Interview med Morten Østergaard – Toppolitiker med blå-hvidt hjerte

9

Morten Østergaard var egentlig på ferie i det nordjyske, da vi ringer til ham. “Det vil jeg gerne, det vil jeg meget gerne” lød det første svar på mail, da vi forsøgte at arrangere en interview. For selvom man nyder en sparsom ferie fra et af de travleste erhverv i Danmark, så har man altid tid og lyst til at snakke AGF. 

Morten Østergaard har aldrig lagt skjul på, hvilken farve fodboldtrøjen helst skal være. Han stiller med glæde op til arrangementer, han er GF-ambassadør, og så var der dengang han overtog ministeriet for forskning, videnskab og videre­gående uddannelser, selvfølgelig iklædt en AGF-trøje. Vi fik en snak om starten, højdepunkterne og lavpunkterne, og de største udfordringer i AGF lige nu.

Du er vokset op på Jellebakkeskolen og spillede fodbold i Skovbakken. Hvor meget fyldte AGF i din opvækst, og hvor begyndte din AGF-historie

– Det der skabte mit forhold til AGF var min barnepige Jørgen, som boede på vejen. Han var glødende AGF-tilhænger, så ofte tog vi 7’eren, som den hed dengang, ude fra Vejlby og fik skiftet nogle busser indtil vi var ved stadion. Det var det der skabte interessen for klubben selvom det fodbold jeg selv spillede foregik i Skovbakken. Jeg var aldrig nogen stor fodboldspiller, så jeg indgik mere i fan-rollen, og det gjorde jeg siden starten af folkeskolen, så jeg var ikke ret gammel.

Så har du vel oplevet både op- og nedture?

– Det er klart. Jeg har set nogle sjove kampe. Jeg så da Gary Lineker scorede på Aarhus Stadion for Barcelona, der var den pokalkamp hvor Gunnar Lind scorede i begge ender og så videre. Jeg gik jo i gymnasiet dengang, hvor det virkelig kørte i AGF midt i 90’erne, og hvor ungdomskulturen i og omkring klubben begyndte at spire. Dengang tog vi ud og så fodbold, og så var det ligesom den måde vi gik i byen på. Så der er ligesom to perioder, der virkelig skabte kærligheden for klubben; den ene med Jørgen i hånden, den anden sammen vennerne, da det ikke kunne blive sjovt nok. Jeg kan både huske, og jeg var der også da AGF blev pokalvindere på hjemmebane, og selvfølgelig den forsmædelige kamp, hvor Mogens Krogh scorer. Så det var ligesom højdepunkt og lavpunkt.

Som toppolitiker gætter jeg på, at du har en travl hverdag. Er AGF et vigtigt værktøj for dig til at koble af, eller hvordan bruger du AGF?

– Jeg tror næsten, at uanset hvad man laver, så er det godt at have noget, som man bare brænder for og som ikke har nogen relation til det man laver. Jeg tror også det er vigtigt, at det at gå op i fodbold ikke handler om fornuft eller kalkyler, men i stedet udelukkende er følelsesbetonet. Så synes jeg også det er fedt, at man møder så mange forskellige mennesker på kryds og tværs og rundt i landet, som også holder med AGF. Om det er i folketinget eller på stilladserne rundt omkring, det er ligemeget.

Hvordan er fodboldstemningen så i folketinget, du har selvfølgelig Nicolai Wammen på dit hold, men hvem ellers, og bliver der talt fodbold på gangene?

– Vi har også Uffe Elbæk og Peter Skaarup, som er gammel Aarhus-dreng. Dem man hører mest til er nok dem, der holder med FCK, fordi de ligesom har noget at prale med. Men det er tit, at oprykkerklubberne har nogle lokalpatrioter, der sidder i folketinget, og så hører man meget til dem i perioder. Magnus Heunicke er helt oppe og ringe når en klub er på vej op. Folk kommer fra hele landet, så man kan altid gå og geare hinanden op til kampe. Det var meget fedt med Vejle sidste år, fordi der var så mange, der holdte med dem. Det er lidt det samme som AGF. Folk der holder med Vejle og AGF har en tendens til altid at holde med dem, så de kan bo mange steder eller flytte rundt, men de vil altid holde med samme klub.

Som leder af et politisk parti, kan man vel drage paralleller til det at være Superliga-træner. Hvordan synes du, set med dine briller, at David Nielsen har gjort det?

– Jeg synes faktisk det er en god periode AGF er inde i. Selvfølgelig drømte vi, i sær sidste år om Top 6, men jeg synes det virker som om, at David Nielsen kombinerer en ro udadtil, som AGF måske har manglet, og så noget fanden-i-voldsk indadtil, som er nødvendigt. Jeg synes David har skabt en stabil og positiv retning, og det er lang tid siden vi har oplevet det. Der er selvfølgelig en forventning om, at de omsætter det til en god placering, men tror jeg også på.

Hvad ser du som den største udfordring i AGF?

– Jeg ved godt der er mange, som er kede af, at Jens Stage blev solgt – og det er jo helt forfærdeligt, at nogen er så tossede at lave brandattentat, det er jo til at kaste op over. Men jeg synes, at når man kigger ned på ungdomsrækkerne og ungdomslandsholdene, så det at opnå evnen til at opbygge og udvikle spillere og sælge dem videre til mange penge. Hvis man kunne sikre at en spiller fra egne rækker blev solgt hver, eller hver anden sæson til gode penge. En så stor klub som AGF, der dækker over så stort et område skal jo være i stand til for det første at producerer talenter og løfte holdet, og sælge for mere end vi har gjort. Vi er jo godt repræsenteret på de forskellige U-landshold, så derfor må vi håbe der sker noget stort de næste år. Ellers er den store udfordring vel snart at få et ordenligt resultat, som vi kan tale om de næste 10 år, det har vi brug for.

Morten Østergaard er toppolitiker og leder af et af de største partier i Danmark, men inde bag jakkesættet og de utallige møder banker det blå-hvide hjerte – for GF vil altid bestå. Tak for snakken Morten!

KSDH

Morethanaclub.dk logo

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
nyeste ældste mest bedømte
Notifikation ved
Kimmoer
Bruger

Kunne vi ikke holde politik ude?

danish bee
Bruger

Åhhhhh gud , er det skrækkelige menneske GF fan….

Enoksen
Bruger

Fint interview med MØ. Dejligt han er med til brande AGF

export
Bruger

Det er et super fint interview – med byens borgmester og AGF-fan… Til jer der gerne ser politik holdt ude af det – hvad med stationdebatten, og det faktum at manden da selvfølgelig også er mere end blot en politikker (far, fodboldmand, etc.)…

MC
Bruger

Borgmester? Er det Jacob Bundsgaard du mener?

habo95
Bruger

Fint og “poleret” interview med Østergaard – ingen kan betvivle hans blå-hvide sympatier – og vi kan ikke se bort fra, at han er politiker – og at hans syn på stadiondebatten har stor interesse!

Mallingbonden
Bruger

Hvornår fjernes denne artikel ?????

thom
Bruger

Tager snart en laaaaang pause fra dette site. Det bliver ringere og ringere content og i over en uge har det første man ser været denne skrækkelige mand.

hr-jensen
Bruger

Enig, det er virkelig et skrækkelig billede man får smidt i hovedet, når man hopper herind.
Få fjernet det billede, det er et billede der pisser en voldsom masse af.