Grabara til MTAC: Jeg vidste, at de rene bure nok skulle komme!

0
© Nicklas Jacobsen - JacobsenPhotography

Af Mattias Sundroos

Det var med stor ekstase enhver AGF-fan i sommers modtog nyheden om, at man endnu engang skulle have det polske stortalent Kamil Grabara til at vogte målet på en lejeaftale. Men med kun ét clean sheet på hans første 10 kampe blev man bekymret, dog har Grabara nu for alvor stemplet ind.

Mange husker nok tydeligt, da man første gang stiftede bekendtskab med den polske målmand fra de forsvarende Champions League-vindere i Liverpool. Med en ro, stort mod og en sjælden set selvtillid, tog Grabara Superligaen med storm, da han leverede en redningsprocent på 79,1% samt 6 clean sheet på sine 16 kampe, hvilket fik ham til at udtale: “Jeg er den bedste i Superligaen”

En sætning der nok kan få mange i det ganske, danske, jantelovs land til at rynke på næsen, men her i Aarhus elskede vi Kamil Grabara. Det var derfor også med stort vemod, at man dengang sagde farvel til en målmand, man nok inderste inde vidste, var for stor til denne liga.

28 kampe blev det da også til for Kamil i Championship sæsonen efter for de netop nedrykkede Huddersfield, inden en hovedskade i feburar-måned skulle sende ham ud de resterende 10 kampe i sæsonen. Hvilket skulle vise sig at blive vores held, sagt med den største respekt for Kamil og en skade man ikke skal spøge med.

Derfor var det glædeligt, da man i slut-september kunne offentliggøre endnu en lejeaftale med Grabara, som man straks forventede gik ind i startopstillingen baseret på de seneste erfaringer, man havde gjort sig med polakken.

Dog skulle den første tid vise sig at være svær for Kamil, hvor de rene bur ikke stod forrest i køen, og hvor de små 7-8 måneder uden fodbold også krævede, at lidt rust skulle bankes af. Værst husker vi nok alle kampen i Kolding, hvor to, næsten tre, målmandsdrops skulle få de fleste GF’er til at håbe for Grabara, at han bare kunne komme ud i pausen og stoppe det mareridt af en kamp han havde gang i.

Men symptomatisk for Kamil, så bævrer benene ikke når modstanden er størst, og han endte som “matchvinder” med de to afgørende redninger i straffesparkskonkurrencen, hvilket sikrede os pokalkvartfinalepladsen. En indstilling som i den grad er bemærkelsesværdig og sjælden i vores danske andedam.

“Ja (Red. der var ikke mange rene bure i efteråret), men det gik jeg ikke så meget op i. Vi blev ved med at vinde mange af kampene og så var der mange af de kampe i efteråret, hvor det var et straffespark, vi indkasserer på, eller et par personlige fejl. Så jeg var ikke sur på nogen, jeg fokuserede på mig selv og vidste, at jeg kunne forbedre mig og vi egentlig stod godt defensivt, så det skulle nok komme”

 

Rene bure er fede, men point er federe!

Det var da også en lidt anden Kamil, jeg mødte igår efter 2-0 sejren over SønderjyskE, end ham man havde set være frustreret efter kampen i Farum, hvor man tabte 3-1 på utallige personlige fejl. Der var smil på læben oven på, hvad han mente, burde været blevet en større sejr.

“Vi spiller simpelt og jeg synes, vi er i kontrol over stort set samtlige af de 90 minutter. Vi var lidt uheldige med nogle af situationer, vi har, så vi burde scorer mindst et par mål mere i dag. Men ja, 2-0 er også godt og tre point er jo, hvad der betyder noget” 

 

Humøret kunne især mærkes, da jeg forholdte Kamil til hans nuværende stime på 5 kampe i streg uden at indkassere i 3F Superligaen, da svaret først lød:

“Fem kampe det er okay. Det er et okay antal, må jeg sige. Det er formentlig flere rene bure end mange målmænd får på en hel sæson”

 

Dog blev spøgen lagt til side og rosen i stedet rettet mod resten af holdet.

“Jeg tror, at det kommer fra en kæmpe holdindsats, hvor hele holdet forsvarer flot. Og i sidste ende, så synes jeg, jeg laver de redninger, der skal til. Så det er historien bag”

 

Men Kamil er konkurrencemenneske helt ind til benene, hvilket også betyder, at han ved, at man i sidste ende ikke kan veksle flotte redninger og rene bur til mesterskaber, hvis ikke målene også kommer i den anden ende. Derfor understregede han også til os i går, at han og resten af holdet kun går på banen for én ting, og det er de tre point, så kan resten tages som flotte roser efterfølgende.

“Personligt så synes jeg, at de kampe vi har spillet 0-0 i år, der ville jeg hellere have tabt én af dem og så have vundet den anden, da det er pointene, der tæller for mig. Så længe vi bliver ved med at vinde, så er jeg ligeglad med rene bure, men selvfølgelig med en målmands mind-set, så er det en ros og altid fedt” 

 

Holdets bredde viser styrke og Kamil føler sig tilpas 

En sætning som mange i fodboldverdenen nok kender er: “Angreb vinder kampe, forsvar vinder mesterskaber”

Derfor føler vi, som fans, at det rart at mærke den defensive stabilitet, der for alvor er kommet på AGF-mandskabet på det seneste. I de seneste fem kampe er det som sagt kun blevet til 0 indkasserede mål i 3F Superligaen, hvilket er bedst af alle, samt har rykket AGF op til at være andenbedste defensiv i ligaen på nuværende tidspunkt.

Traditionelt set så kan ingen betvivle, at stabilitet kun kommer ud af kontinuitet, men her går der noget galt i den aarhusianke-ligning. Man har nemlig ikke én eneste gang i år kunne stille med samme bagkæde to kampe i træk, og alligevel er det kun overtidsscoringen fra B93 i pokalen, der har været eneste fejl at se tilbage på. Dog mener Grabara, at man lægger for meget vægt på bagkæden som helhed og i stedet skal kigge på stærke relationer midterforsvar og målmand imellem.

“Jeg tror, at alt der betyder noget, er virkelig at kende midterforsvarene foran dig. Det er der stabiliteten kommer fra. Selvfølgelig hører backerne med i bagkæden, men nu til dags vil jeg sige, at backs eller nærmest wingbacks ikke er reelle forsvarsspillere mere. I vores spillestil er Højer, Diks, Munks og Alex (Red. Gersbach), ja, de bruger mere tid på den anden banehalvdel end vores egen. Så jeg synes efterhånden ikke, at vi kan regne dem med i bagkæden. Så hvis vi i stedet ser på de to midterforsvarer, så har de måske rotereret lidt, men jeg har spillet længe med Hausner, Tingager og Juelsgård, så selvom “Buba” (red. Bubacarr Sanneh) er ny mand på holdet, så som du kan se, så stepper han bare op og gør det fantastisk”

 

Dog vender Grabara tilbage til holdet, samt det koncept som trænerteamet har skabt, som værende opskriften der bryder tradionerne om aldrig at bytte ud i din bagkæde.

“Så i bund grund, så kommer de her rene bure på baggrund af et stærkt hold og ikke bare en stærk bagkæde, så når resten af holdet står godt defensivt, så hjælper det bagkæden massivt. Derfor er det ikke så slemt at skifte i bagkæden, hvis træneren siger, at det er sådan holdet ser ud, så skal vi bare leverer inden for hans rammer. Og det fungerer, fordi vi forstår dem” 

 

Her kunne vi dog ikke lade vores Superliga-debutant være, og fik kort Grabara til at sætte et par ord på “Buba”, som Sanneh blot bliver kaldt på AGF-mandskabet.

“Før AGF hentede “Buba”, der har de undersøgt nøje, at han passer ind i spillestilen, som vi har, ledelsesstilen og de krav vi har til spillerne i AGF. Jeg synes, at han er enormt dygtig, hvilket også er grunden til, at man har hentet ham. Du kan se, at vi bør bruge ham og han fortjener pladsen. Han gør det godt, han er en dygtig forsvarsspiller. Han har ikke spillet i lang tid, så det har nok ikke været så nemt for ham at bare træde ind, men kampe som denne kan kun give ham mere selvtillid, og det er, hvad der skal til, for han har niveauet” 

 

Men vi tror dog ikke “bare”, at man som midterforsvar går ind og præsterer med en ny makker hver gang, selvom man kender hinanden godt fra træningsbanen. Her vil vi godt sende rosen en smule tilbage til Grabara, som man tydeligt kan høre, i det sørgelige fravær af vores vanlige lydkulisse, dirigerer og kommanderer igennem 90 minutter fra bagerste geled. Selvom Grabara selv tog denne rosen med et smil på læben, så holder vi fast i vigtigheden af den kun 22-årige polaks tilstedeværelse, udstråling og tårnhøje niveau! Og heldigvis kunne han love os, at den verbale tilstedeværelse nok skulle fortsætte.

“Jeg er altid en vokal målmand og jeg snakker måske en del lort, men jeg tror gutterne værdsætter, at jeg snakker en masse og jeg forsøger at give dem så mange informationer som muligt. Selvfølgelig lærer jeg hele tiden og nogle gange snakker jeg måske for meget, men jeg tror på, at de lytter til mig og får noget ud af mine inputs, hvilket kun styrker os alle. Så indtil de en dag vender sig og råber, at jeg skal holde min kæft, så bliver jeg ved med at snakke” 

 

Hvad er jeres tanker om vores lejesvend på kassen? Hvilken rolle har han haft, og kommer han til at få denne sæson for “De Hviie”?

 

Få notifikation
Notifikation ved
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments