Kasper P forsvarer udskældt træner

7

Efter U21-landsholdet ikke formåede at gå videre fra gruppespillet ved den netop overståede EM-slutrunde, var mediernes dom over Keld Bordinggaard, at den nu forhenværende landstræner i den grad har fejlet. Men den kritik er uberettiget, mener AGF’s Kasper Povlsen.

“Jeg synes, Keld har gjort et kæmpe stykke arbejde igennem de to et halvt år, vi har trænet frem mod den her slutrunde. Han har forberedt sig kanon godt på alle holdene, og han kan jo ikke selv lave målene eller heade boldene væk. Så jeg synes, det er en lidt hård kritik,” siger Povlsen til Kanalsport.dk.

En af de skarpeste kritikere var Berlingskes sportsredaktør, Flemming Fjeldgaard, som til TV 2 Sporten udtalte, at Superliga-klubber formentlig vil tøve med at ansætte Bordinggaard, der i øjeblikket står uden job.

Det synspunkt kan Kasper Povlsen ikke tilslutte sig. Han kan sagtens forestille sig, at der venter den tidligere U21-landstræner et job i landets bedste fodboldrække.

“Det kunne jeg sagtens. Han er en dygtig træner, der har alle redskaberne til det. Han er taktisk klog,” siger midtbaneslideren.

Søndag svarede Bordinggaard igen på Fjerdgaards kritik i et åbent brev til Berlingske. Her kritiserede den udskældte træner sportsredaktøren for at køre personlig hetz og ikke have gjort sit forarbejde godt nok.

“Med et minimum af research kunne du have beriget dine læsere med en indsigtsfuld kommentar om tingenes reelle tilstand og mine evner som træner. Og været kritisk over for mig og vores hold på en kompetent måde. Måske gad du ikke researche. Måske magtede du det ikke. Eller måske havde du en helt anden dagsorden,” skriver han blandt andet.

“Aldrig før i historien har et dansk U21-landshold været matchet så hårdt, så ofte. Endda samtidig med, at vi indførte et helt nyt system og en helt ny spillestil. Og også sendte flere spillere op til A-landsholdet end nogensinde før. Men vi nåede altså stadig de overordnede målsætninger. Godt gået, ikke?,” spørger han retorisk i brevet.

Keld Bordinggaards tid i spidsen for morgendagens danske stjerner bød på 16 sejre, 5 uafgjorte og 22 nederlag.

Få notifikation
Notifikation ved
7 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
chilli
9 år siden

KP må være enhver træners drøm. Træner eftersigende altid koncentreret, arbejder
altid sten hårdt i kampene, hvor han tilmed løber en masser meter for sine kammerater, og så tager han nu også træneren i forsvar.

Bergh
9 år siden

Ja, han er en go dreng.

T-Knogle
9 år siden

Ja han mangler vel egentligt kun en lille smule mere attitude og tro på sig selv for at være A-Landsholds kandidat.

jacob_d9eff
9 år siden

A-Landsholdkandidat ???? du har da endnu mindre fodboldforstand end Bordinggaard.
Kasper Poulsen er da så pivringe, en ligegyldig boldflytte som løber solen sort.

Peder Vendelbo Mikkelsen

[b]jacob[/b], hvilke danske defensive midtbanefolk er bedre i Superligaen?

Utzon
9 år siden

:
Han kan da umuligt være lige så pivringe som dine argumenter 😉

habo95
9 år siden

Intelligent af Povlsen. Vlle fremtidige trænere turde røre ham, såfremt han allerede nu viser tegn på at ville falde dem i ryggen? Nej, lad alene resultaterne og journalisternes efterrationaliseringer tælle for Bordinggaard.