når David og Karlsen siger, at de gerne vil se mig på midten, så er det bare om at skifte mind-set. Jeg ved, at jeg kan spille der. Jeg er meget multifunktionel og jeg spiller lige der på banen, hvor træneren har brug for det. Jeg har erfaringer med at spille andre positioner, men selvfølgelig synes jeg stadig at højre back er min bedste position. Man kan altid vokse sig ind i en ny position, men jeg elsker at spille højre back.”

Trods kærligheden til højre back, så afskriver han ikke den defensive midtbane helt.

”6’er-positionen er også en god position, og jeg kan stadig lære meget der, selvom jeg har spillet nogle gode kampe derinde. En af kampene på den position, har måske været min bedste i AGF. Jeg behøver ikke spille højre back, for jeg spiller præcis dér hvor træneren vil have mig til det.”

Fremtiden for Kevin Diks
Netop disse gode præstationer og Diks’ evne til at dække forskellige positioner medfører, at mange fans ville elske at se Kevin Diks blive hentet til AGF permanent. Hans lejeaftale med AGF udløber her til sommer, og derefter har han stadigvæk 1 år tilbage af sin kontrakt i Fiorentina. Kevin Diks har dog ikke travlt, men glæder sig over at han spiller fodbold nu, efter en hård tid med skader.

”Jeg har et år tilbage i Fiorentina. Det skrev jeg under på inden, jeg blev udlånt til AGF igen. Jeg vil give det et skud i Fiorentina, hvis de lader mig. Men jeg holder mine muligheder åbne, og det siger jeg til alle. Jeg er bare glad for, at jeg kan spille nu. Sidst jeg spillede meget, var i Feyenoord. Inden det havde jeg en periode på halvandet år, hvor jeg ikke spillede konstant og kontinuerligt. Jeg er glad for, at jeg har muligheden her, og at jeg bliver gjort stærk her. AGF har bragt mig tilbage til livet, på en måde. Jeg skal jo tage næste skridt i min karriere, og jeg er taknemmelig her, men vi ser hvad der sker. Lige nu fokuserer jeg på resten af vores sæson.”

Kevin Diks har i sin AGF-tid spillet 38 kampe med 4 mål til følge. De 38 kampe er spredt ud over to lejeperioder, og især i den indeværende sæson

Få notifikation
Notifikation ved
2 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Gaflen
2 år siden

lyder jo til at han er på vej videre. Træls , men sådan er det med klassespillere.

BorisG
2 år siden

Kan da godt forstå, hvis hans 1. prioritet er, at give det en chance i Fiorentina, men det er ikke mange dage siden han udtalte, at han ikke havde hørt fra dem. Så måske han ikke længere er en del af deres planer. Under alle omstændigheder tror jeg det vil være fornuftigt, spillemæssigt, at blive i Danmark et par år endnu. Og slå sig helt fast inden han evt. tager videre til noget større! Han vil helt sikkert være en af de største profiler i Superligaen, og potentialet er der da også til noget større, men fysikken lader til at… Læs mere »