Interview med Stig Tøfting – En legende i egen tid

0
Foto: Polfoto

Der findes en håndfuld AGF-spillere, der aldrig bliver glemt. Få spillere, som er synonym med klubben i alle dens facetter. Stig Tøfting er en af dem.

Stig Tøfting. Et navn der er svært at undgå, om du vil det eller ej. For selvom Tøfting måske huskes for skandalerne, de vilde historier og den tragiske baggrund, så huskes han i Århus som et af de ultimative klubikoner. Vi fangede Stig en tirsdag formiddag til en snak om tiden før, under og efter AGF.

Drengen fra Stadion Alé

Du er opvokset på Stadion Alé og spillede ungdomsfodbold i ASA, havde du altid drømmen om, at AGF var der du skulle ende en dag?

»Det tror jeg ikke det var. Men jeg tror, at der altid har været en lille drøm om at blive  fodboldspiller, men da jeg rendte rundt over på ASA’s baner var det ikke fordi det lå i  kortene til starte med. Men når man kunne høre brølene fra stadion, så kunne man godt mærke at det gjorde noget inden i.«

Stig Tøfting startede egentlig som en vaskeægte måltyv. I ungdomsårene i ASA haglede han kasser ind på stribe i en konstellation, der lød på Marc Rieper på den ene kant, og Stig på den anden.

Læs også: Debat – drømmen om Top 6, hvor går det galt?

Hvordan fandt du din plads på fodboldbanen, særligt på midten?

»Det ved jeg faktisk ikke. Det blev jo noget sværere at score mål da man kom ud i AGF og begyndte at møde nogle bedre modspillere, men jeg er faktisk ikke klar over, hvordan jeg havnede på midtbanen. Jeg tænker, at det var fordi jeg ikke var god nok som angriber, og så bliver man naturligt fjernet fra den position.«

Var der nogle særlige perioder eller skikkelser i AGF, som var med til at forme dig til den spillertype du endte med at blive?

»Det kom først i den sidste tid som ungdomsspiller. Det var på det tidspunkt, at der skete noget på den konto. Jeg havde problemer de år, hvor jeg var førsteårs-spiller. For de år havde jeg ikke størrelsen med mig, så det er klart at da jeg kom op som andenårs-spiller, så udlignede det sig. Det er anderledes i dag, hvor det hedder U12, U13 osv, det gjorde det ikke dengang.«

AGF og de mange bekymringer

Stig Tøfting har været med i de store AGF-triumfer, blandt andet med sin scoring i pokalsejren for godt og vel 22 år siden. AGF er stadig den mærkværdige skikkelse i Superligaen, der med elevator-resultater både skuffer og imponerer.

Du har prøvet at stå i forskellige træneroller, blandt andet i AGF, så hvis du tager de briller på, hvad er så dine største bekymringer for AGF i dag?

»Jamen jeg synes de scorer for få mål. Det i sig selv er en bekymring nok. I starten af sæsonen synes jeg, at den her angst for at tabe, var større end lysten til at vinde. Men i den periode fik man lukket godt af i bagkæden, og fik ikke lukket mange mål ind i de første kampe. Siden har man jo været hullet som en si, så alt det der fungerede skide godt til at starte med, det har ikke fungeret efterfølgende. Her har de mange uafgjorte kampe helt klart kostet i tabellen« fortæller Tøfting til MTAC og fortsætter:

»Jeg synes også det er ærgerligt, at man ikke spiller med to fuldblodsangribere foran. At man altid holder fast i den ene angriber og to kanter, hvor den ene af de to ikke engang er rigtig kantspiller, her tænder jeg på Jens Stage, der i mine øjne ikke er kantspiller. Så er der den faktor, at der er spillere, der ikke løber retur. Du vinder ikke i moderne fodbold, hvis du ikke løber retur.«

»Jeg har været glad for de valg jeg har truffet med at komme hjem til AGF, for at få karrieren tilbage på rette køl.«

Er det måske fraværet af Nicklas Backman, der er en af de store grunde til, at AGF har lukket så mange mål ind?

»Jeg ved ikke om jeg vil give fraværet af Backman hele skylden. Jeg synes heller ikke, at de er blevet bedre på målmandsposten. Til gengæld har AGF to rigtig gode backs, som jeg mener hører til i toppen af ligaen, men jeg synes ikke, at midterforsvaret hører til på samme niveau«, siger Tøfting og fortsætter:

»Pierre Kanstrup virker ikke til at være den leder, som man troede han ville være – og Juelsgård har sine mangler. Det starter jo et eller andet sted dernede fra. På midtbanen kan vi tage udgangspunkt i Amini, en super spiller, Guira er også en god spiller og Jens Stage med hjertet på det rette sted. Men der skal også være noget kreativitet, der er for mange mangler på holdet.«

Stig Tøfting er ikke ovenud begejstret for det, der i virkeligheden skulle være AGF’s store målkilde, nemlig den angriberkabale, som nok fortsat mangler at gå op.

En løsning kunne være Mmaee som spilstation, for han kan jo holde fast i bolden, og så kan dybdeløbene komme fra Bundu som angriber eller Ankersen som kant?

Læs også: Debat – drømmen om Top 6, hvor går det galt?

»Det kan godt være, at det er en løsning, men jeg ser bare ikke Mmaee som en, der hagler kasser ind. For mig at se, så render han rundt ude foran feltet hele tiden, han scorer ikke mål hvis han er uden for feltet. Som du nævner, man kan spille den op på ham og ud på kanten, men hvis han ikke er i feltet, så er det svært. Han har ikke scoret i ligaen endnu, så han har ikke overbevist mig om, at han var det rette valg, på den måde mener jeg, at det var forkert at sælge Junker.«

‘No regrets’ og alt det, der fulgte med

Du nævner i AGF’s podcast, hvordan bogstaverne på din tatovering over maven ville være meget større idag. Men i stedet for at fokusere på de ting du fortryder, hvad er så de bedste eller vigtigste valg i karrieren?

»Havde jeg selv kunne bestemme havde jeg spillet i Real Madrid, men sådan er det ikke i fodboldverdenen. Jeg har ikke fortrudt nogle af de valg jeg har truffet i forhold til de udenlandstilbud jeg har fået. Jeg har været glad for at prøve kræfter i de udenlandske klubber jeg har været i (Hamburger, Duisburg, Bolton, Tianjin Teida, BK Häcken red.). Jeg har været glad for de valg jeg har truffet med at komme hjem til AGF, for at få karrieren tilbage på rette køl. Et er at nogen giver op i udlandet og kommer hjem igen for at spille videre. Men jeg var fuldt fokuseret og vidste, at jeg ikke måtte give op i udlandet. Så det har nok været det bedste valg jeg har truffet.«

Du har altid været meget åben med de historier, der har floreret omkring dig og de tragedier du har gennemgået. Kan du prøve at sætte ord på, hvor vigtigt fodbolden, og særligt AGF, har været for dig?

»Det har nok betydet alt. Det var ligesom et frirum for mig. Når jeg gik til træning eller spillede kamp kunne jeg lukke alt andet ude, og så tænkte jeg ikke på hvad der var af ting omkring mig, når jeg var på fodboldbanen, så var jeg 100% på fodboldbanen. Det var også meget vigtigt for mig i den periode, hvor jeg mistede mine forældre. Der havde jeg personer som Per Thune, som betød meget for mig. AGF var bare et rart sted at være for mig, for det blev stillet krav til en, så man fik nogle andre ting at tænke på.«

En legende i egen tid

Det er svært at sige AGF uden at sige John Stampe, Håvard Flo, Troels Rasmussen…. og Stig Tøfting. For han er i samme billedramme med de helt store drenge. En spiller man aldrig glemmer og en spiller, der nok aldrig bliver glemt. Både i AGF og hele fodbolddanmark.

Han siger det selv: “Hjem til AGF”. For de fleste AGF-fans vil Stig Tøfting altid høre til i AGF. For selvom han har prøvet det meste i Kina, England, Tyskland og internationale slutrunder, så har han også prøvet noget, som de færreste fodboldspillere får lov til. At blive en legende i sin egen tid.

Tak for snakken Stig!

 

Morethanaclub.dk favicon

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
Notifikation ved