Høj sol, sejr og imponerende opbakning

0

I dag klokken 15.00 genåbnede 1. divisionen for AGFs vedkommende, og det blev en dag spillere og fans vil huske tilbage på med glæde.

Kampen blev på symbolskvis indledt med at både AGF og Fremad Amagers spillere samt de i alt 14.155 tilskuere gav racismen det røde kort.

AGF viste fra start af, at de flotte resultater i træningskampene ikke var helt tilfældige. Gæsterne blev ganske enkelt trykket i bund fra start af, og det var fuld fortjent at nyindkøbet Jeremiah White mere eller mindre kunne tackle bolden i mål til 1-0 efter ca. et kvarters spil.

Straffesparket
Men AGF stoppede ikke her. Presset blev holdt, dog uden de helt åbne chancer kom. Efter 25 minutters spil kæmpede Peter Graulund sig ind i feltets venstre side, og bedst som han var ved at komme på skudhold, blev han fældet af Kenneth Jørgensen, Fremad Amagers målmand, og korrekt blev der dømt straffespark.

Der var åbenbart stor rift om at sætte bolden ind, for både Frederik Krabbe og Michael Lumb gik til bolden. Men efter en lille snak klappede Krabbe sin ven på skulderen og lod Lumb sparke. Sikkert blev bolden sat ind til venstre for Bødker, der var hoppet til den højre. 2-0.

Gæsterne kom bedre med
Efterfølgende var AGF stadig mest i boldbesiddelse, men chancerne udeblev stadig, og ca. 10 minutter efter straffesparket, kom Thomas Christensen igennem til en mindre friløber, og selv med en mand i ryggen fik han alligevel placeret Steffen Rasmussen med et fladt skud. 1-2.

Herefter kom gæsterne mere ind i kampen, men kort før pausen lukkede AGF reelt kampen, da Peter Graulund på en flot halvflugter midt i feltet scorede til 3-1.

Anden halvleg startede som første sluttede med Fremad Amager i stadig mere boldbesiddelse. Men AGFs midterforsvar bestående af Ole Budtz og Kari Arnason havde fint styr på de lange bolde og klarede gang på gang frisag.

Indskiftningerne
Da AGFs føring virkede sikker, benyttede Ove Pedersen lejligheden til at sætte friske spillere ind. Anders Kure erstattede Jens Gjesing. Den indskiftning betød, at Kure fik en plads i centerforsvaret, således at Kari kunne over Gjesings plads centralt på midtbanen.

Peter Sand gik desuden ud til fordel for Mike Tullberg.

Netop Tullberg havde en fod med i det sidste mål. På en kontra der blev kørt af den lynhurtige White i højresiden, blev bolden smækket til bagstolpen, hvor Tullberg tog duellen, det resulterede i, at bolden landede for fødderne af Graulund, der ikke tøvede mange millisekunder før han scorede sit andet mål og cementerede sin topscoreværdighed i AGF med 10 mål.

Dommeren brugte også kortene…
Herefter tog kampen en mere svinsk drejning, og dommeren måtte uddele tre gule kort til Fremad Amager, bl.a. til den tidligere AGF’er Baris Ã-zcan.

Efter målet gik Lumb ud til fordel for Jimmy Høyer. Efterfølgende skiftede Høyer og White flere gange side, da ingen af dem var deciderede venstrekantsspillere.

White udmærkede sig gentagende gange i kampen med hurtige ryk, stor styrke på trods af en lille fysik og en usædvanlig hurtighed. Desuden kastede han også indkast, der fik mange tilskuere til at tænke på Patrice Kwedi. Ikke på grund af måden de blev kastet på men nærmere på grund af længden af disse indkast.
Ã?t af indkastende havde også nær overrasket Jørgensen, som var tæt på at afgive et hjørnespark, men fik dog fanget bolden igen.

Alt i alt var det en fin kamp, der viste, at AGF havde et gear eller to mere end gæsterne og dermed kandiderer godt til en oprykningsplads.

Der skal desuden også lyde rosende ord til fansene, der i høj grad viste, hvor meget de har savnet AGF. Allerede en halv time før kampstart startede de første sange, og da undertegnede forlod stadion omkring kl. 17.00 kørte sangene stadigt…

Næste kamp for AGF er på torsdag, hvor AGF møder Brabrand IF i en udekamp på NRGi Park kl. 15.00.


Kampen i tal:

1-0 16. min. Jeremiah White
2-0 25. min. Michael Lumb (straffe)
2-1 36. min. Thomas Christensen
3-1 43. min. Peter Graulund
4-1 60. min. Peter Graulund

Tilskuere: 14.155

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments