Graulund et udtryk for AGFs success

5

AGF har startet som lyn og torden denne sæson, senest mod FCK, hvor løverne blev slået 0-1 i egen hule på mål af Peter Graulund.

Netop Peter Graulund har ligesom AGF præsteret på et meget højt niveau denne sæson – noget man måske ikke kunne have forudset et år tilbage, da Graulund blev frataget anførerbindet og rygterne om hans afgang begyndte at florere i takt med, at hans præstationer på banen blev dårligere og dårligere.

Graulund valgte dog at blive og har under Erik Rasmussen fundet sin anden ungdom – en forvandling, som ifølge Poul Hansen er et godt udtryk for AGFs nuværende succes:

“Graulund er et meget godt eksempel på AGFs succes. Han så færdig ud for et år tilbage, da han mistede anførerbindet, men nu har han pludselig igen hurtigeden, frækheden og de gode afslutninger. Det er jo et meget godt udtryk for, hvad der sker i Århus lige nu,” siger Poul Hansen til TV2Sport.

Peter Graulunds får også ros fra den tidligere Lyngby-spiller Michael Madsen, som var imponeret over angriberens flotte scoring mod FCK:

“Det mål Graulund laver inde i Parken er jo nok noget af det bedste, der er lavet i denne sæson. Han sparker den ind i sidenettet fra en spids vinkel. Det er fantastisk lavet. Det oser af selvtillid og overskud.”

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
nyeste ældste mest bedømte
Notifikation ved
Lester Burnham
Bruger

Meget, meget rammende: "…løverne blev slået 0-1 i egen hul…", selvom der nok skulle have stået hule, er hul vel mere rammende….

Steen6372
Bruger

Jeg synes nu at Graulund er meget usymptomatisk for det der sker i klubben. Vi har ikke andre "gamle" spillere på holdet. Der er lagt en strategi, hvor vi satser på ungdommen, samtidig med at der er købt klassespillere til at løfte holdet. Vores hold er bare ved at være godt sammenspilllet efterhånden.

Og så er det da dejligt at Graulund blomstrer op igen! Men det er også lettere på et hold der iøvrigt er velfungerende.

RaDok
Bruger

Jeg har været AGF fan siden 1992, jeg har set mange spillere komme og gå, m en hvis jeg skulle sætte en ansigt på AGF skulle det sku være hans usorineret ansigt, han er sku den eneste jeg kan huske der kommer ned og underskylder på hans hold vejene over en dårlig kamp.

wibe
Bruger

Jeg ÆÆÆLSKER Graulund!

outlander
Bruger

Ja, han nærmer sig måske den status Enoksen, Bastrup, Stampe, Troels Rasmussen m.fl. tidligere har haft