Karakterbog: Sen udligning kostede AGF – hvem var banens bedste?

5
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©

Endnu en uafgjort, endnu ét points. AGF er fortsat 4’er i Danmarks bedste liga, men vi har snart brug for en større pointshøst.

Vi sætter endnu en gang tal på gårsdagens præstationer. Denne gang er det med input fra brugere Thomas K, der altså har leveret karaktererne – her med en tilføjelse af David Nielsens præstation.

Karaktererne er givet ud fra følgende skala:

  • 1 = Dårlig
  • 2 = Under middel
  • 3 = Middel
  • 4 = Over middel
  • 5 = Stærk indsats
  • 6 = Fremragende
  • UB = Uden for bedømmelse

Alle spillere fra AGF bliver bedømt, dog skal en spiller have spillet mindst 20 minutter, ellers er denne spiller uden for bedømmelse

Whalley (3) Glimrende aktioner. Uden chance på nogle af målene, og generelt god med fødderne, havde dog 2 målspark som han sparkede udover sidelinjen i et forsøg på, at ramme Stage (hvis plads dog var taget af Ankersen i mellemtiden). Mangler den udstråling Jovanovic havde til sidst, og ligeledes evne til at dirigere, bl.a. header Dino en bold til hjørne, hvor det er Whalley’s ansvar, at fortælle ham, at der ikke ligger nogle i ryggen af ham.

Dino (3) Glimrende defensiv, ikke mange af de gamle håbløse indlæg der røg ud til tilskuerne. En af de mere stabile højre backs i ligaen, desværre med kontraktudløb til sommer. Var tæt på, at sætte Bundu op til et mål. Sålænge OB spillede 3-5-2, var han ofte alene med en wingback, i OB’s fase 1, men det blev aldrig et problem.

Kanstrup (3) Egentlig ok, men går meget hårdt op i den duel, der fejlagtigt bliver til et straffe. Jeg ville normalt trække lidt ned for en forsvarer der begår straffe, men det her så tyndt, at det ville være unfair. Både ham og Juelsgaard falder ofte begge to, og mangler virkelig Backman til at tage de agressive dueller. Blandt ved den chance Kadrii sætter op til Anders K Jacobsen, som Ankersen kommer i mellem. Der ville Backman have stød frem, og den anden stopper være faldet. Med Juelsgaard og Kanstrup som makkere, så falder begge stoppere for ofte. Lidt det der også skete ved 1-2 målet.

Juelsgaard (3) Lidt samme kommentarer som Kanstrup, men synes generelt han var dejligt rolig på bolden, og læner sig op ad et 4 tal, dog trækker et tåbeligt gult kort lidt ned.

Højer (2) Egentlig en god 1. halvleg, og dejlig assist. Anden halvleg bliver dog alt for sløj, havde 10 minutter hvor intet lykkedes, og OB blev mere og mere dominerende i hans side. Fik heller ingen hjælp, overhovedet, af en meget sløj Sana.

Guira (3) Så længe OB spillede 3-5-2 spillede han en stor kamp, han er ikke helt disciplineret nok til, at spille alene som 6’er og derfor var det fint, at han lå og vekslede med Amini. da OB gik i en 4-4-2, og Sana kom lidt længere tilbage ved siden af Amini, og AGF forsvarede sig med en flad midtbane, med Guira bagved blev han for flagrende. begik et par dumme frispark, og trak et gult kort. Kommer som altid i vejen for rigtig meget. kunne nok godt have stød mere frem i Laursen ved 1-2 målet, da både Kanstrup og Juelsgaard står inde i feltet allerede.

Amini (4) Spillede en mere kontrollerende rolle da OB spille 3-5-2, da både Nielsen og Eskesen lå foran Drachmann, og David Nielsen havde valgt at matche dem på midten. Falst, ligesom i perioder i Riddersholm tiden, ned ved siden af Kanstrup og Juelsgaard i fase 1, og kunne dermed skubbe begge back længere frem, og de to kanten (Ankersen og Stage) mere ind i midten. Fra den position lavede Amini en glimrende assist. I anden havleg løb han tør for kræfter, og der var lidt svipsere i tilbageløbene. Faldt på en fedtet banen en 3-4 gange, blandt anden ifbm en omstilling, sandsynligvis fordi han spillede i “forkerte” støvler.

Stage (3) Startede på kanten, og kom rigtig godt fra det i presspillet så længe OB spillede 3-5-2, hvor Ankersen og ham ofte, og samtidig, rykkede op og pressede de to ydre stoppere, således at deres wingbacks var mand-mand med Dino og Højer, det gjorde opspillet svært for OB, og gjorde AGF farlige. Efter systemskiftet, var der mere fokus på defensiven, indtil han rykkede ind i midten. Imponerende stærk i hovedspillet.

Sana (1) Startede som 10’er og troede alt skulle centraliseres om ham. Spillede ofte langsom og i små rum. Bedst illustreret ved 1-0 målet, hvor han søgte ind for at få bolden fra Stage, der heldigvis bare log den bredt, så den kunne spilles ind i feltet til et mål. Fodbold kan være simpelt, Sana gør det desværre nogle gange for svært. Rystende dårlig i tilbageløbene hele kampen. Blandt andet stopper han helt op, da Højer ellers rammer ham med en flad bold. Med 2 meters løb, kunne han have presset modstanderen, men vælger at slå op i banen. En skam han ikke blev byttet.

Ankersen (4) Stærk indsats. Kommer i boksen og scorer, omend lidt heldigt, og er kampafgørende defensivt også. Udskiftningen må skyldes et slag eller træthed. Ligesom Stage er han god i presset da de spiller med 3 stoppere.

Bundu (2) Ofte for alene, og mener stadig ikke, at han er en typisk ene angriber. Arbejder glimrende defensivt som kant. Med lidt held kan han blive målscorer også. Havde han lukket kampen til 0-3, var han kommet på et 4 tal. Synes dog, at han for ofte presser forkert, da OB er gået i 4-4-2, da han ikke står i boldens bane når han starter presset, og OB kan dermed få vinkler i spillet.

Mmaae (2) umulige forhold at komme ind til, men synes godt man kunne forvente et større løbearbejde fra en frisk spiller der kommer ind efter 60 minutter.

David Nielsen (3) Læste OB’s 3-5-2 til perfektion. Smider kanterne på deres to yderste stoppere, og Bundu på ham i midten. De får ingen ro i opspillet, og dermed heller ingen linjer, eller vinkler. Han matcher ligeledes deres trekant på midten, ved at lade Sana rykker op som 10’er og lade Amini og Guira være sideordnede. Da OB skifter til 4-4-2, lader han Sana rykke tilbage som 8’er ved siden af Amini, men Sana løb simpelthen ikke nok til, at spille 8’eren i dag. Skiftede igen i anden halvleg, og smed Sana på kanten, og Stage og Amini ind på midten foran Guira, hvilket virkede mere logisk. Skiftede kun 1 spiller, hvilket virkede til at være for lidt.

Hvis I kunne tænke jer at bidrage med karakterer efter kamp, så send en mail til redaktor@morethanaclub.dk

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
nyeste ældste mest bedømte
Notifikation ved
zcml
Bruger

David Nielsen kan simpelthen ikke få andet end dumpekarakter for den kamp! Ja, han satte holdet godt op til OB’s udgangspunkt med 3-5-2, men han formår simpelthen ikke at agere på deres ændring undervejs. Godt nok havde han ikke så meget at gøre med på bænken, men de sidste 60 minutter af kampen var horribelt ringe, og holdet formåede ikke andet end at forsøge at forsvare sig mod OB’s pres, og kunne nærmest ikke ligge 2 gode afleveringer i træk. Og det lignede mere og mere bare et spørgsmål om tid før OB som min. fik udlignet, hvilket også skete.… Læs mere »

Iwe
Bruger

Alt er subjektivt… Men karakteren 1 for en spiller, der scorer et fantastisk og måske månedens mål i superligaen. Ej vel, venner…?!

Frejensvang
Bruger

Enig. Man kan sgu da ikke give bundkarakter til en offensiv spiller, der scorer !? Jeg er glad for DN, men han burde have udskiftet TS med en mere defensiv spiller. OB vendte kampen om til et slag, hvor TS ikke har sin berettigelse.

Thomas K
Bruger

@zcml. Jeg holder fast i en rimelig høj karakter til David Nielsen, da han – til trods for skuffelsen – hentede 1 point i Odense mod et formstærkt hold.

@Iwe. Enig i at Sana scorer et godt mål. Fantastisk måske. Det var 10 sekunder af en lang kamp. Jeg synes hans disciplin og tilbageløb var en skændsel generelt. Eksempelvis da Ankersen og ryger på højre kant, Stage på 8’eren og Sana på venstre kant falder Højers niveau på backen. Der er ingen tilbageløb, der er ingen genpres og normale kreativitet var ikke på vanligt niveau.

Juniorxx
Bruger

Hvor er det dejligt med en god karaktergivning, med begrundelse. Også selv om jeg ikke er 100% enig. Men også en tricky kamp at bedømme, da vi ændrede udtyk efter 30 min. Godt set med Whalley’s manglende karisma eller hvad man nu kalder det. Jo ikke fordi han står dårligt, og han har jo en rigtig fin redning, men man savner lidt den der ro AJ havde til sidst. 1. Syntes Kanstrup dummer sig meget. Måske ikke verdens største straffe, men han har lavet en forseelse på Helenius 5 min inden, som dommeren ikke fanger, og derfor er der måske… Læs mere »