Kevin Diks – Del 1: En karriere med op- og nedture

0

Med 16 u-landskampe for de forskellige ungdomshold i Holland og 86 kampe i den bedste hollandske række, Eredivisie, så burde Kevin Diks have været en mand, der ville tiltrække noget omtale, da han i sommer skiftede på en lejeaftale til AGF. Dog er den 23-årige hollænder gået lidt under radaren, da det kun er blevet til 7 kampe i den hvide trøje indtil videre, primært grundet skader.

Vi på MTAC har derfor fået os en snak med Kevin Diks, så I fans kan lære den ”nye” højreback lidt bedre at kende.

Det blev en god lang snak, hvilket er grunden til, at vi har valgt at dele den op i to dele. Her i del 1 lærer I lidt mere om Kevins karriere inden AGF, hans lange skadespause og hvor stort et talent han egentlig var.

I del to, som udkommer senere på ugen, snakker vi i stedet om tilværelsen i AGF og hvad vi som fans kan forvente os af Diks.

Så læn jer tilbage i sædet og gør jer klar til at komme lidt tættere på spilleren med nr. 34: Kevin Diks.

 

Fodbold i blodet

Kevin er født i årstallet 1996 i den hollandske by Apeldoorn. Apeldoorn er i hollandske termer kendt som en lidt mindre by, dog med over 160.000 indbyggere. I byen havde man et fodboldhold i den bedste hollandske række indtil 2013.

Holdet AGOVV Apeldoorn, blev dog erklæret konkurs i 2013, og eksisterer derfor ikke mere. Det var ellers i denne klub, at Kevin skulle tage sine første driblinger, og der var ingen tvivl om, at det var fodboldspiller han skulle være.

”Jeg startede med at spille fodbold fordi mine brødre spillede. Jeg har to brødre og én søster, og da jeg var lille, da spillede begge mine brødre og begge mine forældre fodbold. Så der var ingen tvivl om, at det var det, jeg skulle starte med.”

Der skulle ikke gå længe før, end fodbolden blev en mere seriøs beskæftigelse for Kevin. Familien flyttede til den fodboldglade by Vitesse, da han var 9 år gammel, og her gik der ikke længe før fodboldklubben, Vitesse Arnhem, fik øje på Kevin.

”Jeg startede med at spille fodbold som 4-årig fordi jeg altid var jaloux over, at mine brødre måtte spille og jeg ikke måtte, så jeg skulle bare i gang hurtigst muligt. Jeg blev hurtigt en del af min ene brors hold, selvom de var et par år ældre end mig. Vi flyttede så til Vitesse og her gik der ikke mere end et år, før Vitesse Arnhem fik øje på mig, og sådan startede det hele.”

 

Talentet alene, var dog ikke nok

Man har tit hørt sætningen: at hårdt arbejde overgår talent. Ofte har man også hørt historien om, at de største talenter i ungdomsårene, dem der bliver spået den største fremtid, ender med aldrig at leve op til dem.

Derimod bliver det et par af de spillere, som har knoklet hårdt i skyggen og har villet det mest, der overgår talenterne til sidst. Dette var også tilfældet for Kevin.

”For at være ærlig, så da jeg var 16 år gammel, var jeg på nippet til at blive, det man kalder ”et drop-out”, altså at blive smidt ud af akademiet. Jeg var aldrig den mest talentfulde i mine yngre år, jeg var aldrig det der kæmpe talent, som alle snakkede om ville gå hele vejen.”

“Dengang som 16-årig stod jeg ikke til at få en ungdomskontrakt. Der var den her ene fyr, endda yngre end mig, som havde slået mig af pladsen. Ungdomslederen kom så til mig, og fortalte mig med store ord, at det var min sidste chance for at bevise noget, ellers ville de finde en anden spiller til akademiet. Og så kunne jeg begynde at lede efter en anden skole og et job.”

Sådan skulle det dog ikke gå for Kevin, der efter denne samtale tog skeen i den anden hånd, som man siger.

”Jeg skulle åbenbart have et ordentlig wake-up-call for at forstå, hvad det ville kræve for en som mig at slå igennem. Men det gav mig blod på tanden. Alting ændrede sig på bare et halvt år, hvor jeg på den tid erobrede min plads på holdet tilbage, jeg fik en kontrakt og jeg blev rykket op til Vitesses talenthold.”

“Jeg startede også så småt med at spille på reserveholdet, eller det der svarer til et reservehold, hvor de største talenter spiller sammen med nogen af spillerne fra førsteholdet.”

 

Førsteholdet kom i skikkelse af en skaldet mand ved navn Peter Bosz

Kevins turn-around betalte sig for alvor. Han fik ikke blot en ungdomskontrakt, spilletiden på reserveholdet gik heller ikke ubemærket hen hos den daværende cheftæner Peter Bosz, som nu er manager i Bayer Leverkusen 04.

”Jeg var 16 og et halvt og alting begyndte at køre for mig. Da vi så nåede til landsholdspausen, blev jeg pludselig kontaktet af Peter Bosz, som var førsteholdstræner i Vitesse Arnhem dengang. Da nogen af førsteholdsspillerne var afsted til landskampe, hev han mig og tre andre ungdomsspillere op i førsteholdstruppen.”

“Vi fik at vide, at vi nu havde to uger til at overbevise ham om, at man kunne gøre sig på førsteholdsniveau. Sommeren efter udtog han mig til træningslejren for førsteholdet, hvor jeg kørte videre på mit momentum og spillede lige præcis, som han ønskede.”

Vitesse Arnhem har i mange år ageret rugekasseklub for Premier League klubben Chelsea FC. Det har betydet, at man i Vitesse har haft gavn af store talenter som Nemanja Matic, Patrick Van Aanholt og Mason Mount i gennem årene. Dog betyder det også, at man forpligter sig til nogen gange at lave plads til de nye lejesvende på bekostning af ens egen talenter.

”Jeg leverede virkelig godt den sommer, og man stod og manglede en højreback på førsteholdet. Dog kom der en spiller på lån fra Chelsea, som var udset den plads. Heldigvis for mig, så kom han for sent, og var i dårlig form, så det gav mig et forspring.”

“Jeg husker tydeligt, at en uge før turneringen skulle starte med en kamp mod Ajax, kom Peter Bosz hen til mig og sagde: Kev, jeg har tænkt mig at starte med ham inde, men vær klar for jeg tror ikke, at han er klar til 90 minutter.”

“Selvom jeg ikke kom ind i den kamp, så kom Peter hen til mig efter kampen og sagde: Kev, du har allerede en stor plads i omklædningsrummet, så du er en førsteholdsspiller nu, så hold ud, chancen skal nok komme. Det gjorde mig utrolig stolt og glad, og blot et par uger senere fik jeg min debut og forblev førstevalg resten af sæsonen.”

 

Interessen for den unge back voksede

Sæsonen 14/15 blev en stor sæson for unge Kevin Diks. Det blev til hele 22 kampe i Eredivisie og 4 kampe i playoff til Europa-League. Samtidig var det blevet til 2 kampe på U-19 landsholdet, alt sammen i en alder af 18 år, så der var ikke noget at sige til, at interessen for Kevin steg.

”Jeg var 17 år, da jeg fik min debut. Jeg blev 18 år i den sæson, men jeg husker tydeligt, at i den periode blev flere og flere interesseret i mig, større klubber, agenter og den slags. Jeg havde allerede en agent, som jeg havde haft siden, at jeg var 16 år, men jeg kunne mærke, at det for alvor var nu interessen for mig kom.”

“Pludselig ville alle have min opmærksomhed, hvilket jeg havde det okay med. Men for en ung spiller kan det godt være svært på den måde at blive gjort til midtpunkt. Jeg er bare glad for, at jeg ikke spillede i klubber som Ajax eller Feyenoord. For så kunne du have ganget hypen med 100, for jeg følte, at jeg var i stand til at håndtere den hype, jeg oplevede.”

Kevin formåede at holde hypen på afstand, og han fortsatte med at forbedre sig på banen. I sæsonen 15/16 var Kevin fast mand og spillede hele 35 kampe, i alle turneringer for Vitesse.

I denne periode udviklede Kevin Diks sig enormt, særligt i den offensive del af sit spil. I denne sæson scorede han 2 mål og lagde op til 4 i Eredivisie. Alt dette gjorde ikke interessen for Kevin mindre, og interessen skulle da også ende med at blive mere konkret.

”Jeg var meget hypet, dengang jeg var yngre og mange hold havde et øje på mig. Heldigvis havde jeg lavet en aftale med min agent om, at han kun fortalte mig, når en klub for alvor var interesseret, hvilket var et godt skjold for mig dengang. Men der kom nogen større klubber og prøvede at hente mig. Jeg var også virkelig tæt på at skrive under med nogen af dem, men jeg fortalte dem, at jeg ikke ønskede at forlade Vitesse.”

“Året efter, i 16/17 sæsonen, kom Fiorentina dog med et flot bud, der gjorde at Vitesse ikke kunne sige nej. Jeg følte også, at det var en mulighed jeg ikke kunne sige nej til, da de endda ville lade mig fortsætte på lån et år i Vitesse.”

 

En alvorlig skade vender op og ned på det hele

Kevins udvikling fortsatte herefter. I den efterfølgende sæson, altså 16/17, får Kevin debut for Fiorentina i Serie A. I det andet halvår af sæsonen bliver han udlejet tilbage til Vitesse. Her vinder han sammen med Vitesse den hollandske pokalturnering.

Han tiltrækker sig derfor interesse fra den hollandske storklub, Feyenoord, som lejer ham i sæsonen 17/18. Her bliver det til 34 kampe og to titler, pokalturneringen og Super Cuppen.

Dog har Kevin svært ved for alvor at komme i betragtning i Fiorentina, klubben der stadig ejer ham. På daværende tidspunkt var Fiorentina en fast udfordrer til de europæiske pladser i Serie A. Derfor bliver Diks nu udlejet til Empoli.

Sæsonen 18/19 bliver desværre den værste sæson i Kevins karriere, da han på hans lejeophold i Empoli får sig en alvorlig knæskade.

”Skaden tog halvandet år eller noget i den dur, og det var uden tvivl den mørkeste periode i mit liv. Ikke bare på banen, men også uden for banen. Alt gik bare galt og det var virkelig virkelig hårdt. Jeg er stadig ikke helt ude af det den dag i dag, men det er tæt på. Jeg tror i det mindste, at den her periode har gjort mig stærkere især mentalt.”

“Det har virkelig taget mig lang tid og krævet benhårdt arbejde både på og uden for banen for at genvinde min tillid, mit humør og min motivation. Alting var bare så svært, jeg havde aldrig prøvet at have en længerevarende skade før, men den her varede mere end et år. Jeg tror, at det tog længere tid end det burde have gjort, da nogen klubber håndterede det helt forkert.”

Der er ingen tvivl om, at den identitetskrise man går igennem som fodboldspiller i et langt skadesforløb sætter sine spor på motivationen. Men måske er det lige netop der, hvor læresætningen igen bliver relevant: at hårdt arbejde overgår talent?

Måske er det lige netop igennem livets kriser, som et skadesforløb i den grad er for fodboldspillere, at man kan bevise overfor dem, der ikke troede på en, at man er stærkere end de tror?

Motivationen er i hvert fald ikke forsvundet for AGFs hollandske højreback, og han har da også et klart budskab til AGFs fans og resten af fodboldverdenen:

”Selvfølgelig, på et tidspunkt i løbet af et skadesforløb får man tanker såsom: hvorfor gør jeg det her? Hvorfor fortsætter jeg med at spille fodbold? Fodbold er ikke alt. Men jeg tror, at alt dette er med til at forme dig som person. Du lærer at se tingene fra et andet perspektiv og jeg føler, at mit mind-set virkelig er blevet udviklet og min stræben efter at indfri mit fulde potentiale er større end nogensinde.”

“Jeg vil ikke huskes som ham fyren, der fik en skade dengang han var ung, og så skiftede til AGF, men aldrig slog igennem. Det må ikke ske. Jeg ved, hvad mine evner er, jeg ved hvad jeg er i stand til, og jeg kan fortælle jer lige her og nu, at jeg er ikke færdig med at overraske folk, så vent og se! Jeg ved godt, at det er sådan fodbold er, at den ene dag er du festens midtpunkt, den næste er du glemt, men jeg er ikke færdig endnu, det lover jeg!”

 

Vi håber, at I, ligesom vi hos MTAC, vil give Kevin god medvind fremover, for han besidder utvivlsomt et kæmpe potentiale og et endnu større ønske om at vise sig frem i klubbens farver.

Kom endelig med jeres kommentarer til artikler som denne, men også til, hvorvidt I tror, at Kevin kunne blive fast inventar for AGF på længere sigt? Og husk, at læse med i ugens løb, når del 2 kommer ud.

/KSDH

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
Notifikation ved