Kan Jens Stage blive den næste kulturbærer i AGF?

11

Jens Stage har taget fodboldscenen i Århus med storm, nu stiller vi spørgsmålet om han kan blive den næste kulturbærer i klubben.

Der er god grund til Stages popularitet i AGF. Han har vist sig som en spiller med hjertet på det rette sted, og selvom den 22-årige profil ikke anses som en ‘home-grown’ spiller, så er han essensen af det som AGF har efterspurgt i mange år.

For selvom Stage er ung, så er han en af de spillere med flest år i klubben. Han har oplevet både op- og nedture og nu, som han selv siger, høster han frugten af hans hårde arbejde.

Vi fik en snak med hovedpersonen omkring hans rolle i klubben, og om han kan se sig selv i rollen som en søjle de unge kan læne sig op ad:

Læs også: Backman glad for effektivitet mod FCN

– Det kan jeg godt. Jeg prøver i stor grad at bidrage og hjælpe dem jeg kan på banen og uden for banen. Jeg synes man glemmer, i den snak der har været om de unge talenters manglende spilletid, at de er 17-18 år. Den gang jeg begyndte at spille var jeg 19, og vi har nogle rigtigt gode spillere, men de er også meget yngre, fortæller Stage til MTAC.

Det er vel også svært at smide en 17-18 årig spiller ind når der er så meget pres i klubben? 

 – Jeg er overbevist om, at det er lettere i nogle Superliga-klubber at bruge unge spillere end det er i AGF. Her skal resultaterne være der, og hvis man taber en fodboldkamp med de forkerte på banen, så begynder snakken. Jeg er ikke i tvivl om, at de nok skal komme på et tidspunkt, for de er enormt dygtige alle sammen. De er bare yngre end man tror, og det glemmer man tit. Benjamin (Hvidt red.) har været i truppen i halvandet år, og så tænker man, at han er gammel nok til at spille, men han er altså kun 18 år, lyder det til MTAC.

Begrænset græstid til de unge kan vende 

De unge talenter har fået splinter i enden af deres tid på bænken, og generelt er antallet af spillende talenter faldet stødt i AGF. Men der er god grund til, at de unge talenter ikke smides for løverne for tidligt.

For talentmassen er uden tvivl til stede i klubben, men der må være tiltro til, at trænerteamet vælger at give de rigtige spillere Superliga-minutter på det rigtigt tidspunkt. 

Her en oversigt over spillende unge talenter de seneste år:

14/15 = 11 spillere
15/16 = 5 spillere
16/17 = 7 spillere
17/18 = 5 spillere
18/19 = 2 spillere (Kaastrup & TK)

Men det tyder på, at tallene kan ændres fra foråret og frem. I dag blev både Kasper T. Kristensen og Magnus Anbo Clausen belønnet med nye aftaler og spillere som Benjamin Hvidt og Kasper Lunding har vist suveræne takter i testkampene. 

Læs også: Backman glad for effektivitet mod FCN

I et interview med TV2 Østjylland forklarer talenttræner Allan Frederiksen, at vi kan få meget mere at se til årgangen 2000/2001 i de kommende sæsoner.

–  De næste år kommer til at se meget spændende ud. Vi har mange dygtige i 01 og 00-årgangene og derunder. De står lige nu og beviser sig til træning og i kampe på reserveholdet, siger Allan Frederiksen til TV2 Østjylland.

Så, det store spørgsmål er om Jens Stage kan være den søjle som de unge spillere kan læne sig op ad. Om den 22-årige klubhelt kan blive den næste store kulturbærer. Hvad siger I?

 

Morethanaclub.dk logo

 

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
nyeste ældste mest bedømte
Notifikation ved
Sylvester
Bruger

Hvordan er listen gjort op?? Superliga.dk har: Kasper T Kristensen på 5 kampe i 18/19 sæsonen indtil videre. (19 år) Magnus Kaastrup på 3 kampe i 18/19 sæsonen (18 år) Hvis de ikke tæller som talenter hvem gør så? Og lur mig om ikke en Daniel Thøgersen, Benjamin Hvidt og Kasper Lunding nok så få et par indhop det næste halve år. Så er man pludselig på 5-6 stykker af talenter der har spillet. Derved rammer man præcis det gennemsnit man altid har haft og de fleste andre klubber arbejder med. Tal er en god ting, men når man ikke… Læs mere »

wellop
Bruger

Mindes at have set den statistik blive smidt op engang i løbet af efteråret på Twitter.
Det tyder på at man har kopieret denne fremfor at undersøge selv.

Filskov
Bruger

Jeg tror, den er snuppet fra Stiften eller fra Canal 9, som også har præsenteret den i et indslag.

Den er screenshottet her: https://ibb.co/YD6pwTy – og er taget fra det interview, der dukker på i artiklen her (som jeg dog er lidt usikker på, hvornår er fra): https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/ung-agfer-fik-90-minutter-i-traeningskamp-det-betyder-alt

Det lader altså til, at statistikken er lidt uddateret. Det bliver for nemt at afskrive diskussionen bag, hvilket er ærgerligt, da den jo ret beset er reel nok – hvad PC også erkender i videoen.

kimBo
Bruger

Syntes idéen om et interview med Stage virker super fornuftigt, men dette eksempel er sgu ringe udført MTAC!
1. Statistikkken er faktuelt forkert.
2. Hvem siger han ikke anses som homegrown? Og hvorfor er han ikke det så? Hvad er det Agf har efterspurgt i mange år? Udover han har hjertet på det rette sted, hvad gør ham til en kommende kultur bærer?
3. Der er så mange interessante spørgsmål i kunne stille, at det virker tyndt og for kort et interview.

Men for at besvare spørgsmålet:
Ja.

kulle
Bruger

Er faktisk ret sikker på at der ligger officielle regler fra UEFA i forhold til hvornår en spiller er ‘homegrown’.
Det hænger sammen med reglerne for trupsammensætning i CL og EL.

Spilleren skal i perioden 15-21 år have trænet i mindst 3 år i klubben. hvis altså jeg husker rigtigt. t.o.m. 21 må jeg hellere sige.

kulle
Bruger

Har et link fra UEFA selv her: https://www.uefa.com/news/newsid=943393.html Lige ekstra info. Ud af de 8 spillere der mindst skal være i truppen, er det kun 4 af disse der SKAL være trænet i klubben selv. Resten kan komme fra andre klubber i samme forbund(DBU). Teknisk set er spilleren altså ikke ‘homegrown’ i AGF medmindre det er her spilleren har trænet. MEN i UEFA turneringer tillader de også spillere der er ‘nationalt’ homegrown, indenfor DBU, om man vil. Stage er altså homegrown i ‘IF Lyseng’ og måske ‘Brabrand IF’. Derudover er han selvfølgelig homegrown DBU og vil altså tælle som homegrown… Læs mere »

kimBo
Bruger

Tak for svaret. Mine imput skal ses som positiv kritik, da vi ønsker det samme mål. Fedt i levere interviews! Fortsæt det gode arbejde.

Jesboy
Bruger

Hvordan er den statistik over unge spillende spillere defineret? Synes den ser noget misvisende ud.

Dichio
Bruger

Ser godt ud at AGF har slået over på en ung 18-22 + yngre linje med ca. 23-27

Synes også der er et passende mix med ældre spillere på 23+ og ikke for mange gamle omkring 28-30+ som sjældent bliver skudt af til udlandet.

Generelt skal de unge ikke læne sig op af 1-2 spillere, men af en kultur i klubben og en hvid tråd – samt af en stamme på mange spillere over 22+ og 50 kampe + (og dem har vi)