Interview med David Nielsen: Har AGF endelig fundet det perfekte match?

3
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©

David Nielsen er synonym for hårdt arbejde og en mentalitet, der lyder på no bullshit. En træner med de rigtige visioner og metoder har endelig fundet vej til Århus.

Tre forskellige trænere på tre år vidner om, at AGF ikke har kunne finde det perfekte match på trænerposten. David Nielsen har nu stået i spidsen for AGF i over et år, og meget tyder på, at vi endelig har fundet den rette mand til jobbet.

Vi tog en snak med den karismatiske skagbo om sæsonstarten, de nye ansigter i klubben og David Nielsens beskrivelse af, hvornår man kan sige, at man lykkedes i AGF.

Vi spurgte først cheftræneren om den godkendte sæsonstart:

– Jeg synes det er en rigtig stærk måde at gå ud fra vinterpausen på. Det er forholdsvist voldsomt at se fem nye spillere i startopstillingen, men den respons spillerne har vist er jeg glad for.

Det virker til, at der er en større sikkerhed på bolden og at vi formår at strikke mange flere afleveringer sammen end før pausen, er det den nye spillestil i AGF?

– Ja det er det. Men før vi kom dertil måtte vi opleve en træningskamp mod Jablonec, hvor vi ikke lykkedes med det, så der måtte vi justere et par essentielle ting som vi kunne se fungerede mod Rosenborg, hvor vi spiller en god kamp. Det er det vi forsøger at trække med ind i Superligaen nu.

Hvordan er folk faldet på plads ovenpå de mange til- og afgange?

– Det kan man se på banen og på træningsbanen, det er vi gode til. Det hjælper selvfølgelig også på den måde de falder til på, at de stort set alle sammen går direkte ind i startopstillingen, så det siger jo noget om, hvor godt de allerede er faldet på plads i klubben.

Nu har vi eksempelvis været meget imponerede over Frederik Tingager, særligt hans ro på bolden og hans spilforståelse, hvordan vil du mene de forskellige spillere kan bidrage?

– Med hver deres kompetencer. Vi har spillet med Superligaens næstmindste hold i et stykke tid nu, hvilket er noget man skal forholde sig til. Nu har vi fået højden bragt op i truppen, både med Patrick, Frederik, Kamil i målet og Toutouh, som er tilbage nu. Så vi har fået lagt nogle flere centimeter på truppen, og det skal vi gerne kunne se på vores dødbolde. Munksgaard er eksempelvis ikke en spiller med de største armbevægelser, men han er no bullshit. Du ved hvad du får og hans debut er måske ikke ligeså iøjnefaldende som Tingagers, men den er i mine øjne ligeså vigtig.

Det handler om at få det bedste ud af tingene

Der er ingen tvivl om, at David Nielsen er skarp til det han gør. Da vi snakker med ham er der ingen tvivl om hans autoritet i klubben. Men selvom han måske ikke er den største taktik-nørd, så er David Nielsen essensen af det AGF har manglet i mange år. En mand som spillerne lytter til, respekterer og tør gå forrest, selv når alle andre er enige om, ”at det er noget lort.”

Inden interviewet kiggede vi i arkiverne. Og i dit allerførste interview som AGF-træner siger du, at noget af det, der tændte dig ved at vælge AGF, var at få det til at lykkes. Men hvornår opnår man det i AGF, hvad er målet?

– Jeg når aldrig den følelse af, at jeg 100% selv lykkes. Derfor håber jeg at omgivelserne kan være tilfredse, men det ved man jo aldrig fordi folk har forskellige takes på, hvornår noget er lykkes. Så for mig er det ikke så meget det som det handler om. Det handler om hele tiden at få det bedste ud af tingene og det synes jeg egentlig vi er lykkes med langt hen ad vejen, indtil vi stødte på noget af et bump i efteråret. Men man skal heller ikke underkende, at vi vinder to af de sidste tre kampe i en periode, hvor alle var enige om, at det var noget lort.

Du nævner i interviewet, at når du oplever de her bump på vejen, så får du en helt ny energi, tror du det passer godt ind i AGF?

– Ja, det er meget vigtigt at tackle de perioder som andre mener er dårlige, for der er sjældent nogen, der har noget fornuftigt at sige i de perioder, fortæller David Nielsen halvt smilende.

David Nielsen er no bullshit. Det var han i sær som spiller, hvilket også var en hæmsko for ham. Nu temperamentet tøjlet og den hidsige spillermentalitet er skiftet ud med en eftertænksom, karismatisk og ikke mindst knaldhamrende trænermentalitet.

David, du er kommet for at blive. Håber vi på.

Morethanaclub.dk logo

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
nyeste ældste mest bedømte
Notifikation ved
Juniorxx
Bruger

Fin artikel/interview. Jeg er personligt overbevist om at David er perfekt til AGF. At overtage fra Only Bullshit Glenn har ikke været nemt. Men David har fattet en ting fra start af: Det hander ikke om at please fans med ord, men med handlinger i AGF. Samtidig tog han en kamp med pressen fra start, hvilket gav ham lidt modvind i pressen, men tilgengæld gav det klubben en smule ro til at udvikle sig. Hans personlighed er lige præcis det vi har brug for, men personligt savner jeg lidt mod til at spille fodbold når vi er foran, istedet for… Læs mere »

Dichio
Bruger

Hvilken kamp i starten tænker du på? refresh me…

dengamle
Bruger

Jeg var fra start fan og sikker på at MW og Glen var de rigtige. De var de ikke – de klarede simpelhen ikke presset inlængden Det er David og jeg nyder hans tilgang til pressen, fans og spillerne. Fremgangen går angsom – alt for langsom – men det kan ikke være anderledes. Uanset hvilken træner vi får tager udvikling og fremgang tid, fordi det også handler om indkøb. De rigtige indkøb til de penge klubben har – der er der også fremgang Så jeg håber på David i AGF i mindst 4-5 år – og sker det når vi… Læs mere »