Godt nytår allesammen!

6

Kære MTAC’ere.

I dag er det den 31. december, og dermed tid til kort at opsummere, hvad det er for et år, vi er gået igennem med blå-hvide briller.

Et år der har budt på masser af udskiftning i spillertruppen, udskiftninger i administrationen og senest en udskiftning på pladsen som cheftræner, som kom allermindst ventet.

Året startede ud med en svær mission, da vi var milevidt bag de to hold, Viborg og Lyngby, som lå på de to oprykningspladser. Morten Wieghorst så dog ud til at have fået spillet holdet rigtig godt sammen i vinterpausen, og da Lyngby samtidig gik fuldstændig ned, betød det, at AGF efter ganske få kampe havde generobret den ene af de to oprykningspladser.

Selvom korthuset var ved at vælte til allersidst, lykkedes det AGF at holde fast i deres oprykningen til Superligaen, da de uden kamp fik en hjælpende hånd fra Vejle Boldklub, der spolerede det sidste håb for Lyngby.

Sommeren 2015 blev en af de mest aktive somre nogensinde for AGF, der skilte sig af med hele 11 spillere, uden der var de store rygter om tilgang. Pludselig gik det hurtigt og man hentede ni spillerede ind. Mest markant var det, at man hentede så mange spillere fra Balkan, men med en sportschef, der tidligere har arbejdet i Hajduk Split, er det alligevel ikke den store overraskelse.

Træningskampene mod Superligamodstandere gik ganske fornuftigt, og meget tydede på, at ledelsen havde fået sat et slagkraftigt hold sammen, og da man vandt åbningskampen mod Brøndby og var ubesejret i de første fire kampe, ville armene bare ikke ned.

Ned kom de dog hurtigt igen, og der gik længe, før man kunne tillade sig som AGF fan at rejse armene i vejret og udbryde jubel. Foruden skrivebordssejren mod Hobro, skulle der gå, NI! kampe, før AGF ingen fik tre point. Det var mod FC Nordsjælland og selvom spillet var opløftende, så lykkedes det ikke Byens Hold at hente flere sejre i kampene efter. Der kom dog en sejr mere i efteråret, og det var på det bedst tænkelige tidspunkt, da det var på hjemmebane i sæsonafslutningen mod de danske mestre fra FC Midtjylland.

Lige præcis med det resultat og med det flotte spil i den kamp og kampen mod Brøndby, var det de færreste der havde set, at AGF dagen efter ville udsende en pressemeddelelse om, at Morten Wieghorst var blevet fyret. I første omgang var det pga. dårlige resultater, men den hoppede de færreste fans på.

Peter Graulund havde få uger forinden meldt ud om samarbejdsvanskeligheder i klubben, og da både direktør, sportschef og bestyrelsesformand skulle forsvare fyringen, nævnte de alle, at der var samarbejdsvanskeligheder, og det kunne ikke fortsætte længere.

Minutter efter fyringen begyndte fans allerede at nævne Glen Riddersholm som mulig afløser, da han allerede var blevet bragt op tidligere på efteråret. D. 6. december, dagen efter fyringen af Morten Wieghorst, kunne AGF meddele, at man havde ansat Glen Riddersholm som ny cheftræner i klubben.

Det bringer os hen til der, hvor vi er lige nu. D. 31. december 2015. En ny cheftræner og på trods af fyringen af Morten Wieghorst, er der en positiv stemning og optimisme omkring det kommende forår i AGF.

Her på MTAC glæder vi os til træningskampene starter op i januar, og vi kan slet ikke vente på, at sæsonen åbner igen, når vi på udebane møder OB d. 26. februar 2016.

Vi vil ønske Jer allesammen et rigtig godt nytår alene eller sammen med jeres venner og familier, og ikke mindst, så ønsker vi, at år 2016 bliver et fantastisk fodboldår for vores allesammens AGF!

Med disse ord er der kun en ting at sige:

KOM SÅ DE HVIIIIE!!!!!!!!!!

Få notifikation
Notifikation ved
6 Comments
mest bedømte
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Tipper
7 år siden

Det billede af Glen er altså sjovt, eller guld vær godt nytår alle sammen

grind88
7 år siden

AGF vandt over RFC i runde 3 og FCN i runde 12. Det var 9 runder uden en sejr.

chrjo
7 år siden

Fint skrevet, Henrik. Håber dog du vælger at få læst korrektur på dine artikler i det nye år. 😉

Nudi
7 år siden

Det er et kongebillede! Dejligt tilbageblik. Godt nytår!

ACDC
7 år siden

Med håb om pokaler og top seks placeringer ønskes osse GODT NYTHÅR herfra!