Interview: Hvad er status på ‘Den Hvide Tråd’?

0
AGF’s talentafdeling sprudler stadig. Vi tog en snak med talentchef Allan Frederiksen om ‘Den Hvide Tråd’ og klubbens talentmæssige fundament. 

Da “Den hvide tråd” blev implementeret skulle det fungere som en form for manual, hvor klubbens måde at spille fodbold på blev beskrevet i detaljer – altså en håndbog for alle i klubben, der trods mange års levetid ikke er blevet færdigudviklet.

Den tidligere sportschef, Jens Anderson, beskrev også at denne håndbog aldrig ville blive definitivt færdig, men i stedet ville udvikle sig løbende i takt med klubbens udvikling og spillestil.

Dog har vi snakket med den nuværende talentchef Allan Frederiksen om talentudviklingen retningslinjer og hvorfor det netop er så vigtigt at en klub som AGF har en håndbog at agere ud fra:

– For mig er det vigtigt, at der er en klar retning og en ramme på, hvordan vi griber talentudviklingen an. Både for at minimere tilfældigheder og for at sikre en retning på det vi vil og tror på er vejen til at bringe talenterne hele vejen, lyder det fra Allan Frederiksen.

Talentudvikling der virker og status på ‘Den Hvide Tråd’.

Det er tydeligt at se, at AGF’s talentudvikling virker. Klubbernes ungdomshold hiver pokaler og trofæer hjem i stimer, og flere af klubbens unge stjernefrø prøves af på den store scener – og lykkes med det. Bare se på Jens Stage og Magnus Kaastrup. Men hvorfor er ‘Den Hvide Tråd’ så vigtig, og hvad gør den for AGF?

– I en stor klub, og generelt alle klubber, skal der være et fundament i forhold til afgang og tilgang på eksempelvis trænersiden. Så den afklarethed, der ligger i ‘Den Hvide Tråd’ er vigtig for klubben – stadigvæk, fortæller talentchefen og fortsætter:

Læs også: AGF vil arrangere folkevandring til første sæsonkamp

– Når fundamentet er i orden og man er afklaret med tingene, så giver det rum til frihed og rum til at fokusere på andre ting.

Derefter spurgte vi talentchefen hvad status og forventningen på ‘Den Hvide Tråd’ er:

–  Vi sidder og arbejder på en version 2018, hvor der vil være et par justeringer fra den eksisterende. Men vi vil søger at få opbygget det her værktøj som vi kan bruge på i det operationelle billede men også på træningsbanen og til kamp.

AGF-fans kan altså glæde sig over, at ambitionerne og ønsket om en ‘håndbog’ for klubben lever i bedste velgående, men om ‘Den Hvide Tråd’ nogensinde bliver færdig kan vi ikke svare på.

Måske Jens Anderson havde ret. ‘Den Hvide Tråd’ skal have rum at udvikle sig i, og klubbens spillestil og fodboldfilosofi fungerer bedst hvis der er plads til armbevægelser. Eller også kan Allan Frederiksen og hans team udarbejde knivskarpe retningslinier, der vil give AGF et bundsolidt fundament at udvikle sig på.

 

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
Notifikation ved