Interview med Michael ‘Jøden’: Den eneste klub

Skrevet den 14. august 2018 - 10:07 af
Morethanaclub.dk

Michael Mühlebach Christiansen, også kendt under aliaset ‘Jøden’ er den type fan, der vil gøre alt for klubben. En fan, der har fulgt med klubben i medgang og modgang, fra nedtur til nedrykning og tilbage igen. 

Vi snakkede med Michael Jøden om forholdet til hans klub, om loyalitet, om forskellen på AGF og FCK og hvorfor en 44-årig mand kan fælde en tåre på stadion.

22 kilometer fra Skanderborg

Michael Jøden er en sjov fyr. Flere gange under interviewet bliver der grint af de lynhurtige og skæve indspark han bidrager med, men bag den altid sjove og stærke østjyske dialekt gemmer der sig et alvor – en seriøsitet i stemmen man godt ved ikke skal grines af. Et alvor, der hovedsageligt drejer sig om en ting, en klub 22 kilometer fra fødestedet, en entitet i hans liv han selv betegner som en knude i hans hjerte, et irrationelt forhold til én klub, for Michael Jøden har aldrig været fan af andre klubber, og det bliver der aldrig nogensinde lavet om på.

Vi spurgte Michael Jøden, hvornår denne fascination og passion for AGF startede:

– Jamen det var lige siden jeg var en bette knægt. Jeg er fra Skanderborg, så muligheden var enten at kigge mod nord eller syd, og 22 kilometer nord for os lå AGF. Det var en stor klub, og jeg vil sige, den eneste fodboldklub jeg nogensinde har holdt med, det er AGF, slår Michael Jøden benhårdt fast og fortsætter:

– Nu bor jeg i Hovedstaden, så det er næsten umuligt at bruge mit sæsonkort til hver kamp. Så i stedet mødes vi i vores fangruppe ‘Den Evige Nedtur’ og nyder kampen. Det er i sig selv ret sejt, at der i forvejen kommer 9000 på hjemmebane, så vi prøver i sær at skabe god stemning til udekampene.

Handler det mere om et fælleskab end om resultater, særligt når du nævner navnet på jeres fanklub?

– Altså det ene udelukker ikke det andet. Men jeg ville også sige at jeg er så dårlig en ven, at hvis jeg skulle ofre venskaber for at få få gode resultater, så så de gutter mig aldrig igen, fortæller Jøden med et stort grin og fortsætter:

– Vi gør hvad vi kan for at skabe god stemning og den hårde kerne på 20 mand i klubben (‘Den Evige Nedtur’ red.) ser oftest alle kampene, og særligt den bar, der nu en gang viser kampen, ender lige med at få en god søndags eller mandags-omsætning.

Der findes AGF – og så er der de andre

Michael Jøden har både boet i Hovedstaden og et par år i Aalborg, og selvom der er klare forskelle på løverne og nordjyderne, så spurgte vi ind til, hvordan AGF adskiller sig fra de to hold, og generelt stemningen omkring de to hold:

– FCK har den der med, at hvis de ikke vinder, så synes de at det er så synd for dem. FCK’erne føler på en måde at man skylder dem noget, og jeg kan ikke forstå dem, der siger, at de har været FCK-fans hele deres liv når FCK ikke har eksisteret hele mit liv, og det er altså folk, som er ældre end mig der siger det.

– I forhold til AaB. Altså jeg elsker fodbold, lyder det fra Jøden efterfulgt af en kort kunstpause… Og selvom GF ikke har spillet i Aalborg, så har jeg stadig været ude og se nogle kampe, og i stedet for at holde med AaB, så hader jeg bare alle AaB spiller i mod. Hvis Randers fik tæsk i Aalborg så er jeg glad for AaB, for jeg hader Randers, og det eneste jeg hader mere end Randers er FCK, lyder det resolut fra Michael Jøden.

Det tydeligt at høre, at den 44-årige musiker har mange følelser inkluderet i fodbold generelt, og disse følelser har han kanaliseret over i én enkelt klub. Men hvad er det ved denne ene klub, der fanger ham, og hvad repræsenterer klubben for ham:

– AGF er en traditionsklub mens klubber som FC Midtjylland og FC København er købeklubber.  Og FCK er jo ikke kendt for selv at skabe talenter, mens jeg mener, at vi i Århus er sindssyg gode til at fokusere på ungdomsspillerne. Og ja, det er da rart at man kan gå ud og købe en Sana, men at se sådan en som Jens Stage på banen, det gør mig da ekstra stolt.

Loyalitet, tillid og den næste generation

I marts måned gjorde Michael Jøden sig ekstra bemærket som AGF-fan da han kom med en flot og pompøs, nærmest poetisk hyldest til hjerteklubben. Her snakkede han meget og tillid og loyalitet. Vi spurgte ind til, hvorfor det fylder så meget i ham:

– Først vil jeg sige, at jeg ikke bryder mig om når folk skifter klub efter velbefindende. Det er som at have en kæreste, så holder du dig til den, og AGF er min kæreste klub. Vi deler nedturen med hinanden, jeg mener, vi har fulgtes hele vejen ned i 1. division og tilbage igen. Så ja, loyaliteten den varer evigt, fortæller Michael Jøden kontant.

Tillid og loyalitet. To ord, der altid har eksisteret i Michael Jødens vokabularium når det kommer til fodbold. Da vi spørger ind til, om han tror fankulturen er i fare for blive negativt forandret, hvis ikke loyaliteten føres med til næste generation er svaret:

– Jeg mener at der er en storebroreffekt, at man skal tage den nye generation under vingerne. Så altså, man skal både opføre sig ordenligt på stadion og være inkluderende. Som ung knægt eller pige har du ikke det samme forhold til klubben, det kommer ind med modersmælk og fadersbajerne, så det er noget der skal lagres – og det er vores ansvar.

Det er ikke fornuft, det er kærlighed

Michael Jøden ved godt, at forholdet mellem ham og den evige klub er irrationelt. Det er ikke fornuft men meget mere end det:

– Det er ikke fornuft, det er kærligheden vi snakker om her, det er de helt store følelser der er oppe og vende. Det er derfor man bliver irrationel, jeg kan ikke rigtigt se noget, der kan vække de samme følelser i mig som det her

Dernæst spørger vi ind til, om det i virkeligheden kan komme bag på ham hvor meget klubben betyder, og egentlig påvirker ham, til det har Michael Jøden en skøn anekdote i ærmet:

– Efter Fan-walk, der troede vi virkelig på det. Og da vi scorer det udlignende mål og det bliver annuleret, så løber der fandme en tåre ned ad min kind, og jeg forstår ikke hvad der sker. Der sidder så en lille dreng bagved mig, og han lægger hånden på min skulder og siger, det skal nok gå. Der følte jeg jo at det var mig, der skulle trøste de andre, men sådan var det altså ikke.

Er det miraklet i det fjerne, der gør, at man kan fortsætte som passioneret AGF-fan:

– Vi har jo den fordel, at hvis det bare går lidt godt så er vi vildt glade, men tag eksempelvis FCK, der er vildt skuffet over en 2. plads. På den måde kan man godt sige, at det er nemmere når der er længere mellem snapsene. Jeg synes dog det er synd for den nye generation, jeg har trods alt oplevet to pokaltrofæer og en meget flot 2. plads.

Og bag det faktum, at det er nemmere som fan at nyde sejrens søde endnu mere når der er langt mellem triumf, så kræver det vel en god portion passion at kunne tage slagene?

–  Jeg har oplevet kærester, der spørger; hvorfor gør du det her mod dig? Men det er ikke kun sejren, altså, man går ud og håber på sejren og så må man tage alt det andet med.

Michael Jøden er god til at tage alt det andet med – han er måske endda ekspert. Som 44-årig AGF-fan, bosiddende i København, banker hans hjerte præcis lige så hårdt som det altid har gjort. Knuden i hjertet forsvinder nok aldrig, og jeg tror egentlig ikke han ønsker den gør. For selvom nedture og nedrykninger piner en mand som Michael Jøden grænseløst, så er det samtidig med til at opbygge kærlighed til klubben – og stædigheden til aldrig nogensinde at skifte klub.

KSDH


Hvis du vil høre meget mere til Michael Jøden, så er han aktuel med en fodboldpodcast. “En FCK-fan, en Brøndby-fan og en AGF-fan går ind på en bar” er navnet på en helt ny podcast-serie med Jøden, Dan Rachlin og Heino Hansen. Du kan høre det lige her, eller finde den i din podcast-app.



banner
+ Få 100% i bonus på første indbetaling
+ Få op til 1000 kr. i bonus
+ De største indenfor betting
+ Høje odds på lokale kampe
+ Live og almindelige odds
banner
+ 50 kr. gratis ved oprettelse
+ Op til 10.000 DKK i bonus
+ Live og almindelige odds
+ 50 free spins til casinoet (spilleautomater)
+ Alle sportsgrene

Kommentarer

  1. Kæmpe chef! Vi har i Agf folk som Jøden – rasmus tantholm – morten breum – thomas fucking helmig, selv den kommende konge! der går ud og aktivt siger at de føler for klubben, og det er på trods af at, der ikke er sket det store spring imod toppen de sidste 100 år (føles det som)
    Det ser man ikke på samme måde i andre klubber.
    Det bevidner for mig om at uanset hvad, holdet, ledelsen og folkene i klubben måtte gøre og mene, så er klubben bare mere end det. Det er byens hold!

    AGF er i nemlig som denne sidde så korrekt siger det: MERE END EN KLUB!

Skriv et svar