Glad Pierre Kanstrup: Jeg har skyldt lidt

0
© Allan S Voss/Sportsphotos.dk ©

AGF trak det længste strå i de døende minutter, da man besejrede Hobro med 1-0 i årets sidste kamp.

Leveret af LokalAvisen Aarhus,

Der var lagt op til endnu en skuffelse for AGF, som inde i kampens overtid så ud til at måtte nøjes med 0-0 i årets sidste kamp i Superligaen på hjemmebane mod Hobro.

Men så dukkede anfører Pierre Kanstrup op inde i Hobros felt og kastede sig frem og prikkede bolden i mål for næsen af Hobros målmand Jesper Rask, der stod og ventede på at gribe frisparksindlægget fra Tobias Sana.

Målet skabte vild jubel og forløsning blandt de hårdt prøvede AGF’ere, der er gået fra skuffelse til skuffelse i dette fodboldefterår.

Med sejren og de tre point får AGF kontakt til det brede midterfelt i Superligaen og har kun fire point op til sjettepladsen, der giver adgang til slutspillet.

Det var tredje kamp i træk, at anfører Pierre Kanstrup scorede, men i modsætning til de seneste to kampe, var det i dag ikke et selvmål.

“Det var dejligt. Jeg har skyldt lidt,” sagde anføreren til TV3 Sport lige efter kampen.

SYNES DU OM ARTIKLEN? KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Mirakelredninger

Bedømt ud fra chancer var det fortjent, at AGF vandt kampen. Hjemmeholdet havde kampens største chancer, men Hobros målmand Jesper Rask stod i vejen med to mirakelredninger.

I begyndelsen af kampen sparkede Casper Højer et hjørnespark ind i hovedet af den fremstormende Jens Stage, som flot snittede bolden mod mål, men målmanden stak labben ud og fik pareret bolden, som de fleste havde set på vej i maskerne.

Midtvejs i 2. halvleg blev indskiftede Mustapha Bundu spillet helt fri af Mustafa Amini tæt foran målet. Bundu afsluttede resolut og fladt, og bolden var nærmest på vej i mål, da den ramte målmanden bagerst på foden og på mirakuløs vis røg over målet.

Tryk Log ind for at kommentere
  Få notifikation  
Notifikation ved