Interview med Jeremiah White – Del 2: Om minder, kontroverser og fan-hilsen

1

Af Rasmus Thomsen

I del 1 af vores interview med Jeremiah White, kunne du bl.a. læse om Whites første tid i AGF. Om landsholdsudtagelse og debut, samt hvilke tanker White gjorde sig om, at skifte til Saudi Arabisk fodbold.

I del 2 kan du blandt andet læse om amerikanerens bedste og værste minde fra AGF-tiden.

Og så fortæller en ærlig og åbenhjertig Jeremiah White også om nogle af de ting, der gik forud for skiftet væk fra AGF.

Til sidst kan du læse om, at White stadig drømmer om et farvel foran hjemmepublikummet på Ceres Park.

 

 

Uoverensstemmelser med klubben

Under Erik Rasmussens ledelse var forventningerne store til holdet. Men i stedet for medaljer og europæisk fodbold, endte det med nedrykning.

Inden nedrykningen blev en realitet, havde holdet dog fået en fremragende start på 09/10 sæsonen.

Her lå man nr. 1 efter syv spillerunder. Holdet havde bl.a. imponeret ved at vinde over F.C. København i Parken.

Jeremiah White endte med at skifte væk fra AGF i vinterpausen. Holdet lå ikke på 1. pladsen mere, men at det skulle ende med nedrykning, havde de færreste nok forudset.

Det er 10 år siden nu, men når White tænker tilbage på det hold, der rykkede ned, er han ikke overrasket over hvordan det endte. White tænker også tilbage på en tid, hvor han havde gjort sig mange overvejelser om et skifte væk.

”Da holdet rykkede ned i 2010, bemærkede jeg at der var sket nogle ting med holdet. Jeg følte selv at det var det rigtige tidspunkt for mig at skifte. Jeg spillede ikke så meget mere. Men i starten af sæsonen spillede jeg en del og bidrog også med gode ting.”

Foruden den manglende spilletid, der gjorde White utilfreds, åbner amerikaneren også op om en tragisk hændelse, der førte til uoverensstemmelser med nogle folk i klubben.

”Men så skete der det, at min fætter døde i en motorcykelulykke. Og så var der nogen i klubben, der ikke ville lade mig rejse for at deltage i begravelsen. Men jeg tog afsted alligevel, og da jeg kom tilbage, var jeg så røget af holdet.”

”Så jeg var tilbage igen, men fik ikke så meget spilletid op til vinterpausen. Jeg havde også lidt uoverensstemmelser med træneren (Erik Rasmussen, red.), for jeg ville gerne spille noget mere, for jeg havde jo været starter og jeg havde også gjort det godt. Så jeg ville have chancen igen.”

I dag nærmer Jeremiah White sig de 40 år. White er modnet med årene, og i dag ser han tilbage på nogle beslutninger og hændelser fra karrieren, som han nok havde taklet anderledes hvis han kunne. F.eks. når der var uoverensstemmelser med træneren eller sportschefen.

”Men altså jeg var ung, så jeg har da nok ikke klaret det på den bedste måde dengang. Du laver nogle gange, nogle anderledes beslutninger når du er i midt 20’erne. Så da alt det var sket, besluttede jeg mig for at tage til Mellemøsten.”

At det hele skulle ende med nedrykning igen, da sæsonen 09/10 var færdigspillet, var altså ikke en overraskelse for White. White uddyber her sin vurdering af, hvad der var på færde i den sæson.

” Holdet endte jo med at rykke ned. Der var nogle tegn, der gjorde at jeg havde overvejet at det kunne ske. Da vi lå nr. 1 fortalte jeg til en ven, at jeg så nogle ting på holdet, der gjorde at det hele kunne ende med nedrykning.”

”Fordi kemien er rigtig vigtig. Der var en del individualister, og selvom der generelt var en god stemning i omklædningsrummet, så var holdet lidt splittet og grupperet.”

”Det var ikke sådan at jeg troede på, at holdet ville rykke ned. Men jeg sagde til min ven, at der var en lille risiko for det. På grund af kemien på holdet.”

”Kemi er alt. Og at kunne styre et omklædningsrum er alt. Og at opretholde ens personlighed og oprette balancen i omklædningsrummet er alt. Ellers kan det blive virkelig kritisk.”

Amerikaneren roser dog alligevel holdet. For det var en stærk trup, der endte med at rykke ned, i en sæson hvor alt var startet forrygende på grønsværen. Men noget gik galt, og så stod det ikke til at redde.

”Men altså vi var nr. 1 og det var fantastisk. Vi vandt en masse kampe. Vi havde gode spillere, som Nando, Dioh og Graulund. Og vi havde Benny Feilhaber og Devdariani. En masse gode spillere.”

”Det var en rigtig stærk gruppe og vi var på en mission sammen. Og når noget går så godt, så er det dumt at bryde rytmen og ændre det. Men desværre skete det, og jeg var virkelig ked af, at det endte med nedrykning. Men der var desværre ikke noget, jeg kunne gøre ved det.”

 

Bedste og værste minde – 3 spillere gjorde særligt indtryk

Foruden kærligheden til fansene og de langvarige venskaber, som Jeremiah White endte med at knytte i Danmark, ser han også tilbage på mange gode minder indenfor kridtstregerne. Da han bliver bedt om at udvælge ét minde, falder valget på en kamp mod rivalerne fra Vestegnen tilbage i august 2008.

”Jeg tror mit bedste minde er fra da vi slog Brøndby på hjemmebane. Vi spillede en rigtig god kamp. Jeg mener det var Nandos debutkamp. Vi tævede dem og vi spillede en næsten fejlfri kamp. Vi arbejdede for hinanden, og vi var disciplinerede.”

”Jeg kunne bare mærke at vi ville vinde den kamp. Jeg kan huske følelsen fra da vi gik ind på stadion. Jeg var ikke i tvivl om, at vi ville vinde den kamp. Der var bare et eller andet i luften den dag.”

Flere gange under interviewet, kredser White om særligt ét emne. Enden på AGF-karrieren.

Og det værste minde skal også findes i den tid. Da AGF-tiden sluttede.

”Mit værste minde er nok afslutningen på min tid i klubben.

Jeg kunne virkelig godt lide Ove Pedersen. Og jeg snakker som sagt stadig med ham. Men jeg synes bare, sådan som tingene endte med Erik Rasmussen, det kunne være gjort anderledes. F.eks. det med min fætters død.”

”Og så det med Brian Steen Nielsen og Ove Pedersen. Og så synes jeg godt at jeg kunne have fået lidt mere støtte fra Brian Steen Nielsen og Erik Rasmussen. Men igen, det er længe siden og jeg var ung og jeg handlede nok heller ikke helt på den bedst tænkelige måde.”

I de tre år Jeremiah White repræsenterede AGF, nåede han at møde mange forskellige mennesker.

Det var en tid med stor udskiftning, både på træner og spiller siden. Alligevel er der tre spillere, der nåede at gøre særligt indtryk på White. Tre spillere han beundrede på hver sin måde.

”Jeg synes Dioh Williams var fantastisk. Han blev jo desværre skadet, men jeg synes han havde et fantastisk talent. Og så selvfølgelig Nando Rafael.”

 ”Og så Peter Graulund. Jeg synes Graulund var en fantastisk målscorer. Han scorede så mange flotte mål. Uanset hvad jeg synes om ham, som person, så var han en fantastisk spiller at spille sammen med.”

At Jeremiah White nævner Peter Graulund, kan for nogle fans komme som en overraskelse. For da Peter Graulund tilbage i 2013 udgav sin bog ”Jeg er nummer 11 – Historien om Peter Graulund”, indeholdt bogen flere passager, der gav White grimme ord med på vejen.

På trods af alle uenigheder dengang, kan Jeremiah White godt give Peter Graulund ros med på vejen. Men kun for hans evner på fodboldbanen.

 

”Jeg forstår ikke hvorfor han gjorde de ting han gjorde. Jeg synes det var lidt lavt. Men igen, uanset hvad jeg synes om ham som menneske, så synes jeg han scorede nogle fantastiske mål og han havde en fantastisk venstre fod. Han var virkelig en god spiller.”

 

 

”Jeg burde nok være blevet”

Den tænksomme amerikaner reflekterer meget over tiden i AGF. Han er ked af det endte, som det gjorde. Uenigheder og dårlige oplevelser med træner og sportschef, og en manglende mulighed for at få taget afsked med fansene på Ceres Park.

Han lægger dog ikke skjul på, at økonomien også spillede en stor rolle i skiftet væk fra AGF.

”Vi var jo nr. 1 i ligaen kort inden jeg forlod klubben. Men jeg bekendtgjorde at jeg forlod klubben, da jeg fik tilbuddet fra Saudi Arabien. Jeg var nødt til at acceptere det tilbud.”

”Jeg mener også at mine skattefordele i Danmark endte på det tidspunkt, så jeg skulle til at betale mere i skat. Så med de ting lagt sammen, gav det ikke økonomisk mening for mig at blive i klubben. Selvom jeg gerne ville blive i klubben, så gav det bare ikke mening for mig økonomisk.”

”Men når jeg ser tilbage, så burde jeg nok være blevet i AGF i yderligere et par år. Men ja jeg fokuserede på at sikre mig økonomisk.”

 

”Jeg er stolt over at jeg spillede for AGF”

Når Jeremiah White i dag ser tilbage på sin karriere, er det med en vis stolthed over hvad han opnåede, som ung amerikaner i Europa.

Samtidig erkender White igen, at han måske burde have truffet nogle andre valg, end han gjorde dengang.

”Altså når jeg ser tilbage nu, så er der da nok nogle beslutninger, som jeg ville have truffet anderledes i dag. Men alt i alt er jeg stolt over hvad jeg opnåede. Og jeg er stolt over at jeg spillede for AGF, og nogle af de andre hold jeg spillede for.”

”Og jeg er stolt over at jeg spillede for landsholdet. Jeg har skabt nogle rigtig gode venskaber og jeg har skabt nogle gode forretninger på grund af de døre, som fodboldverdenen åbnede for mig. Jeg føler mig virkelig heldig og beæret over at jeg har kunnet leve af min drøm.”

Da White i sin tid tog til Europa, for at jagte drømmen om at blive professionel fodboldspiller, var det ikke lige så udbredt blandt amerikanere, som det er i dag. Det er også nogle valg, som White ser tilbage på med stolthed.

 ”Jeg levede min drøm inden fodbold i USA blev stort. Da jeg første gang kom til Europa, måtte jeg selv sparke nogle døre ind. De var ikke så åbne for amerikanere dengang. Så jeg ser det som en god ting at have været en af de første, der sådan kom til Europa for at leve drømmen.”

”Det føler jeg mig beæret over. Og så er jeg selvfølgelig beæret over at have forladt Europa igen med et godt ry.”

 

Følger stadig klubben – måske en ny White til Aarhus?

Tiden i Aarhus har uden tvivl betydet meget for Jeremiah White og familien. Begejstringen for klubben skinner igennem Whites stemme flere gange i interviewet. Og i dag har Whites kærlighed til klubben da også smittet af på en af sønnerne.

”Min søn følger klubben. Og han fortæller mig om alle resultaterne og så videre. Han er stor fan.

Jeremiah White vil også bakke op om sin søn, hvis han en dag skulle få muligheden for at skifte til AGF og dansk fodbold.

”Hvem ved? Han spiller jo med New York Red Bulls akademi nu, og han er et stort talent i USA. Han er rigtig god, og så er han høj. Det har han efter sin mor. Hvis han fortsætter med det, han er i gang med nu, så kan han blive rigtig god.”

 

Største fortrydelse – manglende farvel til fansene

At Jeremiah White var en populær spiller blandt fansene i AGF, var han aldrig i tvivl om. Han husker stadig tydeligt fansenes begejstring og deres velkendte ”USA, USA, USA” råb.

Og når snakken falder på AGF-fansene, er det da også tydeligt at mærke på White, at noget stadig nager ham, selvom det er 10 år siden han forlod klubben:

”Jeg husker tydeligt fansene og deres sang. Min største fortrydelse i karrieren er, at jeg ikke fik muligheden for at sige ordentligt farvel til fansene. Det håber jeg kan ske en dag. Jeg elskede virkelig fansene. De var de bedste.”

 

 

Personlig hilsen

Da interviewet nærmer sig sin afslutning, vil Jeremiah White gerne sende en hilsen til alle de aarhusianske fans.

”Der er naturligvis gået noget tid siden jeg forlod klubben, men jeg kan ikke vente med at komme tilbage til stadion, for at se en kamp og for at mærke atmosfæren igen. Og så håber jeg på, at få muligheden for at takke fansene på en ordentlig måde.”

”En af de ting jeg fortryder mest er, at jeg ikke fik sagt ordentligt farvel og at jeg ikke fik takket fansene på en ordentlig måde inden jeg forlod klubben.”

”Men jeg håber at der stadig er mange der vil møde op, når jeg kommer til en af kampene. Det er højt på min prioritetsliste at komme til Aarhus stadion. Jeg skulle have været i Danmark denne sommer, men det er udskudt nu på grund af corona. Så jeg kommer nok først næste sommer.”

Vi siger tak til ”Mr. USA” for det ærlige interview. Skulle du have lyst til at sende en hilsen til Jeremiah White, kan du gøre det i kommentarfeltet herunder.

 

I næste afsnit af ”GF’ere på landsholdet”, kan du læse om den tidligere EM-vinder John Sivebæk, der spillede 87 A-landskampe for Danmark. Derudover var han med til at vinde bronzemedaljer til AGF i 1997.

 

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
nyeste ældste mest bedømte
Notifikation ved
grind88
Bruger

Thanks Jeremiah. You are always welcome 🙂 KSDH!