Karakterbog: AGF – FC Nordsjælland

1
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©

Hermed karakterbogen fra AGF – FC Nordsjælland. Karaktererne bærer præg af, at AGF leverede en stærk kollektiv indsats, hvor alle spillere bidrog positivt.

Karaktererne er givet ud fra følgende skala:

1 = Dårlig

2 = Under middel

3 = Middel

4 = Over middel

5 = Stærk indsats

6 = Fremragende.

UB = Uden for bedømmelse

Alle spillere fra AGF bliver bedømt, dog skal en spiller have spillet mindst 20 minutter, ellers er denne spiller uden for bedømmelse

Aleksandar Jovanovic (5):

Den tilbagevendte keeper diskede op med flere flotte redninger i kampen. Især én redning i 1. halvleg var fantastisk. En rigtig stærk indsats af Jovanovic.

Alexander Munksgaard (3):

Munksgaard spillede en fin kamp, uden at være så synlig. Dog markerede han sig bl.a. med nogle gode defensive aktioner.

Niklas Backman (4):

Backman gik igen forrest i defensiven. ”Krigeren” vandt mange dueller og bidrog med mange gode indgreb. Flot kamp af anføreren.

Frederik Tingager (3):

Tingager dannede endnu engang en stærk duo med Niklas Backman. Tingager var meget stærk i luften, både defensivt og offensivt. En solid indsats af Tingager.

Casper Højer Nielsen (4):

Endnu en flot kamp af Højer. Højer bidrog med mange stærke aktioner – både defensivt og offensivt. Højer leverede solide tacklinger og flere gode indlæg.

Nicolai Poulsen (3):

Midtbaneslideren viste god fight og udfyldte rollen som 6’er på en god måde. Han fik et skrub tidligt i 2. halvleg, og blev udskiftet kort efter.

Mustafa Amini (3):

”Musti” vandt mange bolde på midten og han viste flere gange, at han har et fantastisk drive med bolden. En middel indsats fra den vævre australier.

Bror Blume (5):

Blume spillede en rigtig flot kamp og krydrede det med et mål. Blume bidrog med noget offensiv x-faktor, som de andre centrale midtbanespillere ikke havde.

Jakob Ankersen (4):

En generelt god indsat af Ankersen, som i den grad lader støvlerne tale for tiden. Ankersen havde dog også flere ”lige ved og næsten” situationer i dag.

Mustapha Bundu (5):

To målgivende afleveringer og et tilkæmpet straffespark. Bundu var kampafgørende og han var en evig trussel mod FC Nordsjælland forsvaret. Kampens bedste spiller.

Patrick Mortensen (4):

Han var meget stærk i luftspillet og vandt mange dueller. Han fungerede rigtig godt som spilstation i front. Han eksekverede straffesparket i sikker stil. En flot indsats af Mortensen.

Zach Duncan (3):

Han kom på banen i 2. halvleg i stedet for Nicolai Poulsen. Den unge australier, viste flere gange prøver på sit enorme talent, med flere gode aktioner.

Gift Links (UB)

Nicklas Helenius (UB)

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
nyeste ældste mest bedømte
Notifikation ved
Howard
Bruger

Mærkeligt i ikke gir Bundu 6 og Jova 6. Hvad skal der til for at nå derop? Begge var på rundens hold i flere medier.