I aften slukkes lysene i parken…… sæsonens sidste kamp

Skrevet den 25. maj 2018 - 13:11 af

En lang superligasæson går på hæld. En sæson som AGF åbnede hjemme i Ceres park Fredag den 14/7-2017, med et skuffende nederlag på 1-2 mod “elendige” AC Horsens og en sæson som AGF nu er med til at lukke med en Europa League kval. kamp i parken mod sidste års mestre fra FCK. Hvilken finale på sæsonen for David Nielsens udvalgte.

Kl. 19.00 skal det afgøres og David Nielsen har udtaget følgende 19 spillere til kampen, hvoraf 1  skal sorteres fra inden kampstart:

26. Aleksandar Jovanovic
1. Steffen Rasmussen
2. Dino Mikanovic
3. Niklas Backman
4. Daniel A. Pedersen
6. Björn Daniel Sverrisson
7. Jakob Ankersen
9. Kasper Junker
10. Martin Spelmann
14. Jens Stage
15. Mikkel Rask
16. Casper Højer Nielsen
17. Adama Guira
18. Jesper Juelsgård
21. André Riel
23. Pierre Kanstrup
29. Bror Blume
34. Nimo Gribenco
44. Magnus Kaastrup

Der er altså comeback i truppen til André Riel, mens Martin Pusic er ude med karantæne. Sana, Bundu, Amini og Møller er stadig på skadeslisten.

Altså stadig masser af kreativitet på skadeslisten, men de seneste kampe har bevist at der bare er nogle andre der tager over. Lad os håbe det fortsætter.

15 mål i de seneste 5 kampe er således særdeles imponerende. Omvendt har FCK blot præsteret en enkelt scoring i deres seneste 4 kampe.

Derudover kommer AGF til kampen med stor selvtillid i form af 7 sejre og 1 uafgjort i de seneste 10 kampe, samt blot 3 nederlag i de seneste 19 kampe.

Det er den del af statistikken vi håber kan give et pejlemærke for aftenens kamp, for kigger man på de seneste møder mellem FCK og AGF både ude og hjemme, så hedder det 11 sejre til FCK, samt 9 uafgjorte i de seneste 20 indbyrdes møder.

Kigger vi på dommer Mikael Tykgaard så kan der ikke være meget tvivl om at vi til aftenens kamp får en af superligaens bedste dommere. Tykgaard har dog kun dømt FCK – AGF en gang tidligere i parken og dengang endte kampen 0-0.

Selvom vi ikke har besejret FCK siden 2009 så er det bestemt ikke umuligt i aften. Kampen skal nemlig finde en vinder og det kan altså godt ske at det bliver på straffespark. Eller på en overtidsscoring af André Riel, hvem ved.

David Nielsen kommer i hvert fald til parken for at vinde. Til Stiften.dk udtaler han således:

“Det er én kamp. 90 minutter, måske lidt mere. Og i én kamp kan alt ske. Vi kommer til at være så klar. Vi går ikke til den kamp med frygt og underdanighed og den der med, at nu må vi endelig ikke tage den europæiske plads fra FC København, fordi det er bedst for dansk fodbold. Alt det bullshit køber jeg ikke”.

KSDH….

 



banner
+ Få 100% i bonus på første indbetaling
+ Få op til 1000 kr. i bonus
+ De største indenfor betting
+ Høje odds på lokale kampe
+ Live og almindelige odds
banner
+ 50 kr. gratis ved oprettelse
+ Op til 10.000 DKK i bonus
+ Live og almindelige odds
+ 50 free spins til casinoet (spilleautomater)
+ Alle sportsgrene

Skriv et svar