Kommentar: Hvorfor Jens Stage er fremtiden

1
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©

Jens Stage er prototypen på det talentarbejde, der foregår i AGF. Han kan samtidig være en vigtig brik for de unge talenters udvikling i fremtiden.

Der har de sidste uger hersket en diskussion om, hvorvidt AGF’s mange unge talenter skal have mere spilletid. Det har der ikke været tid til, i følge David Nielsen og co. I det nyeste afsnit af Eurosports AGF-dokumentar fik vi måske det endegyldige svar på, hvorfor de unge ikke spiller mere.

David Nielsen er på en klokkeklar mission i AGF. Han vil skabe stabilitet. Og det gør man, som han selv siger, ikke ved at sætte unge spillere ind. For hvis de mislykkedes, så har han en hel trup, der står og kigger mistroisk på ham og hinanden.

Læs også: Toutouh fatter i Ståle-kommentarer

Der har manglet Jens Stag’er. Det har der gjort i lang tid, men nu er han her, i bedste velgående og et muligt klubkoryfæ i fremtiden. Han er 21 år gammel, men han har allerede en aura omkring ham, der skriger lederskikkelse og klubkarakter.

– Det var noget lettere at tage de unge ind fordi der var så mange de kunne læne sig op ad. Jeg synes ikke der har været mange i løbet af de sidste par år, hvor man har kunne sige “så er de unge sgu trygge når de er sammen med de spillere”, fortæller Troels Rasmussen i doku’en om hans tid i AGF, hvor de unge spillere fik mere spilletid.

De spillere har været en mangelvare. Men er Jens Stage ikke netop prototypen på en spiller, som de unge talenter kan støtte sig op ad? En spiller, der uden den bedste teknik eller hurtighed alligevel har klaret sig sindssygt flot. En spiller der har fået afslag på afslag i hans unge år, men alligevel kom igennem nåleøjet.

Læs også: Karakterbog: Ankersen strålede igen mens forsvaret fejlede

Jens Stage er trods hans unge alder fremtiden, men han er også en vigtig søjle i at skabe tryghed hos de unge spillere i fremtiden.

Formen er som den skal være

I dokumentaren spørger AGF’s ungdomstræner, Dennis Ramonn Olsen, der også beskrives som en af Stages fortrolige i klubben, hvordan kroppen og formen har det. Her følger et dejligt opløftende svar fra Stage:

– Den er fit. Den har sgu ikke været bedre nogensinde. Jeg kan ikke huske, at den har haft det så godt som den har nu.

Vi har forhåbenligt Stage i mange år endnu, for det tyder på at vi har ekstremt meget brug for ham.

 

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
nyeste ældste mest bedømte
Notifikation ved
Juniorxx
Bruger

“Jens Stage er prototypen på det talentarbejde, der foregår i AGF.” Det er vel netop det der er mit problem. Stage kommer jo ikke ud af AGF’s talentafdeling, da han blev vejet og ikke fundet teknisk dygtig nok. Men hans fysik er helt unik, og han har via den rette indstilling fundet sin plads. Men han spillede altså i Brabrand som 16 årig eller i den stil og lærte at kæmpe sig frem. Savner i den grad at man i AGF sender spillerne en tur til Brabrand/Fremad eller 1.div. Ikke fordi jeg tror man der bliver en teknisk dygtigere fodboldspiller.… Læs mere »