Kasper Lunding forlænger til 2022

2
Getty-images

Kasper Lunding har virkelig fået swung i karrieren. Ved forårsopstarten i Superligaen fik han chancen, og den har han i den grad udnyttet.

Der er blevet plads til de unge talenter i AGF. Det har vi set med flere kontraktforlængelser og generel mere spilletid. Nu er det blevet Kasper Lundings tur til at underskrive en kontraktforlængelse, der nu løber til 30. juni 2022.

– Kasper Lunding er en spiller med unikke offensive kvaliteter og han har flyttet sig meget som spiller det seneste halve år. Han har blandt andet fået en større forståelse af, at fodbold går begge veje, og selvom der er lagt på både fysisk og i den defensive del af spillet, så har han på det område stadig masser af udviklingspotentiale.

– Kasper har igennem længere tid arbejdet fokuseret med sin fodbold – det har virkelig klædt ham, og det kan både vi og ham selv nu også nu se effekten af, siger sportschef i AGF, Peter Christiansen, der glæder sig over Kasper Lundings udvikling gennem de mange år har han spillet i AGF.

Kasper Lunding er endnu en af de spillere, der flugter fornemt med Den Hvide Tråd og siden han kom til klubben som U13-spiller har målet altid været fast spilletid i A-truppen:

– Det er en fantastisk følelse. AGF er en god klub at spille i, så jeg er rigtig glad i dag. AGF ville mig og jeg ville klubben, og jeg var ikke i tvivl om, at jeg gerne ville forlænge min kontrakt, da muligheden bød sig. Det giver noget ro og nu kan jeg fokusere på min udvikling og mit spil, og på at blive bedre til at holde et stabilt niveau og levere over længere tid. Nu ser jeg frem til at udvikle mig i de kommende år og være med til at bidrage på holdet, siger Kasper Lunding.

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
nyeste ældste mest bedømte
Notifikation ved
zcml
Bruger

Ville sgu godt ha’ haft en lidt længere kontrakt, men ellers en rigtig god nyhed, vi har ventet på med længsel.

MC
Bruger

Super nyhed