Jagten på nye spillere

0

En sjette plads og seks point fra en oprykningsplads er en kendsgerning, når AGF skal ud og hente forstærkninger til klubben i vinterpausen. Udgangspunktet havde uden tvivl set bedre ud, hvis klubben, som de fleste forventede, havde ligget på en sikker oprykningsplads.

Det arbejde, der skal foretages på direktionsgangen, bliver meget krævende, hvis AGF skal være i en forstærket udgave, når forårssæsonen begynder.
Det er ikke bare at finde profiler, som kan gøre en forskel på AGFs bedste mandskab, men nærmere at de spillere, som er interessante også skal kunne overtales til at spille i landets næstbedste række med en kalkuleret risiko for at oprykningen ikke opnås.

Ove Pedersen udtaler følgende til JP-Århus “Men der findes altså spillere, der godt kan se muligheder og potentiale. Og jeg er sådan indrettet, at der ikke er noget, der er svært.
Se bare på hvor mange tilskuere, der er kommet til vores kampe i 1. division.
Hvor mange dukker så ikke op, når vi bliver endnu bedre og vinder flere kampe. Jeg tror ikke på tesen om, at tilskuerne vil svigte AGF. Heller ikke selv om vi ikke rykker op i denne sæson. Men det skal vi. For mig at se er der masser af positive signaler. De folk, jeg taler med, kan godt se, vi er på rette vej. Men det er med fodbold som med politik. Ikke alt kan gå op i en højere enhed med det samme
“

Vinterpausen bliver lang, men den bliver også spændende at følge. AGF har længe haft en lang liste over spillere, som kunne være attraktive for klubben. Man må formode at forberedelserne er gjort, og at man allerede nu har været i dialog med flere mulige forstærkninger. Vi følger jagten på nye spillere tæt her på ForeverAGF.dk.
Foto: ForeverAGF.dk

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments