Der har været gang i svingdøren i dette transfervindue, men det tyder alligevel på, at det var nok action for denne gang.
Med en forventelig udgang til Adama Guira, der smutter en tur til Hong Kong, og et noget mere overraskende salg af Jens Stage, så er AGF blevet en anelse tyndere på midtbanen.
I stedet er Nicolai Poulsen hentet ind for at dække det manglende hul, og det er altså, i følge David Nielsen nok:
– Nicolai Poulsen spiller på en anden måde, end Jens Stage gjorde, og også end Adama Guira ville have gjort, så vi er allerede dækket ind, siger Nielsen til stiften.dk og fortsætter:
– Det giver sig selv, at det betyder noget at miste en spiller, der er god nok til at spille for FC København. Men ligesom vi bragte Jens Stage frem, vil vi komme til at bringe andre frem. Jeg synes, at vi har en spændende trup med mange gode spillere, og med mulighed for mange spændende konstellationer. Det er positivt, lyder det fra cheftræneren ifølge Stiften.
PC vil ikke handle yderligere
Til trods for en rekordhandel, der forlyder på 18 millioner kroner og lidt småpenge for Guira, så vil PC og co. ikke gå transferamok.
Der er ellers midler til at hente en-to gode spillere, der eventuelt kunne udfylde det store spørgsmålstegn på målmandsposten og en gardering i forsvaret. I stedet lader det til, at vi må “nøjes” med flere unge indkøb i form af den 19-årige australier, Zach Duncan, og den 20-årige islandske landsholdsspiller, Jon Dagur Thorsteinsson.
Hvordan den nye konstellation på midten er svær at spå, så kom gerne med dit bud på den bedst tænkelige start 11’er til den nye sæson.
“PC vil ikke handle yderligere” Hvad bygger i det på? Det lyder stik modsat af hvad alle andre siger. Selvfølgelig kommer der spillere ind kan godt være det først bliver efter sæsonstart men der kommer helt sikkert noget.
Det var jo så ret hurtigt den blev skudt ned 😉
https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/agf-bruger-stage-millioner-henter-ung-forsvarer/7700789
https://stiften.dk/sport/AGFs-sportschef-kommer-ikke-til-at-kaste-med-sedlerne/artikel/587713
Kan godt se det ikke stemmer overens med Hr. Egelunds artikel. Men den pågældende australier er små 2 millioner værd, så det er ikke meget ifht til de 18-19 millioner vi har på kontoen efter Guira og Stage.
Nu kan jeg ikke læse artiklen, men ikke at ville kaste om sig med pengene, er vel ikke det samme som, at der ikke kommer flere køb!
Det i skriver er jo voldsomt langt fra det der står i artiklen. PC vil jo heller aldrig sige han vil gå ud og bruge en masse penge det vil da være elendig forhandlingstaktik ihvertfald. Må sige denne artikel nok er det ringeste jeg har læst her på siden.
Jeg kan nu heller ikke se nogle steder, at de har udtalt, at der ikke kommer flere indkøb. Og i så fald skulle både DN og PC (og, hvem det ellers måtte være) fyres, hvis de mener det! Holdet er jo pt. markant svækket ift. foråret. Vi mangler en god målmand. Midterforsvaret er stadig en ubekendt, og kan derfor også mangle forstærkning. Hvem skal vi stille med, når NP får karantæne, eller hvis han bliver skadet? Bliver PM eller Ammitzbøll skadet, står vi med absolutte, og IMO ikke særligt holdbare, nødløsninger som alternativer i angrebet. Derudover har vi heller ikke… Læs mere »
Selvfølgelig bør man spørge sig selv, hvorfor David (eller PC) kan finde på at udtale sig på den måde. Det er vigtigt at udståle, at Stage-millionerne ikke brænder i lommen og at alle klubber blot kan presse os på prisen. Men det er jo kommet ud, at PC har fået tildelt (yderligere) 10 mill. til transferbudgettet, takket være Stage-salget.