Interview med John Sivebæk – Del 1: Om VB-AGF, udlandet og legendariske managers

0

Af Rasmus Thomsen

Det er blevet tid til tredje afsnit af ”GF’ere på landsholdet”. Denne gang handler det om John Sivebæk, der spillede for ”De hviie” i det sidste år af sin karriere. En karriere der bl.a. bød på bronzemedaljer med AGF, 87 A-landskampe og EM-guld i 1992.

Dette er historien om Vejle-drengen, der endte i store europæiske klubber som Manchester United og AS Monaco. Karrieren førte også et europamesterskab med sig. Den flotte karriere endte med én succes-sæson i AGF tilbage i 1996/1997. En sæson der gjorde Vejle-drengen med det flotte CV til ”AGF’er”.

 

Det startede i Vejle Boldklub – konkurrerede med AGF-legende

John Sivebæk er født og opvokset i Vejle. Det var også her, at han begyndte at spille fodbold. I dag er John Sivebæk en legende i Vejle Boldklub. ”Siv” endte med at repræsentere VB i 296 kampe.

”Jeg startede med fodbold da jeg var 6 år gammel. Jeg er opvokset lige ved siden af Vejle stadion. Og derfor var det jo meget naturligt at det blev VB. Så jo jeg har trådt mine barnsben dér. På Vejle Stadion, og på Nordre Stadion, som det hed der hvor vi trænede. Så for mig har det i princippet altid været VB ja.”

På trods af de mange kampe for Vejle Boldklub, er John Sivebæk dog også ”hvid i hjertet”.

I Vejle voksede Sivebæk op sammen med en dreng, der også endte hos “De hviie”, nemlig Troels Rasmussen, den legendariske AGF-målmand. John Sivebæk og Troels Rasmussen, gik i klasse sammen og de spillede fodbold sammen. Og som børn kæmpede de to kommende legender faktisk om den samme plads.

For da John Sivebæk som barn, var ramt af lidt bronkitis, og dermed lidt åndedrætsbesvær efter træning, så mente Sivebæks mord, at sønnike måtte stå på mål. Men der var konkurrence om pladsen.

”Men der var jo også Troels. Og vi fulgtes jo ad, og Troels kunne også godt spille i marken. Så jeg tror egentlig at vi helt op til drengeårene skiftedes til at stå på mål. Det ene år stod jeg på mål, og det næste år stod Troels på mål. Men så gik min bronkitis over, og jeg synes egentlig også at det var sjovest at spille i marken. Så det endte med at jeg blev markspiller og Troels blev fast målmand.”

 

Mesterskab og Pokaltitel

John Sivebæk blev fast markspiller, og derefter udviklede han sig markant. Allerede som 18-årig debuterede Sivebæk for Vejles 1.hold i landets bedste række. Året var 1980 og dengang var Vejle Boldklub, sammen med bl.a. AGF, et hold der spillede med om både mesterskaber og pokaltitler.

”Vejle var jo en kæmpe dengang. I dansk fodbold. Vi havde vundet 2 ynglinge mesterskaber og vi havde vundet en talentturnering. Og i 71/72 var de blevet mestre, de var blevet pokalvindere i 75’, og danske mestre i 78’ også. Så det var en stor størrelse. Og så blev vi jo pokalvindere i 81’, og mestre i 84’.”

Tilbage i 80’erne var der tit et tydeligt hierarki på diverse mandskaber. I AGF styrede John Stampe, sit succes-mandskab med hård hånd. En hård tone og en hård træningskultur, er oftest noget der går igen, når koryfæer fortæller om 80’erne.

I VB var hierarkiet dog ikke noget, som unge Sivebæk bed så meget mærke i. John Sivebæk har altid fokuseret mest på sig selv. I løbet af 80’erne nåede Sivebæk bl.a. at spille sammen med Allan Simonsen i Vejle.

”Man hører jo mange historier om alt det der, men det er egentlig ikke noget at jeg har mærket. Min tilgang til det var egentligt, at jeg forsøgte at gøre det så godt jeg kunne. Jeg havde selvfølgelig noget talent, men jeg var ikke sådan duperet af alle de der spillere, som jeg lige pludselig skulle til at spille med på 1. holdet. Så jeg gik egentlig bare til det med mine egne forventninger og tro på mine evner. Og jeg tror at det er dét der har båret mig igennem.”

 

AGF vs. VB – et helt særligt opgør

AGF og Vejle Boldklub var storhold i 80’erne. Begge mandskaber kæmpede om medaljer, og begge mandskaber vandt mesterskabet i løbet af 80’erne. Historien og traditionerne gør at mange fans i dag, stadig ynder at se et opgør mellem de to store historiske jyske mandskaber.

John Sivebæk mener da også, at der var noget helt særligt over opgørene mellem VB og ”De hviie”.

”Jamen det var jo rivaler. Det var det. På godt og ondt. Altså jeg har ikke selv haft noget problem med AGF. Men det var nogle store kampe og der var mange tilskuere, når Vejle og AGF mødtes. Og derfor var det også noget specielt. Og Vejle-fans er jo ikke så vilde med AGF-fans, og omvendt tror jeg. Det var nogle kampe, som vi spillere glædede os til.

Når ”Siv” tænker tilbage på karrieren, er kampene mellem VB og AGF da også noget, der vækker en masse minder hos vejlenseren.

”Jamen det betyder selvfølgelig noget for mig. Specielt på to områder. Selvfølgelig fordi det er to store klubber, som var dominerende i 80’erne. Men også fordi de kampe vi så havde mod AGF, det var nogle drabelige kampe.”

”En af kampene ender 7-1. Vi taber også 2-0 på Aarhus Stadion, i en kamp hvor vores daværende målmand Alex Nielsen bliver vist ud efter 20 minutter. Og hvem skulle så på mål? Det skulle jeg.”

“Så der stod jeg på mål, på Aarhus stadion i næsten en hel kamp. Og det var altså meget specielt. Vi taber 2-0 og jeg tror det var Henrik Mortensen, der scorede det ene mål. Ham blev jeg jo så senere holdkammerat med i AGF. Så det var lidt sjovt, og det er jo nogle af de minder jeg har og tænker tilbage på, når man siger Vejle-AGF.”

På trods af svigtende resultater i begge klubber og elevatorture mellem de to bedste rækker, kan kampene mellem de to hold dog stadig noget særligt i dag, og i fremtiden, hvis man spørger Sivebæk.

”Ja det er jeg ikke i tvivl om. Jeg tror nu nok, at AGF føler sig lidt mere foran i dag, end man gjorde dengang. Der tror jeg man var nogenlunde lige og man vidste godt, at det var to store hold der skulle møde hinanden. I dag tror jeg, at der vil være lidt forskel på det. Men man kan jo håbe på, at Vejle kunne komme tilbage, så man kan få de opgør igen i Jylland. Jeg synes det var kæmpestort dengang”.

 

Skiftet til Manchester United – særligt lægetjek

Efter en række succesfulde sæsoner i Vejle Boldklub, bliver John Sivebæk også landsholdsspiller. De mange kampe i toppen af dansk fodbold, kombineret med flere stærke præstationer for landsholdet gør, at Sivebæk kommer i søgelyset hos flere europæiske klubber.

I 1985 ender Sivebæk med at skifte Vejle ud med Manchester United. Skiftet kommer i stand efter én særlig landskamp i Irland.

”Altså det gik jo stærkt dengang. Jeg debuterede på landsholdet i 82, forholdsvis ung. Og ja så gik det jo faktisk bare derudad derefter.”

”Og så spiller jeg jo den landskamp oppe i Irland, vi vinder, jeg scorer mit eneste landskampsmål og jeg spiller en fantastisk kamp. Der var rigtig mange klubber oppe at kigge på den kamp, og så tog det fart derfra. Med mange klubber. Men så melder United sig på banen, og det er jo svært at sige nej til. Og det kunne jeg jo selvfølgelig heller ikke.”

Karrieren i den engelske storklub var dog tæt på at ende, førend den begyndte.

Det obligatoriske lægetjek voldte Sivebæk problemer. Den engelske læge hørte en mislyd på danskerens hjerte. Sivebæk havde aldrig mærket noget til hjerteproblemer, så det kom som et chok for den unge dansker. Han blev sendt hjem fra England uden en kontrakt, og med frygten for at karrieren måtte slutte.

”Så får jeg heldigvis fat i vores klublæge, som tager fat i det. Han kender en overlæge på Skejby, som jeg kommer til undersøgelse ved. Og ganske rigtigt, så har jeg en lille utæthed ved den ene hjerteklap. Og det undersøger man så nærmere, og man skriver en lang rapport om det.”

”Konklusionen bliver så, at Skejby laver en rapport, oversætter den til engelsk, og så sender jeg den over til englænderne. De kigger på det, og så ringer de en uges tid efter og siger, okay vi har kigget på det og vi kan godt se at det ikke er så slemt, så vi vil gerne skrive kontrakt alligevel. Så det var den måde det foregik på. Meget underligt faktisk.”

John Sivebæk mærkede aldrig noget til hjerteproblemerne i løbet af sin lange karriere. Han var altid i god form. Men han skulle til et årligt tjek på Skejby Sygehus, ligesom han skulle fremvise en journal, når han var til lægetjek fremover. Det blev dog aldrig en begrænsning for Sivebæk.

 

En del af Alex Fergusons historie

Danske John Sivebæk endte i mægtige Manchester United. I England oplevede Sivebæk et managerskifte på tætteste hold. Et managerskifte, der skulle ende med at gå over i historien. Alex Ferguson der havde ført skotske Aberdeen til mesterskaber og europæisk succes, skulle nu træne Sivebæk og co.

At det skulle ende med den æra under Ferguson, som det gjorde, kunne ingen spå om dengang. Men Sivebæk bemærkede dog nogle ændringer, under holdets nye manager.

”Vi kunne sagtens mærke fra dag ét, at der ville ske nogle ændringer. Både ud fra den måde vi trænede på og på den måde alle ting skulle foregå på. Han brød sig f.eks. ikke om langt hår eller hvis man kom i cowboybukser.”

“En masse praktiske, nogle vil sige ligegyldige ting, men det var sådan en holdning han havde til, hvordan man skulle være som United-spiller. Og det indretter man sig jo selvfølgelig bare efter. Sådan er det jo.”

Sivebæk spillede under Fergusons ledelse i et års tid. Og på det ene år, nåede skotten at efterlade et stort indtryk på Sivebæk.

”Jeg kan bare sige at det er en fantastisk manager, en fantastisk personlighed og en fantastisk mand. Ufattelig sympatisk. Det er der jo nogen der sætter spørgsmålstegn ved, fordi han jo er temperamentsfuld. Det kunne se lidt hårdt ud, men når det var overstået, var han altid den flinkeste igen bagefter.”

Vejlenseren kan i øvrigt bryste sig af at være den spiller, der scorede det første mål for Manchester United under Fergusons ledelse. Et mål som ikke fik en speciel betydning for Sivebæks karriere, men i dag har det alligevel en vis betydning, at have sparket sig ind i Fergusons historie.

”Altså jeg er stolt over at være en del af den historie. Men det er dybest set ikke noget, der betyder noget. Men altså vi vandt da kampen 1-0, så dét betød noget. Men jeg er da stolt over, at jeg har været en del af den historie, og en del af Fergusons historie. For han er bare en kæmpe personlighed og forbillede for mig. Det må jeg sige. Han har lært mig rigtig meget, om mange ting.”

 

Legendariske managers

Det blev et forholdsvis kort ophold i England for Sivebæl. Ferguson endte med at købe den engelske landsholds-højreback Viv Anderson, som konkurrent til danskeren. Så da udsigten til spilletid så svære ud for danskeren, endte han med at tage en snak med sin manager. Ferguson var ærlig overfor Sivebæk.

”Han sagde, jeg vil gerne have to rigtig gode højrebacks, og der er du én af dem, men jeg kan ikke love at du kommer til at spille. Han (Viv Anderson, red.) vil nok spille mere end dig i starten, fordi han er på det engelske landshold og fordi han spiller lidt anderledes end dig. Du er mere offensiv og jeg vil gerne have en der er lidt mere defensiv, og som bliver lidt mere tilbage.”

Der var stadig stor interesse for Sivebæk ude i Europa, og Ferguson ville ikke være manden, der stod i vejen for et skifte til en ny destination for Sivebæk. Og så opstod en ny mulighed for danskeren, AS Saint-Étienne fra den bedste franske række.

John Sivebæk rykkede til Frankrig med sin gravide kone og det var ikke en nem tid. Endnu et nyt land, et nyt sprog og en ny kultur. Men efter en svær start, udviklede opholdet i fransk fodbold sig, til en fantastisk tid for familien Sivebæk.

I AS Saint-Étienne fik Sivebæk en masse spilletid og succes. Senere endte han med at skifte videre til AS Monaco også med succes til følge.

Ligesom i England, skulle Sivebæk også støde på nogle store, dygtige og legendariske trænere i Frankrig.

”Jeg har været meget heldig hvad det angår. I AS Saint-Étienne fik jeg Robert Herbin, som er en legende i klubbens historie. Og da jeg så flytter til AS Monaco, får jeg så Arsène Wenger, som træner og han er jo både blevet en legende i Frankrig og i England. Så det var stort.”

”Wenger gjorde også stort indtryk på mig i AS Monaco. Han var meget dygtig, meget intellektuel og en meget klog manager. Men også personligt, en meget behagelig fyr.”

At Arsène Wenger og Alex Ferguson skulle ende med, at skrive den historie de gjorde, kunne ingen spå om, men Sivebæk mener ikke det er tilfældigt.

”De var dygtige på alle punkter. Og ikke mindst på deres mandskabspleje, som jo er vigtig i en trup med forskellige nationaliteter og personligheder. Men de var bare dygtige, ellers sidder du ikke så længe i sådan et job. Det er der slet ingen tvivl om.”

 

Hjem til Danmark

Efter omtrent fem succesfulde år i fransk fodbold for henholdsvis AS Saint-Étienne og AS Monaco, drog Sivebæk videre til Italien og Serie A. Han skiftede til oprykkerne Pescara. Her nåede han et par sæsoner, som fast mand i den bedste italienske række.

Godt otte år efter at have forladt Danmark og Vejle Boldklub, blev det herefter tid til at vende hjem igen. Og Sivebæk valgte at søge hjem til barndomsklubben. Sivebæk endte med at spille knap 300 kampe for Vejle, men karrieren skulle ende et andet sted, nærmere betegnet i Aarhus og AGF. Men burde den ikke være endt i hjembyen Vejle?

 

Du får svaret i del 2 af interviewet med John Sivebæk, hvor han fortæller om skiftet til AGF og sæsonen 1996/1997, der endte med bronzemedaljer.

Derudover kan du læse om Sivebæks flotte landsholdskarriere, der bl.a. inkluderede EM-guld i 1992.

Og så åbner Sivebæk op omkring hvorfor landsholdskarrieren endte brat i efteråret 1992.

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
Notifikation ved