Gribenco forlænger til sommeren 2020

4
Foto: Ole Nielsen

AGF har i øjeblikket gang i forlængelser med flere af de yngre kræfter i såvel ungdomsafdelingen som i seniortruppen. I sidste uge var det U-19 spillerne Kasper T. Kristensen til sommeren 2019 og Jakob Trenskow til udgangen af 2019 der blev forlænget og i dag er det så blevet til en forlængelse med Nimo Gribenco som nu er i AGF til sommeren 2020.

Nimo Gribenco har dermed forlænget hans nuværende aftale med AGF med 1 ½ år idet hans hidtidige kontrakt stod til udløb med udgangen af 2018. Gribenco som er en meget teknisk dygtig offensivspiller har hidtil spillet 4 kampe for AGF ligesom han var med til at vinde KMD-cup i Brøndby-hallen tidligere på året.

Om forlængelsen siger hovedpersonen blandt andet til AGF.dk:

“Jeg er meget glad for, at AGF har ønsket at forlænge min aftale og jeg er taknemmelig for klubbens tro på mig som spiller. Det ser jeg frem til at betale tilbage med flere kampe og gode præstationer, og det handler for mig nu om at arbejde endnu hårdere og lære fra trænere og medspillere. Så tror jeg også, at der ligger flere kampe og venter på mig.”

Sportschef Peter Christiansen ser den kommende sæson som en sæson der meget vel kan blive definerende for Gribenco. “Selv om Nimo ikke har spillet meget i den forgangne sæson, så tror vi stadig på ham. Det er klart, at det er nu han skal vise, at han formår at udvikle sig yderligere, men det tror vi også på, at han kan. Han er uomtvisteligt et stort fodboldtalent med nogle unikke offensive kvaliteter, vi ikke ser så meget i Superligaen, men han skal fortsat forbedre sig – fysisk som mentalt” udtaler P.C til AGF.dk.

Nimo Gribenco fik sin officielle AGF debut den 4 marts 2017 i Ceres park mod SønderjyskE.

I 2016 lavede vi et miniportræt af Nimo. Hvis man har glemt hans egenskaber og meget andet kan men få det genopfrisket her: Nimo Gribenco Fremtidens Mand

 

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
nyeste ældste mest bedømte
Notifikation ved
zcml
Bruger

Kommer sgu lidt bag på mig! Jeg havde indtrykket af, at hans udvikling var gået lidt i stå, men selvom han er 21 år nu, så kan han jo stadig nå at blive til noget.
Han skal dog til at vise noget nu. Og med mindre man regner med at give ham jævnlig spilletid (som man gjorde med Kaastrup i denne sæson), så burde man nok starte med at leje ham ud til eks. en klub i 1. Div., for i hvert fald efterårssæsonen.

letager
Bruger

Det lyder umiddelbart som om at man tror meget på Gribenco. Så en udlejning er måske ikke det første man skal søge, men det er klart at det kan komme på tale senere.
Det er da af og til at det giver mening.
Man kunne måske også kigge på en klub som Vendsyssel, som måske kunne bruge ham, så kunne han måske få lidt superligakampe på CV’et.

zcml
Bruger

Nimo har kun fået en enkelt Pokalkamp i denne sæson. Og hans samlede Superligaerfaring strækker sig til de 5 minutter han fik i forrige sæson. Så hvis man ikke forventer markant mere spilletid (som jeg skrev: køres ind på holdet som Kaastrup er blevet i denne sæson), så kan man lige så godt leje ham ud, for at give ham erfaring. Jeg kan dog ikke se idéen i at han skal sidde på bænken hos en Superligakonkurrent, men hvis han er god nok til at være blandt de faste i eks. Vendsyssel, så er han også god nok til at… Læs mere »

dengamle
Bruger

Selvfølgelig er det først og fremmest det enkelte talent der skal præstere, men det er også i høj grad de rammer som klubben sætter op, der har betydning om det lykkes et talent at slå igennem.
Spændende og se om AGF ikke er ved at være der hvor talenter begynder at slå igennnem – jeg tror det er tæt på, og vil ske