Karakterer: OB – AGF

Skrevet den 14. maj 2018 - 10:16 af
Superligaen AGF - AaB 19- 02-2017 19-02-2017 i Aarhus på Ceres ParkFoto: Jesper Zacho Elgaard

Der var som bekendt langt mere fight end skønspil i Søndagens returmøde i Odense. Dog må man sige at med 5 spillere på skades- og karantænelisten var indsatsen godkendt de fleste steder. I det der vel bør kaldes en sejr for bredden.

Karakterbogen

1 = Dårlig/uacceptabel indsats

2 = Under middel

3 = Middel/godkendt

4 = Over middel

5 = Rigtig god/fremragende.

UB = Uden for bedømmelse

Alle spillere fra AGF bliver bedømt, dog skal en spiller have spillet mindst 20 minutter, ellers er denne spiller uden for bedømmelse

Jovanovic (4) Igen en stærk kamp af Jova. Kommer dog lidt på mellemhånd ved 2-2 målet. Ærgerligt at han ikke fanger OB’s straffe. Det havde været en kongeredning. Har været bedre end Grytebust i begge kampe !

Spelman (2) Noget anonym offensivt. Løser det defensive okay. Skal dog stadig lære at spille den simple aflevering fra tid til anden.

Backman (4) Bortset fra et begået straffe (tyndt?) spiller han en kongekamp i midterforsvaret. Har muligvis hovedpine i dag med alle de clearinger.

Kanstrup (4) Har en farlig clearing i starten der kunne være blevet dyr. Rejste sig dog efterfølgende og styrer defensiven flot.

Højer Nielsen (3) Blev tørret af Casper Nielsen et par gange. Glimrende assist til 1-0 målet. Blev flyttet på højre back da Spelman blev udskiftet og løser denne opgave okay.

Guira (4) Blev kastet i startopstillingen kort før kampstart. Indleder med et groft frispark der skulle have givet gult. Herefter en bundsolid arbejdsindsats i de resterende 93 minutter. Man skal huske at hans helt store force er presspillet.

Blume (4) Endnu en hårdtarbejdende midtbanespiller. Klinisk afslutning ved 2-0 målet. Viser at han også kan skrælle igennem da han får sit gule kort.  Han ser spændende ud.

Stage (5) Når du scorer det første mål og assisterer på nr.2 og derudover går forrest såvel offensivt som defensivt i et imponerende arbejdsraseri så er man fortjent MOM.

Ankersen (5) De fleste af vores offensive ting var Ankersen med i. Lænede sig op af et rødt kort da sparkede bolden væk efter der var fløjtet. Hans geniale sejrsmål og kølige udtalelse efter kampen trækker ham dog op på 5 tallet. Begynder for alvor at ligne den gamle Ankersen.

Bundu (2) Får et tidligt gult kort. Får ikke ret meget at arbejde med. Laver dog en perfekt frispilning til Pusic, men smider selv en god kontramulighed væk kort efter. Det var ikke rigtigt hans kamp.

Pusic (2) Dagens dårligste AGF’er.  Arbejdede hårdt men smed bolden væk flere gange fordi det går for langsomt. Brænder en gigantisk chance der kunne være blevet dyr. Kan kun være risikoen for forlænget spilletid der gør han ikke bliver skiftet ud. Er tæt på 1-tallet!

Juelsgaard (3) Afløste Spelman til den sidste halve time.  Fik  en advarsel. Mistede bolden ved 2-2 målet, men ellers en solid indsats.

Sverrisson (UB) Afløste Blume i det sidste kvarter. Fik en advarsel.

 



banner
+ Få 100% i bonus på første indbetaling
+ Få op til 1000 kr. i bonus
+ De største indenfor betting
+ Høje odds på lokale kampe
+ Live og almindelige odds
banner
+ 50 kr. gratis ved oprettelse
+ Op til 10.000 DKK i bonus
+ Live og almindelige odds
+ 50 free spins til casinoet (spilleautomater)
+ Alle sportsgrene

Kommentarer

  1. Det trækker allerhelvedes ned at Pusic jokker i en oplagt chance – positivt er det dog, at han kæmper ihærdigt som bølgebryder hele kampen – Pusic er dog sikkert, når den nye sæson starter “Hvem var Pusic?”

    1. Ved ikke om det bare er mig, men ligger Bundus aflevering ikke lidt for langt bag Pusic?
      Sådan som jeg ser det, er det mindst lige så meget fordi afleveringen ikke ligger hvor den skal. Pusic falder jo nærmest på røven for at ramme bolden..

    1. Det er helt oplagt, at de er to om at forkludre denne 100% chance. Bundu afleverer både lidt for hårdt og for upræcist. Pusic har masser af tid og plads og kan vel nå at tæmme bolden først. Men ingen af dem er sikkert klar over, hvor lidt pres der er på dem.

  2. Jova står en middel kamp (3) i min bog. Han bliver aldrig for alvor testet.

    Spellmann spiller også en middel kamp (3). Han kæmper og skiller sig for det meste fornuftigt af med bolden.

    Kanstrup og Backmann skal i min bog have karakteren (4), da de simpelt hen clearer alt der kommer ind i feltet. Kanstrup kommer lidt på mellemhåndsknogler ved AKs mål, og Backmann får tyndt dømt et straffe imod sig.

    Højer Nielsen spiller en fin defensiv kamp (3). Han har meget svære betingelser, med Bundu foran sig. OB blæser forbi i Bundu side. Det til trods, så clearer Højer lige så mange bolde som PK og NB.

    Ankersen gør mange gode ting og er virkelig ved at komme op i gear. Han kæmper godt og afslutter køligt da vi allermest har brug for det. God arbejdsindsats. (4)

    Stage er igen den der løber mest. Han er både med defensivt og offensivt. God i luften, som også giver en fantastisk start på kampen. Han udvikler sig med stormskridt pt. Han viser at han sagtens kan spille centralt i Superligaen. Han skal dog forbedre sit pasningsspil markant hvis han skal spille her fremover. I kampen i går har han en afleveringsprocent på 55%. Jeg giver ham et 4 tal for vigtigt mål samt arbejdsindsats.

    Adama Guira bliver faktisk, i mangel på bedre, vores boldførende midtbane i går. Han slipper faktisk ok fra kampen, og spiller bedre end normalt, til trods for at vi bliver hårdt presset. Jeg giver Guira et 4 tal for indsatsen.

    Bundu få et 2 tal. Han havde det svært defensivt, og i en kamp hvor man hele tiden skal dække op så vil han altid få det svært. I de enkelte aktioner han kommer med i offensivt, der sløser han.

    Bror Blume gør det fint. Han får ikke rigtig skabt noget, men det var også næsten umuligt når man er presset helt i bund. Han gjorde en god arbejdsindsats og scorede et flot mål. Jeg giver ham et 3 tal.

    Pusic. Han får et 2 tal ligesom Bundu. Når man har Pusic med er det for at holde i bolden. Kan man ikke det så kan det ikke blive til mere end 2. Oveni sløser han i afgørende situationer.

  3. Synes topkarakter til Stage og Ankersen virker lidt i overkantet, men når man kun arbejder med en 5-trins skala, har man self. ikke så meget råderum. Så det kan forsvares.
    Hvad Ankersen udtaler efter kampen skal dog på ingen måde ha’ nogen indflydelse på hans karakter. Man får sgu da heller ikke en bedre karakter til eksamen, hvis man fyrer en frisk kommentar af når den er overstået.
    Skulle man ellers også ha’ dumpet ham, hvis han spillede en brandkamp, for så efterfølgende at få karantæne for at svine dommeren til efter kampen, som det eks. skete med Graulund engang?
    Det ville være torskedumt, men ændrer ikke på, hvad han havde præsteret på banen; og det er det man giver karakter for!

    Jovanovic synes jeg ikke spillede til et 4-tal. Husker ikke nogle exceptionelle redninger som i det modsatte opgør, og han ser ikke godt ud ved udligningen.
    Ikke en dårlig kamp, men ser den kun som til et 3-tal.

    1. Pusic synes jeg i øvrigt også kun spillede til et 1-tal.
      Kampen viser vel meget godt, at der ikke skal forlænges med ham, uanset løn!

    2. Synes også at Pusic ikke havde en speciel god kamp i Odense.. men synes altid han kæmper og til tider ligner han en god mand, den ENESTE mand, vi har som man kan spille bolden op til og afvente fløjene osv. Dette har hverken Riel, Junker eller de unge… Bundu er tættest på men vælger dog ofte en anden løsning.

      Mht. om man skal forlænge.. afhænger det i hvert fald også om der kommer noget den anden vej..

      Til sidst, så synes jeg man skal passe på med at være for meget efter en mand, der med sine scoringer for klubben har haft afgørende betydning for at vi spiller i det sjove puljespil! Matchvinder i 3 kampe er det han er med for.

    3. @ Allanhyl

      Enig! Bundu har evnerne til at blive brugt som spilstation, men vælger for ofte de forkerte løsninger. Man kan dog håbe at trænerteamet kan lære ham det.
      De unge angribere har jeg ikke set nok til at kunne bedømme deres evner, og Junker er hovedsageligt en kontra”maskine”.
      Riel synes jeg har vist nogle tekniske evner der kan bruges, men mangler måske lidt fysik til at holde modstanderne væk.

      Så gerne en type som Pusic til angrebet, men synes bare ikke han har vist sig at være god nok længere!

      Har set lidt på Douglas fra Helsingør, som jeg synes er en spændende type; stor og stærk, men også hurtig.
      Det kniber dog lidt med målene, hvilket hans første mål, i de 11 kampe han har spillet for Helsingør, der faldt her i weekenden meget godt viser.
      Hans stats siger også kun 6 mål i alt i 34 kampe, hvilket også vidner om en angriber, der ikke har fået megen spilletid (han er trods alt 25 år).
      Siger ikke vi skal hente ham, men tror han kan blive bedre nu han får fast spilletid.

      En type som ham, der bare også er garant for 10-15 mål på en sæson ville være drømmescenariet for mig!

  4. Douglas kunne godt være en mulighed, men tænker nok generelt en mere teknisk angriber stadigvæk er David Nielsens foretrukne.. men der skal være mange mål i manden… har faktisk fidus til at vi kan tiltrække Kirkevold, hvis ikke det rigtige bud fra udlandet kommer.. han har selv nævnt at en større klub med flere fans i DK kunne være interessant. FCK henter “altid” udefra, BIF og FCM har vist de angribere de skal have.. så er der i min verden AGF tilbage.. han er hurtig, teknisk fin og kan score mål.

    1. Ville blive meget overrasket, hvis vi kan hente Kirkevold.
      Tror nærmere han ender i en af de klubber du nævner, hvis han skifter til en anden dansk klub.

      Brøndby ser dog ikke ud til at mangle målfarlige angribere pt., men der kan jo dukke salg op.
      FCM ligeså, men igen… Salg!?
      FCK ved man sgu aldrig med, men synes ikke de har haft meget held med at hente topscorere hos konkurrenterne indtil videre.
      Så måske det er til vores held som du skriver, Allanhyl.
      Vi kan helt sikkert tilbyde en bedre løn end Hobro, men som jeg kan se, har han Kirkevold en rigtig lang kontrakt endnu (31.12.2021), og tvivler mere om vi har midlerne til at købe ham fri? Hobro slipper ham næppe for “peanuts”, selvom vi kan tilbyde en langt mere lukrativ løn.
      Og kommer der bud fra udlandet kan vi helt sikkert ikke være med.

  5. Ja, zcml – Kirkevold er mest af alt ønsketænkning… men fik sådan en lidt underlig fornemmelse en dag, som jeg vel bedst kan sammenligne med Kanstrup og Pusic.. begge spillere, som jeg fik en fornemmeren med inden der var rygter.. men nu må vi se.. kan nemt ende som du skriver 🙂

Skriv et svar