Jeres stemme: Peter Sand kampens bedste spiller

0

AGF imponerede langt fra som hold, da de i søndags tog i mod Næstved i sæsonens anden kamp. De hvide fra Fredensvang måtte således se sig slået med 2-3 efter at have været bagud med hele 0-3 efter små 47 minutters spil.
På trods af dette kollektive kollaps, så var der stadig nogle få spillere, der kunne være deres indsats bedre bekendt end andre.
31% af stemmerne gik således til Peter Sand som for anden kamp i træk er med i top3. Lige bagved med 26% kommer Michael Lumb, som kom frem til nogle gode indlæg, men samtidig havde skyld i et af målene til Næstved. På en 3. plads har 20% af stemmerne stemt på “en anden” – her har det uden tvivl været en spiller som Ole Budtz, som folk har haft i tankerne.
Peter Sand udmærkede sig ved at kæmpe indædt, som han ligeledes gjorde i 4-1 sejren over Kolding. Han var ligeledes en af de få på holdet, som viste, at 1. division ikke bliver en dans på roser – der skal fightes. En åbenbaring nogle af hans medspillere godt kunne lære lidt af, hvis man skal bedømme ud fra søndagens skamfulde kamp.

Nu på søndag venter Ølstykke på udebane, og her er det ekstra vigtigt, at vi har en mand som Sand, der kan gå forrest selv hvis det går lidt ned af bakke.

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
Notifikation ved