Karakterbog: Topkarakter til bagkæden

0
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©

En gennemført godkendt forårsdebut fra de 11 udvalgte.

Det var nødvendigt med en sejr – og det fik vi. Truppen har fået nye kræfter, og de blev alle testet i aftenens kamp. Det lader til, at David Nielsen har fat i den lange ende.

Spilletid til en af de unge, indhop fra en anden, en kynisk bagkæde og to flotte mål af vores svenske kreatør. Vi sætter tal på første Superliga-kamp i foråret.

Karaktererne er givet ud fra følgende skala:

1 = Dårlig

2 = Under middel

3 = Middel

4 = Over middel

5 = Stærk indsats

6 = Fremragende

UB = Uden for bedømmelse

Grabara (4) – Vores polske lejesvend fra Liverpool er dårlig på fødderne, det er ikke en hemmelighed. Det viste han også efter 7 minutter og igen senere i kampen, men fred være med det. Han har virkelig nogle styrker i luftrummet, som kom til rette i dag. Han har autoritet i feltet og en selvsikkerhed vi har manglet. Viser både sine styrker og sine svagheder i dag, men styrkerne skinnede klart igennem, selvom han manglede de helt store testere fra Esbjerg. Flot kamp Grabara.

Munksgaard (4) – Han har slået Dino af back-positionen, og det beviste han i dag, at det ikke er et dårligt valg. Munksgaard spiller rigtig fint, og selvom han et par gange blev solgt en smule af en hårdtarbejdende Kasper Lunding, så løser han opgaven rigtig godt. Fejlfri debut for vores nye back.

Tingager (5) – Hvor skal vi starte med vores nye fyrtårn. Han er sublim på fødderne, taget hans små 2 meter til betragtning og så er han formidabel i luftrummet. Han har autoritet i bagkæden og er et super match til Backman. Han har et par super raids frem i banen, hvor han kan fungere som en midtbanespiller, der smider præcise nøgleafleveringer. Fortjent Man of The Match til Frederik Tingager, og sikke en debut.

Backman (4) – Den svenske kaptajn gør det forrygende i første halvleg. Esbjerg gik fra at forsøge sig langs jorden og til indlæg, men det fik de ikke noget ud af. Både Backman og Tingager lukkede af konstant. Backman har ikke de samme spilmæssige færdigheder som Tingager, men han er den fødte anfører til AGF.

Højer (3) – En godkendt kamp af Højer. Ikke de store spilmæssige åbenbaringer, men endnu en solid indsats. Han har et så sikkert gennemsnitsniveau, at det gør ham til en af de bedste backs i Superligaen.

Stage (3) – Stage dirigerede godt på midten, ingen tvivl om, at han bare er bedst her. Han falder dog lidt ud af kampen i perioder. Han bliver også lidt usynlig i anden del af første halvleg. Han fandt aldrig de nødvendige afleveringer, der åbnede Esbjergs midtbane og forsvar op, han kan spille langt bedre end hvad han gjorde til aften.

Amini (4) – Musti gør det godt. Han er god og rolig på bolden og fungerer fint som spilstyrer i visse situationer. Uden Guira havde vi brug for en til at bryde spillet og erobre bolde, det gjorde han flere gange i løbet af kampen. Dog savner vi lidt de offensive stød fra Amini, der kan åbne spillet op og spille folk fri, men flot indsats det in mente.


Lunding (4) – Flyvende start fra Superliga-debutanten. Sikke et par lunger på den knægt. Man kan virkelig se på ham, at han vil det her, han kæmper og løber konstant nødvendige løb uden bold. Han spiller og løber som om hans liv afhang af det. Fremragende aktion kort før halvleg, hvor han erobrer bolden på feltet og vælger den helt rigtigt beslutning i at spille Patrick Mortensen fri. Super på bolden og har selvtillid til at udfordre, selvom det ikke altid lykkedes er det en kvalitet i sig selv, for så ungt et talent.

Sana (5) – God kamp fra Sana, der på egen hånd afgjorde kampen. Han udnytter den første målchance til perfektion. Sana virker generelt som en mand med mere selvtillid og gåpåmod. Der er endda flere gange, hvor han tager et (halv) langt defensivt løb. Og så skal 2-0 målet krediteres med en topkarakter, nogle vil mene, at Austin stadig roder rundt på røven efter den dribletur fra Sana.

Ankersen (3) – Fin kamp af Ankersen, der ikke rigtig finder sit topniveau idag. Han havde brug for mere plads på kanterne til sine dybdeløb. Alligevel gør han fin figur af sig selv, løber det han skal og arbejder for sagen.

Mortensen (3) – Lovende start fra vores nye angriber. Trækker et frispark i første aktion. Han kan virkelig holde på bolden, og fungere som den spilstation Mmaee aldrig rigtig blev. Mortensen skaber rigtig meget plads i rummene når han har bolden, og så ligger han aldrig og lurer i de rigtige situationer. Det er tydeligt at manden har målnæse. Kæmpe afbrænder, da han vælger at loppe bolden efter en sublim stikning af Lunding. Blev lidt usynlig i 2. halvleg. Han skylder et mål, fred være med det, det er vi sikre på nok skal komme.

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
Notifikation ved