Jesper Sørensen vil være træner nu

0

Den tidligere AGF’er, Jesper Sørensen, vil nu gå i Peter Sands fodspor, og så ellers lige tage skridtet ekstra. Han vil nemlig ikke “nøjes” med kun at være assistenttræner, han vil være cheftræner.

Han blev i sin tid i AGF benyttet på mange forskellige pladser, eksempelvis centralt på midtbanen og i centerforsvaret, men i sidste sæson fik han ikke meget spilletid, og derfor virkede det meget naturligt, at den 34-årige spiller indstillede karrieren ved indgangen til denne sæson.

Knapt var skoene lagt på hylden, før et tilbud fra Skive dukkede op:
“Jeg fik en forespørgsel, men det var jeg ikke så interesseret i lige nu og her. Jeg er jo næsten lige stoppet med at spille, så spillende assistenttræner var ikke så interessant for mig”, fortæller Jesper Sørensen i dag til bold.dk.

Han lægger dog ikke skjul på, at før man kan blive cheftræner, er det en god idé at starte som assistenttræner. Men først og fremmest vil han bruge tiden nu sammen med sin familie, slutter han af overfor bold.dk.

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments