Jerry Lucena: Tør godt love flere mål

2

Jerry Lucena fortalte forud for dagens træningskamp, at holdets nye spillestil passer ham rigtig godt. Midtbanespilleren mener, at Erik Rasmussens spilsystem er hårdt men er meget mere målsøgende end det var tilfældet under holdets tidligere cheftræner.

– Det er hårdt, for der er flere aggressive løb, når vi som hold skal op at presse modstanderen, men det har allerede gjort vores spil langt mere farligt og målsøgende. Jeg kommer som central midtbanespiller tættere på modstandernes felt, og det er noget helt andet end under Ove Pedersen, lyder det fra Jerry Lucena til Århus Stiftstidende

Midtbanespilleren vil gerne love, at han kommer til, at score flere mål i den hvide trøje end det hidtil har været tilfældet.

– Jeg kommer frem til flere afslutninger nu, fordi vi står så højt på banen. Så jeg tør næsten godt love, at jeg kommer til at lave flere mål i AGF-trøjen fremover. Helst en per kamp, siger en grinende Lucena til avisens udsendte.

I dagens kamp mod Slovenerne blev Jerry Lucena dobbelt målscorer i 2-0 sejren. Så indtil videre holder Jerry Lucena, hvad han lover.

Få notifikation
Notifikation ved
2 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Budtz4ever
12 år siden

En pr. kamp kunne være sygt 😀

Baum2k
12 år siden

Det er sq overraskende, jegtroede faktisk Jerry tog med Ove til fiskerne… men det lyder sq godt fordi som han selv siger er der meget hårdt arbejde i den nye spillestil, og hvis der er noget Jerry altid kan godkendes med er en arbejdsindsats.

Go Jerry…