Interview med Albert Grønbæk

0

MTAC var i dag en tur på Fredensvang og overvære dagens træning. Her fik vi en snak med den unge komet Albert Grønbæk Erlykke, som ikke blot har debuteret, men leveret flotte præstationer i hans første tre optrædner for AGF. 

Det var en smilende og glad Albert Grønbæk, der kom trissende over til media-afsnittet på Fredensvang i dag, hvilket også er med god grund. Sidste år modtog Albert Martin Jørgensens Talentpris, i januar i år blev Albert honoreret med en 4-årig fuldtidskontrakt, og d. 7 juni i år fik han så debut på udebane mod AaB i 3F Superligaen. Siden da er det blevet til et indhop i Herning og en start-debut hjemme mod AaB.

Dog tror og håber Albert på, at dette kun er starten på, hvad der venter for den unge GF’er med rødderne i VRI.

“Jeg tror, at slået igennem er et for stort ord endnu, da jeg ikke føler, at jeg helt har gjort det endnu. Jeg har fået lov til at smage lidt på det. Det er jeg utrolig glad for, altså at jeg har fået chancen, og ellers så forsøger jeg jo bare at tage én kamp af gangen og alt den spilletid det ryster af sig.”

 

Hårdt arbejde er vejen frem

Et godt symbol på, hvad der er årsagen til, at det lige netop er Albert, der er ved at slå igennem findes i hans ydmyge og hårdtarbejdende mentalitet. Bare i dag på Fredensvang tog Albert lige 30 minutter i styrkelokalet efter træningen og løb derefter ud og samlede kegler og drikkedunke. Dog har folkene omkring ham, også haft en enorm betydning:

“Jeg tror, at det er fordi, at jeg har gode mennesker omkring mig, og så er det benhårdt arbejde, som gør, at jeg er, hvor jeg er i dag”

Albert er en ambitiøs fodboldspiller, men det er alligevel med stor stolthed, at den unge midtbanespiller ser tilbage på hans første tre præstationer i AGF-trøjen, som har kastet to kampafgørende aktioner af sig, og en man-of-the-match titel herfra MTACs medlemmer i seneste kamp.

“Det har været utrolig vildt. Jeg tror egentlig bare, at jeg føler en enorm stolthed lige nu. Jeg er stolt af de ting, jeg har leveret indtil videre og tror stærkt på og håber på, at der flere af de oplevelser på vej.”

 

Glæder sig til at mærke fansene endnu mere

Selvom præstationer nærmest har fulgt drømmescenariet for et gennembrud, så er der især én ting, der har manglet. Fansene! Selvom man i spillertruppen ligger stor vægt på, hvor stærk en opbakning, man har følt i denne tid, så er det bare ikke det samme, som at mærke opbakningen live på Ceres Park. Det var derfor også med stor glæde, at Albert så frem imod usigterne til 8-9.000 fans på stadion på søndag mod FCK.

“At skulle spille foran flere tusinde AGF-fans, ja, det tror jeg altså ikke, at man kan forstå før man står i det. For mig ville det betyde helt sindssygt meget at spille foran så mange mennesker og især AGF-fans. Det er det, man går og drømmer om og håber på hele vejen op. Både så flere kan se én spille, men også at mærke den opbakning vi ved, vi har.”

“Selvom opbakningen allerede har været enorm og dem der har været på stadion indtil videre har skabt en rigtig god stemning, men 8.000-9.000 på stadion ville jo være en enorm opbakning og oplevelse. Så jo flere jo bedre!”

 

Tror I, at Albert er fremtidens mand for AGF? Kom gerne med jeres tanker om den unge komet i kommentarfeltet.

/KSDH

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments