Strafudmåling for Hooligans

Forside Fora Off-Topic Strafudmåling for Hooligans

Viser 6 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #78403
      Emilfu
      Bruger

      Starter lige en debat om et meget relevant emne i disse dage.

      Hvorfor ikke statuere et meget kraftigt eksempel, for at få stoppet de fjolser der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Dette er ikke decideret møntet på de Brøndby fans igår, men også White Pride, FCK hooligans osv.

      Eksempelvis kunne straffen, ligesåsnart der bliver så meget som langt hånd på en betjent følge nedenstående strafferamme/paragraf

      [i]§ 119. Den, som med vold eller trussel om vold overfalder nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år. [/i]

      Vi er enige om at en straf på 8 år, ville være fuldstændigt uhørt. Men hvorfor egentlig, det er vold imod politiet der er tale om. Sæt dem dog i fængsel, i minimum et par måneder. Det er rigeligt til at de rent præventivt, kan finde ud af fremover at gebærde sig.

      Jeg mener helt konkret at de skulle straffe vold imod dem MEGET hårdere, dette gælder dog ikke kun i forbindelse med fodboldkampe, men eksempelvis også Jagtvej 69 fjolserne, der passende kunne blive straffet i samme omfang?

      Er jeg helt ude i hampen, eller giver ovenstående mening?

      Vil meget gerne have en seriøs diskussion omkring dette emne, af samme årsag vil indlæg i stil med..

      "Fuck de brøndbysvin"
      "De skal bare smadres"
      og lignende ikke gennemtænkte svar, blive slettet rimeligt hurtigt.

      På forhånd tak, fordi i respekter dette

    • #78404
      zkov
      Bruger

      Jeg mener helt sikkert at man skal begynde at uddele nogle højere straffe for det de har gang i. Det er tydeligt for enhver at de er pisseligeglade med en betinget dom og en bøde. De bliver nødt til at lære det på den hårde måde – og det gælder både for brøndbys/fcks fans samt vore kære egne!

      Man kan altid diskutere om højere straffe hjælper, men så vidt jeg kan se, er snart alt andet prøvet for at få disse amøber til at stoppe og intet hjælper.

      Som en af mine venner foreslog på stadion igår, da brøndbys hools forsøgte at kravle over hegnet:
      Lad dem alle komme derind og så lukker vi resten af. Den sidste der står op, kan komme ud og få en livtidsstraf [lol]

      ps.
      Hvorfor står min counter altid på et indlæg, ligemeget hvor mange jeg har lavet? Jeg er ikke den mest aktive herinde, men det får mig da alligevel til at se dummere ud end jeg er..

    • #78405

      har altid været fortaler for strengere straffe, problemet er bare at hvis de anholder 20 hooligans så er der ikke plads til at holde dem indespærret, hller ikke blot et par måneder. Så skulle man til at arrangere noget med at de skal udtjene deres straf inden for et stykke tid, og det vil bare ende galt. Jeg mener at man skal give hooliganregistret en chance. Det er jo trådt i kraft, og nu må vi så se om det hjælper.

    • #78406
      Emilfu
      Bruger

      Hooliganregistret er helt sikkert end god idé, hvis det bliver ført til værks på en ordentlig måde. Det har i mange tilfælde været sådan, at hvis du vil ind, så kommer du det også. Det er bare et spørgsmål om 1 vagt der er uopmærksom, og det gælder sådan set på alle stadions mere eller mindre. Dog ville en mindre fængselsstraf for deres dumheder, virkelig være et smæk over fingrene, der formentlig ville gøre, at de tænker sig om 2 gange inden de forsøger sig med lignende dumheder igen.

    • #78407
      Big D
      Bruger

      I England har de et overvågningssystem, der kan lave noget der hedder "face-recognition", og det bliver blandt andet brugt i forbindelse med fodbold. Det er simpelthen et program, hvor man fodrer en computer med nogle ansigter og et live cctv signal. Programmet regner så, efter forudvalgte parametre på de ansigter som systemet "ser" og kan derfor spotte udvalgte ansigter i mængden. Ganske enkelt, men også ret kompliceret, dyrt og nogle gange langsomt. Men dog en mulighed. Man kan på den måde knalde kendte hooligans på vej til stadion.

      Om øget offentlig overvågning er løsningen er jeg i tvivl om, personligt føler jeg at alle de kameraer der efterhånden er alle vegne er dels ubehageligt dels må der da være nogen der bruger al den overvågning til noget? Paranoid? Måske, men jeg syntes det er ubehageligt, ikke mindst hvis det er private der får lov.
      Men så syntes jeg altså det er sært at Politiet ikke knalder nogle af de volds-paller: Jeg sad faktisk på Doktor Watson under Brøndby casuals "besøg" og her er hvad jeg oplevede:

      Da jeg ankom til Dr. Watson – faktisk får at mødes med andre postere herindefra – var der ca. 10 AGF Casuals længst inde i baren. Vi var en gruppe på 6 mand der sad og nød vores Top. I løbet af en times tid samlede der sig omkring 15-20 AGF casuals inde på baren, de forholdt sig roligt og sad og hygge-snakkede. Der var flere af dem der talte i mobil telefon og jeg overhørte ihverttilfælde en der sagde at han lige havde snakket med en casual fra Brøndby. Omkring klokken 15.45 – 16.00 skete der pludseligt et eller andet oppe ved døren – som jeg sad med ryggen til – men jeg kunne ikke se hvad der skete. Så var der en der råbte "De sidder derinde" og ca. 10 sekunder senere begyndte der at flyve stole og borde igennem baren. Som nævnt sad jeg med ryggen til døren og jeg fik pludseligt vældigt travlt med at dukke hovedet da det hele eksploderede, så jeg så rent faktisk ingen af Brøndbyfolkene. Da det ikke var alle Brøndby casuals der kunne komme ind på værtshuset begyndte de der stod udenfor at kaste stole og borde mod vinduerne, men enten var møblementet ikke tungt nok eller også var det hærdet glas, ihverttilfælde kom der ikke noget ind gennem vinduerne, og det var ret heldigt for os, vi sad nemlig lige op ad vinduet! Men det var dæleme ubehageligt at høre det ene møbel efter det andet hamre mod den rude man sad ligeop ad!! Det er mit indtryk at det hele ikke varede mere end ca. 2 min. så forsvandt Brøndbyfolkene igen. Dybt rystede gik vi ud på gaden. Jeg havde glasskår i hele hovedet, ligesom flere andre, men fuldstændigt mirakuløst slap vi uden skader. Og det VAR lidt af et mirakel: Vi sad faktisk lige i skudlinien! Politiet ankom ca. 2 min. efter Brøndbyfolkene var forsvundet. Så vidt det kunne stykkes sammen var der kommet 2 mini-busser eller rugbrød med Brøndby casuals og de havde hoppet ud og spurgt en fyr om "Vi var AGFerne?" Da han svarede ja havde de smasket en flaske i nakken på ham og så løb de ind på værtshuset og begyndte at kaste med hvad de kunne finde mod AGF casuals. Jeg gik efterfølgende tilbage på Dr. Watson og stort set alle lamper, alle stole og alle borde indenfor var smadret. Ejeren – en dame på rundt de 50 – stod og græd, mens hun sagde "De har smadret alt".

      Og her er det så at jeg undrer mig: Der var ihverttilfælde mindst en måske to fra WP inde på Watson. Brøndby folkene hørte jeg efterfølgende identificeret som New Southside Brigade af nogle AGF casuals der snakkede sammen. Dvs. vi har at gøre med 2 kendte casual fraktioner. Jeg så og hørte at de snakkede med hinanden i mobilen inden optrinnet. Må det ikke formodes at politiet er i besiddelse af deres mobilnumre? Hvorfor dælen tjekker politiet så ikke deres mobiler – lytter med – den dag hvor der er en højrisiko kamp? Det burde da være et godt magtmiddel overfor casuals. Kan de ikke finde hinanden, så kan de heller ikke slås. For min skyld må de godt mødes bagved kirken og smadre hjernen ud på hinanden, det er jeg faktisk helt ligeglad med, men at smadre et værtshus – eller rasere en tank – må da karakteriseres som så skadelig / farlig adfærd at det er ok at lytte med på hvad de snakker om?

      I mine øjne er der følgende muligheder:
      1. Den engelske model med cctv + face-recognition.
      2. Mobil aflytning / mandsopdækning på kamp dagen.
      3. Hooligan register.

      Altid Hvid

    • #78408
      Emilfu
      Bruger

      Kanon godt indlæg Big D. Er godt at høre du er sluppet derfra uden varige men.

      Face recognition programmet skulle efter sigende være alle pengene værd, så den model ville ganske enkelt være genial

      Mobil aflytningen er jeg meget kraftigt imod, da det ville være at bevæge sig for meget ind på "Big Brother is watching" arealet.

      Jeg er ret interesseret i at høre hvad i syntes om at hæve straffen på Vold imod tilfældige i forbindelse med fodboldkampe. Og ja, især vold over for politiet da der gælder skærpede omstændigheder. Jeg syntes umiddelbart godt, som jeg skrev foroven, at man kan smide dem i fængsel, om ikke andet, så bare holde dem varetægtsfængslede i 48 timer eller lignende.

    • #78409
      Anders K
      Bruger

      Hvorfor dælen tjekker politiet så ikke deres mobiler – lytter med – den dag hvor der er en højrisiko kamp? Det burde da være et godt magtmiddel overfor casuals

      Det gør de også. Men det er svært at vide hvad 20 mennesker skrive af gader i Århus og så ha mandskab til alle stederne, når det må formodes at det sted de virkelig mødes er aftalt på forhånd ad andre veje.

Viser 6 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
Vi søger frivillige - vil du med på holdet?