Interview med Peter Rudbæk: Træneren der fortryllede Århus – Del 1 af 2

0
Morethanaclub.dk

Peter Rudbæk er et af de navne der nok sjælendt forgår når snakken falder på fodbold i Århus. Han var den sidste i trænersædet til (næsten) at føre AGF til tops i den danske Superliga, og her 23 år senere snakker vi stadig med stolthed i stemmen over de gyldne år i midt 90’erne. 

Klokken nærmer sig 13.30. Ceres Park ligger stille hen dagen før AGF drager mod Horsens for at spille endnu en afgørende nedrykningskamp. Det er ikke så uvant for en AGF-fan. Men tiden som GF’er var smuk som solen, da Peter Rudbæk var træner.

Vi møder ham som aftalt i forhallen på stadion. Et fast håndtryk, et velkomment smil og en stemning af, at det her altså er Peter Rudbæks hjemmebane. I hvert fald til den dag enten stadion eller Rudbæk ender i jorden.

Nu er han 64 år gammel og bor i Nørresundby med sin kone, men fodboldlivet er fortsat i fuldt vigør, nu som trænerudviklingschef i DBU, en stilling han har haft siden 2005.

Hvad indebærer jobbet i DBU?

– Det går ud på at jeg har ansvaret for træneruddannelse i Danmark. Det vil sige de uddannelser der er, har jeg ansvaret for bliver udført rigtigt og sat korrekt sammen. Derudover har jeg koordinering med UEFA fordi en licens i Danmark eksempelvis også gæder i Tyskland og omvendt. Så jeg sidder også med i nogle paneler i UEFA, hvor jeg er med til at bestemme retningen på det, fortæller Peter Rudbæk til MTAC.

Danmark har en af Europas dyreste træneruddannelser, hvorfor det?

– Jeg plejer at forklare det sådan, at hvis man kigger på timelønninger, hotelværelser og alt muligt andet så giver det god mening. Man kan sige at Danmark ligger som nummer 10 på FIFA World Ranking af internationale fodboldhold, sådan ligger vi nok også når det kommer til de trænere vi producerer.

Guldfeber i Århus og vejen dertil

Det giver hår på brystet at stå i spidsen for AGF, der muligvis er danmarks mest omdiskuterede trænerjob. Uanset hvem der sidder der og hvordan det går. For Peter Rudbæk gik det både op og ned, men 7 år i trænerstolen for AGF taler sit tydelige sprog. Men hvad står klarest, når man tænker på en turbulent tid i AGF?

– Jeg synes det at spille på Århus Stadion (vi elsker at Peter Rudbæk siger Århus Stadion) var fantastisk, og selvfølgelig alle de hold jeg har haft som så toppede der i 96′, men også bare alle de dejlige mennesker der er hernede. Jeg tror at jeg er en af de trænere der har været længst tid i AGF og det tror jeg at jeg vil blive ved med i et stykke tid endnu, lyder det fra en smilende Rudbæk.

Peter Rudbæk har om nogen oplevet fodboldkulturen når den er på sit højeste i Århus. Men hvor stor er forskellen egentlig på op- og nedtur i AGF, og i hvor høj grad mærker man som træner vinden i ryggen fra fans når det går strålende og hvor hårde er verballussingerne i pressen når det går skidt?

– Jamen der er kæmpe forskel i en klub som AGF. AGF var i problemer da jeg kom i starten. Det kan godt være de havde vundet pokalen i 1992, men de kæmpede tit om nedrykning, og der var sådan nogle mærkelige regler dengang, at man i de sidste kampe måtte leje spillere ude fra, hvilket de gjorde meget brug af dengang. Der fik jeg en fin aftale med AGF’s ledelse om, at det skulle vi ikke blive ved med. Det tror jeg var ret epokegørende, at vi reddede os fra nedrykning uden at købe spillere ude fra. Faktisk reddede vi os i Viborg mod min gamle klub, hvor de så endte med at rykke ned. Vi havde derefter et år, hvor vi spillede et hold ind, fordi der kunne man ikke rykke ned, og så kom der lige pludselig sæsonen 95/96.

Peter Rudbæk kåres som Årets Træner i 95/96, på trods af, at AGF lige akkurat missede guldet.

Det er meget passende, at AGF ligger klods op af Tivoli Friheden. For ligesom rutsjebanerne spreder smil og glade dage, så gjorde AGF det samme som rutsjebaner gør. Tager et styrtdyk i modsatte retning, blot med knap så mange smil fra de besøgende. Tværtimod.

I følge Peter Rudbæk skyldtes den efterfølgende nedgang den omstridte Bosman-dom, der gav professionelle fodboldspillere i Europa ret til at skrive kontrakt med en ny klub når deres kontrakt udløber, uden at den gamle klub har krav på nogen form for kompensation.

– Vi var hårdt ramt af, at den ene halvdel af de dygtige spillere som toppede omkring 1996, røg ud af klubben det første år, og den anden halvleg røg det andet år. Vi havde ikke økonomi eller mulighed for at bringe spillere ind af samme omfang, så der blev det hårdt igen ikke at leve op til forventningerne.

Er det noget med, at man i de sidste 30 år i AGF har været vant til at det ikke altid går så godt, og når det så går godt, jamen så er stemningen i Århus euforisk?

– Nu generaliserer jeg lidt. Man ser sig selv som det man er, Danmarks næststørste by, men det er ikke ensbetydende med, at man er Danmarks andet bedste fodboldhold. Så er der det, at AGF er meget eksponeret, og det forstår jeg godt. Der er mange medier i Århus, der gerne vil have deres at sige om AGF, så jeg kan sige, at da jeg kom til AaB efter AGF blev jeg chokeret over, hvor stille der var omkring AaB i Aalborg. På den måde er AGF rigtig god, men nogle gange ender det i et omfang hvor det ikke hører hjemme, fortæller Peter Rudbæk og beskriver hvordan nedturene i AGF tit forties:

– Jeg må indrømme, at da AGF rykkede ned sidste gang, som ikke er lang tid siden, der havde jeg simpelthen fortrængt hvad tid de rykkede ned gangen før. Det tror jeg ligger i klubbens DNA, at man ikke snakker om de tider hvor klubben spillede i næstbedste række. Det var aldrig noget man talte om i de 7 år jeg var i klubben. I stedet taler man om de pokaler man har vundet.

Peter Rudbæk er den sidste træner, der har fået lov at løfte noget bemærkelsesværdigt sølvtøj og er den mest vindende AGF-træner i to årtier. Vi fortsætter vores interview med guldtræneren i næste uge, hvor vi spørger ind til udviklingen af trænerrollen i Superligaen, AGF som træneremne, den unævnelige kamp den 12. maj 1996 og perioden omkring AGF’s bedste Superligaplacering i 23 år.

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
Notifikation ved