Karakterbog: Jovanović var klart klassens bedste

13
Foto: Jesper Zacho Elgaard
AGF hev søndag middag første stik af to hjem, da man besejrede OB i et sandt målorgie. 

To gange var hjemmeholdet bagud mod Kent Nielsens tropper, men alligevel fik AGF lirket sejren hjem.

Særligt 2. halvleg var det store omdrejningspunkt for de mange fans, da AGF fandt deres helt egen måde at vinde kampen på:

– Vi fandt en måde at vinde fodboldkampen på. Selvfølgelig var vi ude i tovene i nogle perioder, men vi fandt en måde at vinde på. Og det var vigtigt, fortalte David Nielsen efter kampen i følge Århus Stiftidende.

Læs også: Kynisk AGF-mandskab sænkede OB på få minutter

En ekstra mand på den centrale midtbane og to kyniske frontangribere, i hvert fald var Pusic, næsten, med til at sparke bolden ind. Ikke desto mindre er han noteret for målet.

Det bringer os til dagens karakterbog, hvor uligheden blandt spillernes optræden stikker i alle retninger.

Karakterbogen

Der var højdepunkter og lavpunkter i dagens kamp. Nogle spillere gjorde det natuligvis bedre end andre, men hovedpointen i dagens karakterbog er, at spillerne laver for mange fejl, tillader for meget boldomgang for modstanderne, og igen ikke var til stede i de første 15 minutter af kampen.

1 = Dårlig/uacceptabel indsats

2 = Under middel

3 = Middel/godkendt

4 = Over middel

5 = Rigtig god/fremragende.

UB = Uden for bedømmelse

Alle spillere fra AGF bliver bedømt, dog skal en spiller have spillet mindst 20 minutter, ellers er denne spiller uden for bedømmelse

Jovanovic (5) Selvom den serbiske keeper indkasserer to mål i kampen, så var det næppe hans skyld. I stedet har han måske årets redning da han piller Helenius’ forsøg ned. En dobbeltredning af dimensioner, flere fremragende og livsvigtige redninger samt en mikroskopisk fejlmargen gør målmanden til klassens bedste.

Spelmann (3) Spelmann gør, ligesom mod Silkeborg, et rigtigt fint stykke arbejde. God arbejdsindsats og den ‘Spelmannske’ vildskab, der bare vinder nødvendige bolde. Dog blev krigeren pillet ud i starten af 2. halvleg til fordel for Mikanovic, der gjorde det mindst lige så godt.

Kanstrup (2) Den rutinerede center-back får et rap over nallerne for de to indkasserede mål. I begge tilfælde står bagkæden, med Kanstrup som kaptajn, ikke optimalt og lukker alt for let de to mål ind. Særligt den anden scoring blev til grundet et snorksovende forsvar – mere fokus!

Backman (3) Backman skal også høre fra de to scoringer, men i 2. halvleg var der en tændning og gnist i Batman, der betyder at han fortjener en marginal bedre karakter end Kanstrup.

Casper Højer (4) Casper Højer Nielsen er altid garant for en god arbejdsindsats, og i dag var ingen undtagelse. Den dygtige back laver meget få fejl og rigtig mange fine ting. Selvom han ikke er den største kreatør i det offensive spil, så bidrager han med flere offensive idéer og løb, der skaber forvirring i OB. Solid arbejdsindsats i begge ender.

Læs også: Kynisk AGF-mandskab sænkede OB på få minutter

Ankersen (3) Den dobbelte målskytte fra Silkeborg-kampen var igen på spil – sådan næsten da. Han var i hvert fald involveret i 3-2 scoringen da han banker bolden ind på hoften af Pusic, der bliver noteret for målet. Dog var Ankersen mere eller mindre usynlig i flere perioder af kampen, da han ikke fik nær så meget plads som mod Silkeborg. Fine aktioner i dagens kamp, men for langt i mellem dem.

DAP (4) En assist til den centrale midtbaneslider og en flot arbejdsindsats. Selvom AGF havde store problemer med OB’s opstil i første halvleg, så fik hjemmeholdet taget i gæsterne i anden halvleg, og det kan vi blandt andet takke DAP for. 1. halvleg var en mindre katestrofe for midtbanen, mens indsatsen i 2. halvleg vinder kampen.

Amini (2) Amini fik aldrig helt overtaget på midtbanen i denne kamp. OB’s dygtige og simple pasningsspil var for stor en mundfuld for Amini, der måtte se sig spillet udenom i flere dele af kampen. De offensive udbrud som er en af hans spidskompetencer blev heller aldrig helt gennemslående.

Stage (4) Jens Stage er snublende tæt på en topkarakter i dagens kamp. Stage gør det godt i 1. halvleg. Han arbejder hårdt og laver de nødvendige frispark i slutningen af kampen, han er en livsnerve i AGF’s defensive arbejde såvel som en vigtig del af de offensive idéer. Til trods for hans unge alder virker han ikke stresset med bolden, han er rolig og fattet og finder i det fleste tilfælde den rigtige løsning.

Junker (4) Kasper Junker kommer endnu en gang på måltavlen, og man kan tydeligt se hvor vigtigt det er for ham. Udover det fine mål var Junker også en af aktørerne bag målet til 2-2, og koblet sammen med en ovenud fin indsats – dog med enkelte svipsere og et par dårligt timede, så bliver Junkers indsats i de første 56 minutter af kampen belønnet.

Tobias Sana (3) Det ligner efterhånden en klassisk karakter for Sana. Til trods for et rigtigt flot mål, fine offensive indspark og en spilstation, der altid finder på noget kreativt, så er der bare langt imellem de positive takter for Sana. Det er tydeligt at svenskeren har idéerne og evnerne til at udføre dem, men det lykkedes bare ikke.

Returkampen spilles klokken 18.00 på næste søndag.

 

Få notifikation
Notifikation ved
13 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Juniorxx
5 år siden

Spellman’s 3 tal burde max være 2. Han er jo flere meter fra sin direktte modspiller Kløve ved 1-0 og hans direkte modstander scorer 2 og er altdominerende i 1 halveg. Jeg savner ro med Spellman på banen. Men noget tyder jo på at han skal spille der igen om 6 dage… Derudover skal man altså huske at Jova’s aktion inden superredningen er lettere kritisabel. Men en fed redning og generelt godt nivaue af AJ.

felix23
5 år siden
Reply to  Juniorxx

Prøv at se agf tv, undre mig over at du mener det er s

felix23
5 år siden
Reply to  Juniorxx

Prøv at se agf tv. Undre mig over at du mener det er Spelmann der taber sin mand efter som han kommer løbende igennem amini dap stage, som alle stopper op

Jesper Fugleknuser
5 år siden
Reply to  Juniorxx

Kan ikke se at det skulle være Spelman som ikke dækker op, det ser mere ud som om det er DAPs mand som får løbe ugeneret ind i feltet.

MC
MC
5 år siden
Reply to  Juniorxx

Det der undrer mig mest ved 0-1 målet er at Spellman dukker sig da Kløve skyder på mål.
Det er ikke sikkert at det havde gjort en forskel hvis han var blevet stående, men det ligner bare ikke Spellman at være bange for bolden.

don marisco
5 år siden

Er ikke enig i alle disse karakterer. Stage virkede træt og uden overskud. Mange dumme boldtab og unødvendige frispark. Havde et par muligheder for friløber, men vælger de forkerte løsninger i vigtige situationer. Junker scorede men virker uoplagt og uden selvtillid. Havde opgivende attituder i flere situationer, og det er helt klart at Junker aldrig bliver angriberen som score 12-15 mål pr sæson. Da pusic kom ind kunne vi bedre holde fast i bolden og spillet blev mere roligt. Forsvaret Kanstrup/Batman var rystende usikker, specielt i 1 halvleg. Underligt at vi efter 8-10 gode forsvarpræstationer igen igen spiller som hovedløse… Læs mere »

wellop
5 år siden
Reply to  don marisco

Jeg er overrasket over at du mener “det er helt klart at Junker aldrig bliver angriberen som score 12-15 mål pr sæson.”.
Mit indtryk er helt modsat – Jeg mener at Junker laver så mange gode ting, at det langt hen af vejen kun handler om kontinuerlig spilletid samt selvtillid inden han begynder at brage mål ind.

zcml
5 år siden
Reply to  don marisco

@ Wallace Jones Nu var det jo ikke fordi at Jesper Lange nogensinde blev den store bomber! Ok. han blev måske aldrig 100% fast mand i hverken Esbjerg eller AGF, men han fik da nogenlunde kontinuerlig med spilletid, og i hvert fald rigeligt af det. Og han lavede også rigtigt mange gode ting ligesom Junker; faktisk synes jeg godt man kan sammenligne dem! Hårdt arbejde alene gør dog ingen målsluger! Træning kan self. gøre meget, men man skal nok ha’ et medfødt “killer-instinkt” for for alvor at blive god. Det havde Lange ikke. Og jeg ser det heller ikke i… Læs mere »

zcml
5 år siden

Synes Jovanovic kom til at se lidt passiv ud ved målet til 1-2, men ligesom alle andre, havde han nok ikke forventet at afslutningen kom så promte med ryggen mod mål.
Alt i alt kan man nok ikke bebrejde ham. Og det er nok heller ikke et mål Kløve nogensinde kommer til at gentage, uanset hvor mange gange han prøver (også selvom Jesper Thygesen ikke mente det var svært, hvis bare man har teknikken)!

chilli
5 år siden

Jeg mener også, at MS i flere situationer er alt for langt fra sin modstander eller det område han skal dække. Forsvaret var rystende usikkert, og der mangler speed. Jeg er lidt i vildrede med Sana. Han gør det i perioder godt, men i lange perioder er han usynlig og deltager stort set ikke i det defensive arbejde. Er der plads til Sana i retur kampen – jeg er i tvivl? Men flot og stærkt af holdet, at komme tilbage og vinde en kamp, hvor holdet som helhed ikke fungerede ret godt. Det vidner om et stærk kultur på holdet,… Læs mere »

Frejensvang
5 år siden
Reply to  chilli

Sana så godt nok færdig ud, da han blev udskiftet … gad vide om han også var syg (lissom Spelmann)?

Eraticator
5 år siden

Jo vist, Jovanovic redning er verdensklasse, men havde det ikke været for en elendig præstation på det første skud, så var chancen aldrig opstået. Synes lidt den vinkel bliver glemt, men ros for at rette sin egen fejl trods alt.

Leba
5 år siden

Jeg synes, at vurderingen af Amini (2) er lige hård nok. Han kom rigtig nok ikke til afslutninger eller fik sat spillet offensivt. Til gengæld var han absolut styrmanden der orkestrerede presset på OB´s boldholder/opspil i størstedelen af anden halvleg, hvor 3-2 føringen skulle forsvares. Fedt at se at han, som kreatør, var villig til at tage en masse forchecking-løb når nu ikke den kreative del af spillet sad i skabet.