Slet mig fra mail listen

Forside Fora Off-Topic Slet mig fra mail listen

Viser 42 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #60014
      Luke2000
      Bruger

      Vil en admin være venlig at slette mig fra mail-listen.

    • #60015
      LL86
      Bruger

      Samme her… Gider ikke modtage spam-mail.

    • #60016
      MTAC.nu
      Bruger

      Vi beklager at der er røget en mail ud fra vores Ejere, dette er en fejl og skal naturligvis ikke gentage sig! – De arbejder på en "officiel" undskyldning som postes ASAP!

    • #60017
      Tveen
      Bruger

      Det er ikke noget med "at man ikke gider at modtage spam mail" det er ulovligt.

      This message was sent from morethanaclub.dk to jakob@skovvej1.dk. It was sent from: Contessa Ltd., Thekla Lysioti 35, Eagle Star House 5th floor, Limassol, Cyprus P.C. 3030, Cyprus. You can modify/update your subscription via the link below.

      Står der i mailen, hvis man skal redigere sin subscription kommer man ind på en side ejet af bankrollmob
      Jeg har svært ved at se at det er en fejl…

    • #60018
      Duff
      Bruger

      Mtac – er i ikke PRIVAT ejet???? Ifølge overstående ejes i af et firma på Cypern som nu har sendt spam ud til over 8000 brugere!!!! Dette er ikke kønt og det er IKKE muligt at slette sin profil…

      Men typisk Mtac dette her!!! Er det overhovedet GF-fans der skriver nyheder….

    • #60019
      MRJ
      Bruger

      Duff skrev:
      Er det overhovedet GF-fans der skriver nyheder….

      Som sidens eneste skribent kan jeg ikke lade være med at tage denne bemærkning personligt.

      Nu har jeg været en del af siden som programmør/skribent lige siden, sitet her hed ForeverAGF, og det var Brian og Søren, der kørte showet for efterhånden mange år siden, og jeg ser det derfor som lidt af en fornærmelse, at der nu bliver stillet spørgsmålstegn ved mit tilhørsforhold til AGF.

    • #60020
      Replay
      Bruger

      De er sure,
      sagde ræven.

    • #60021
      Dalixam
      Bruger

      Det er ikke til at sige, om mailen er sendt bevidst eller ej. Da morethanaclub.dk er afsendere af spam-mailen (på trods af, at icpbounce.com står bag) har jeg valgt at melde sagen til dansk@spamklage.dk.
      Er morethanaclub uden ansvar, bliver den sandsynligvis automatisk sendt videre til den internationale version, men det må forbrugerombudsmanden jo afgøre.

    • #60022
      salling23
      Bruger

      MTAC.nu
      11. februar 2010 – 19:22
      Vi beklager at der er røget en mail ud fra vores Ejere, dette er en fejl og skal naturligvis ikke gentage sig! – De arbejder på en "officiel" undskyldning som postes ASAP!

      ved ikke om denne er fra folkene bag mtac, men ellers vil jeg da gerne høre hvor hurtigt ASAP er 😉

    • #60023
      Steen6372
      Bruger

      Selvfølgelig er det forkasteligt, at MTAC udsender spam via icpbounce.com, men det er ikke noget der kan overraske eller ophidse mig. Jeg ville ALDRIG tilmelde mig et site på nettet med min primære mailadresse. Det tager ikke mange sekunder at lave en hotmail eller gmail-adresse til formålet. Og jeg kan da kun opfordre alle til at gå ind at redigere deres profil og rette til en anonym mailadresse.

      Og Tveen: Dit indlæg er mildt sagt uheldigt, hvis du ønsker at blive fri for spammail. Jeg vil opfordre dig til en lille rettelse…

    • #60024
      Tveen
      Bruger

      Det har jeg lidt svært ved at se. Der er vel ikke nogen der er interesseret i spam? Om det så er en pseudo mailkonto man har eller ej.

    • #60025
      CasperT
      Bruger

      Jamen for hulen, gutter! Er det virkelig så stort et problem? Jeg opdagede det nærmest ikke, så bare at det var noget der ikke havde interesse og slettede mailen.


      @Dalixam
      : seriøst? Du har meldt dem? Du trænger til en hobby…

    • #60026
      Duff
      Bruger

      MRJ skrev:

      Duff skrev:
      Er det overhovedet GF-fans der skriver nyheder….

      Som sidens eneste skribent kan jeg ikke lade være med at tage denne bemærkning personligt.

      Nu har jeg været en del af siden som programmør/skribent lige siden, sitet her hed ForeverAGF, og det var Brian og Søren, der kørte showet for efterhånden mange år siden, og jeg ser det derfor som lidt af en fornærmelse, at der nu bliver stillet spørgsmålstegn ved mit tilhørsforhold til AGF.

      Det må du undskylde… Savner de gamle dage, hvor der ikke var så meget "profit og penge" i siden. I dag er der også kommet agffan.dk som virker lidt ala Foreveragf.dk, da man her prøver at gøre som andre medier ikke gør – nemlig liveupdates og træningsrapporter (som der dog ikke er så mange af)…

      Mtac.nu er "bare" kopiering af nyheder fra andre medier og ikke "det usædvanlige", som i sin tid kendetegnede foreveragf (live fra pressemøder og det man virkelig kan bruge sådan en side til)…

      Du skal ikke tage den så tungt med, om du ikke er AGF-fan… Men jeg synes bare siden mere og mere går fra at være af fans for fans til at være en pengemaskine…

    • #60027
      Luke2000
      Bruger

      Ser ud til at det var en fejl så der skal vist ikke ligges så meget mere i det, ser det ud til.

      My Two Cents.

    • #60028
      MRJ
      Bruger

      Jeg vil med glæde lave regelmæssige liveupdates, men som ene mand på siden, er det lidt vanskeligt uden hjælp ude fra – som ved Esbjerg-kampen.

      Det kan godt være, du ikke mener, du kan bruge siden her til noget, hvilket naturligvis står dig frit for.
      Det er dog ikke en holdning, der deles af alle, hvorfor folk trods alt stadig læser nyhederne herinde. Siden tilbyder stadig en service, og så er det jo op til den enkelte selv at vurdere, om man vil benytte sig af den service.

      Vedrørende trådens emne. Det er naturligvis ikke heldigt, at der er blevet sendt en reklame ud til alle brugerne. Dog tror jeg på det, når ejerne siger, at det var et uheld – ingen er jo interesserede i den dårlige omtale, som det har skabt.

      Jeg må dog også sige, at jeg synes folk overreagerer. Det var en enkelt e-mail. Vores oplysninger er, så vidt jeg kan se, ikke blevet solgt til en eller anden tredjepart, selvom nogle personer meget gerne vil sprede det rygte.

      Det tog mig to sekunder at slette mailen, og intet tyder på, at vi er blevet tilmeldt noget. Så det er i mine øjne en uheldig men lille sag. Får vi derimod endnu en mail inden for en overskuelig fremtid, så kan jeg forstå postyret, men jeg føler mig overbevist om, at det var en svipser.

    • #60029
      Duff
      Bruger

      MRJ – sådan ser alle ikke på det… Vi må se om der kommer mere – ellers kan man jo også være bange for at ens oplysninger er solgt videre…

      Angående at du er alene på på siden – WTF… Hvem er ejerne og hvorfor laver de ikke en pind?? De skummer måske bare fløden for der må ryge en del kroner med alle de reklamer der ligger på siden…

      Og hvorfor er i ikke flere – jeg har ikke fulgt så meget med herinde, men for år tilbage var der da rigtig mange skribenter (Søren F (gået til agffan), Bjørn, Simon, Jess+anden ejer og flere andre…)…

    • #60030
      Ras88
      Bruger

      Duff skrev:

      Angående at du er alene på på siden – WTF… Hvem er ejerne og hvorfor laver de ikke en pind?? De skummer måske bare fløden for der må ryge en del kroner med alle de reklamer der ligger på siden…

      Ville jeg også meget gerne høre lidt mere om…

    • #60031
      goa-bo
      Bruger

      jeg er nu glad for mine 8$

    • #60032
      AndersF
      Bruger

      Duff skrev:
      Angående at du er alene på på siden – WTF… Hvem er ejerne og hvorfor laver de ikke en pind?? De skummer måske bare fløden for der må ryge en del kroner med alle de reklamer der ligger på siden…

      Ejerne, enten så cruiser de rundt i deres mercer med guldfælge eller også ligger de i deres pool i en af deres villaer i Monaco… for de tjener jo styrtende på dette foretagende! 😀

      Så vidt jeg ved er det yderst begrænset hvad der er at tjene på reklamer. Umiddelbart vil jeg tro at det meste af reklame indtægterne går til at betale for hosting af siden.

    • #60033
      Guldaeg
      Bruger

      Kære alle brugere,

      Vi har nu i "ejer-kredsen" besluttet os for at fortælle lidt om hvordan virkeligheden faktisk ser ud omkring morethanaclub.dk. Ikke mindst set i lyset af gårsdagens mail-fadæse, som åbenbart trådte mange brugere meget hårdt over tæerne.

      Den korte historie:

      Vi overtog for ca. 2 år siden store dele af morethanaclub.dk, da de daværende ejere gerne ville udbygge sitet med TV, ansætte journalist m.v., men ikke havde den nødvendige kapital. Vi investerede herefter i firmaet, der blev ansat journalist, købt tv-udstyr m.v. Vi må indrømme at vi (trods mange internet-projekter), aldrig har set en mere utaknemmelig brugergruppe på et site der er komplet gratis at benytte, og udelukkende er til for at servicere brugerne.

      Kigger man i forummet er der som regel kun "dårlige" kommentarer omkring siden, klager over for mange reklamer, og absolut ingen opbakning til noget som helst der tilnærmelsesvist lugter af noget kommercielt. Siden har p.t et underskud på ca. 700.000 kr og er efter fyring af journalist og fjernelse af alle lønninger nede på at give et underskud på 10-15.000 kr om måneden.

      Da vi ikke har likviditet til at blive ved med at poste penge i siden, søger vi kontinuerligt at finde måder hvorpå vi kan øge indtjeningen (for således også at kunne give en bedre service). Vi fik et tilbud fra 888 omkring at de ville give vores brugere $8 gratis, kvit og frit, uden risiko for spilleren, synes vi det var et godt tilbud, og hvis nok ville benytte sig af det, kunne vi også mindske vores underskud.

      Fejlagtigt, da det var en ny mand der sendte mailen ud, røg den ud til hele brugerdatabasen (inklusive dem som har frameldt sig maillisten), dette beklager vi selvfølgelig. Det vil ikke ske igen. Mailen er sendt ud fra os, og der er ingen brugerdata der er blevet videresolgt eller lign. (kunne se nogle var nervøse for dette).

      At have tabt så mange penge på et site, som p.t. er ren service for AGF-fans (uden brugerbetaling), og så samtidigt skal høre om hvordan vi "ikke laver en pind" og "skummer fløden", var dråben der fik bægeret til at flyde over. Derfor dette indlæg.

      For os står det stadig noget uklart hvorfor brugerene decideret modarbejder en kommerciel del af dette site, istedet for at støtte om om alle tiltag, klikke på nogle bannere engang i mellem, eller tage et tilbud (som også er helt gratis), således at sitet på et tidspunkt kan give et overskud, der kan bruges til forbedringer og give brugerne endnu mere at komme efter.

      Det skal da også nævnes at hvis der var nogle der skulle have lyst til at købe dette, som beskrevet, "guldæg" – billigt, så skal de være MEGET velkomne til at kontakte os via en privat besked her på sitet.

      Vi prøver p.t. ihærdigt på at redde sitet, men det bliver selvfølgelig ikke nemmere at, at de fleste brugere (vi undskylder selvfølgelig overfor de brugere som denne "generalisering" rammer forkert) åbenbart ikke synes at der skal være indtægter på denne service-side men udelukkende udgifter.

      Vi imødeser også meget gerne forslag til forbedringer, samt forslag til hvordan der evt. kan genereres en indtjening så vi kan give jer en bedre oplevelse og mere interessant materiale. Vi modtager også meget gerne henvendelser hvis nogle af vores brugere ville være interesseret i at give en hånd med på frivillig basis (enten som skribent, eller andre kvalifikationer/kontakter som kunne hjælpe os), hører vi også meget gerne fra jer.

      Vi håber at alle baseret på ovenstående kan forstå, at vi altså ikke er her for at genere jer, men at vi heller ikke kan drive en "velgørenheds forretning" af denne størrelse i længere tid. Vi håber endvidere at I vil støtte op om siden så meget som muligt, så vi sammen kan få løftet morethanaclub til nye højder.

      Med håbet om et godt "samarbejde",

      Mvh
      "Ejerne".

    • #60034
      Ays
      Bruger

      Nu har jeg ikke hæftet mig så meget ved "smpam-mailen" før ejg læste de mange indlæg om den, men jeg synes godt nok i påtager jer noget af en offerrolle med det her indlæg (hvis det altså er fra ejerne af sitet?).

      Når jeg læser det her indlæg fra hvad der ser ud til at være fra sitets ejere, så ligner det at i gør det for økonomien og ikke fordi i brænder for De Hvii' – Jeg tager forhåbentligt fejl, men det er altså det indtryk jeg får når jeg læser dette indlæg. Det er selvfølgelig brandærgeligt hvis i sætter penge til, men det kan jeg ikke udtale mig om på nogen måde ellers.

      I øvrigt finder jeg det besynderligt at komme med sådan en statement med en sprit ny bruger, i off'topic og ikke som en admin eller "ejer" titel.

      my $.02

    • #60035

      Ays skrev:
      Nu har jeg ikke hæftet mig så meget ved "smpam-mailen" før ejg læste de mange indlæg om den, men jeg synes godt nok i påtager jer noget af en offerrolle med det her indlæg (hvis det altså er fra ejerne af sitet?).

      Når jeg læser det her indlæg fra hvad der ser ud til at være fra sitets ejere, så ligner det at i gør det for økonomien og ikke fordi i brænder for De Hvii' – Jeg tager forhåbentligt fejl, men det er altså det indtryk jeg får når jeg læser dette indlæg. Det er selvfølgelig brandærgeligt hvis i sætter penge til, men det kan jeg ikke udtale mig om på nogen måde ellers.

      I øvrigt finder jeg det besynderligt at komme med sådan en statement med en sprit ny bruger, i off'topic og ikke som en admin eller "ejer" titel.

      my $.02

      Sidder også lidt med tanken – at det er en mærkelig måde at gøre det på, hvis det altså er ejerne af siden.

      Jeg har dog også en vis tvivl om den her side ikke kan løbe rundt med alle de reklamer. Udover liveupdate, så er der vel ikke alverden der koster noget at have kørende.

    • #60036
      AGF176
      Bruger

      Siden har p.t et underskud på ca. 700.000 kr og er efter fyring af journalist og fjernelse af alle lønninger nede på at give et underskud på 10-15.000 kr om måneden.

      Det kunne være spændende at høre hvad det er der giver et underskud på 10-15.000 om måneden?

    • #60037
      Jonashojriis
      Bruger

      Jeg synes da godt nok folk er ude med riven!! Kunne man ikke tage en bajer og slappe lidt af!! hvis i ikke har lyst til at klikke ind på siden, så er der da et hav af andre!! Jeg er helt sikker på at sitet gør hvad de kan! men jeg kan da godt se at et site som dette skal ligge inde med en formue i disse tid!! Har folk tabt småkagerne eller hvad sker der lige!! Måske skulle vi alle give en hånd med!!! Jeg er sådan set ligeglad med om der er ejerne der har skrevet denne mail… Jeg mener bare vi alle kunne gøre noget mere for at få siden så god som mulig!! SLAP NU AF, man skulle tror det var krisetider mht. det spillemæssige på forbold siden. Men vi gør det jo rimeligt, så skal vi ikke tage en slapper! KOM SÅ DE HVIIIIE

    • #60038
      salling23
      Bruger

      Er nødt til at stille nogle spørgsmål:

      MTAC.nu
      Super Administrator

      Vi beklager at der er røget en mail ud fra vores Ejere, dette er en fejl og skal naturligvis ikke gentage sig! – De arbejder på en "officiel" undskyldning som postes ASAP!

      Er ovenstående den 'officielle' undskyldning?

      Hvis det er den. Hvormeget tror i så selv at i får ud af 'en beklagelse' overfor brugerne, hvor man bruger størstedelen til at løfte pegefingeren overfor brugerne?

      Det er vel et fåtal af brugerne herinde, som ikke ved at det koster penge at drive en hjemmeside som denne. Mit forslag er at lave brugerbetaling på siden, så må den falde eller består

    • #60039
      Kaad
      Bruger

      Jeg føler mig godt underholdt af denne tråd og af folks smålighed 🙂
      Tak for det på sådan en fredag aften..

    • #60040
      LL86
      Bruger

      Det var dog det mest patetiske "forsvar" jeg længe har set. Så meget at man næsten må le af det :p. Mage til tudefjæs skal man lede længe efter.

      MTAC, og før det foreveragf, var oprindeligt et site drevet af passionerede AGF-fans, på frivillig basis. Dette image har man forsøgt at opretholde, men samtidig har siden fået et større og større kommercielt fokus. Det kan kun skabe problemer, da der således også stilles større "krav" fra brugerne. I har ligeledes ikke formået at få kommunikeret det øgede kommercielle fokus ud til brugerne. Ikke før dette desperate indlæg.

      Jeres angreb på brugerne giver jeg heller ikke meget for:

      Vi må indrømme at vi (trods mange internet-projekter), aldrig har set en mere utaknemmelig brugergruppe på et site der er komplet gratis at benytte, og udelukkende er til for at servicere brugerne.

      Hvis i tror det er vejen frem, undrer det mig ikke at siden giver underskud. Jeg køber heller ikke argumentet med at man ikke må være kritisk fordi "siden er gratis". Hvor mange internetsider kender i der er underlagt brugerbetaling?

      Følgende sætning siger mig at i er fuldstændig ude af trit med jeres brugersegment:

      For os står det stadig noget uklart hvorfor brugerene decideret modarbejder en kommerciel del af dette site, istedet for at støtte om om alle tiltag, klikke på nogle bannere engang i mellem, eller tage et tilbud (som også er helt gratis), således at sitet på et tidspunkt kan give et overskud, der kan bruges til forbedringer og give brugerne endnu mere at komme efter.

      Hvorfor i alverden skulle jeg som bruger bruge tid på at klikke på bannere der er komplet uinterresante for mig, specielt når siden ikke leverer noget der ikke kan fås andre steder? GF-forum.dk har bedre debatter og agffan.dk har bedre nyhedsopdatering, og liveopdatering.

      Siden var interessant da den kom med nye tiltag, som f.eks. MTAC-TV, men idag leverer den ikke noget der ikke kan fås andre steder. Af denne grund er det mig også en gåde hvordan man kan generere et underskud på 15.000 kr om måneden, når der er skåret helt ind til benet (MTAC er idag reelt ikke andet end en samling af AGF-relaterede nyheder).

      Men bliv bare ved med at angribe jeres brugere… Det skal da nok redde sitet.

    • #60041

      salling23 skrev:
      Det er vel et fåtal af brugerne herinde, som ikke ved at det koster penge at drive en hjemmeside som denne. Mit forslag er at lave brugerbetaling på siden, så må den falde eller består

      Jeg betaler gerne – hvis der er mulighed for at få noget unikt som jeg har et behov for men indtil videre, har jeg ikke set noget på vej.

    • #60042
      Stoei
      Bruger

      Synes det er mærkeligt at den officielle undskyldning ikke kommer som en nyhed på sitet men fra en bruger som ikke har admin status

    • #60043
      Guldaeg
      Bruger

      Vi vil gerne lige afslutningsvis komme med nogle kommentarer i denne sag:

      Ays skrev:
      ”Nu har jeg ikke hæftet mig så meget ved "smpam-mailen" før ejg læste de mange indlæg om den, men jeg synes godt nok i påtager jer noget af en offerrolle med det her indlæg (hvis det altså er fra ejerne af sitet?).

      Når jeg læser det her indlæg fra hvad der ser ud til at være fra sitets ejere, så ligner det at i gør det for økonomien og ikke fordi i brænder for De Hvii' – Jeg tager forhåbentligt fejl, men det er altså det indtryk jeg får når jeg læser dette indlæg. Det er selvfølgelig brandærgeligt hvis i sætter penge til, men det kan jeg ikke udtale mig om på nogen måde ellers.

      I øvrigt finder jeg det besynderligt at komme med sådan en statement med en sprit ny bruger, i off'topic og ikke som en admin eller "ejer" titel.”

      For os er der ikke tale om en offerrolle eller ej. Der skete en beklagelig fejl, og da dette blev blæst op som havde vi stjålet kronjuvelerne, syntes vi, at vi måtte reagere på dette.
      Vi kom med i dette site, fordi der manglede midler, og man gerne ville gøre lidt mere for brugerne. Det prøvede vi så AGF TV osv., og satte en masse penge til, måtte fyre folk igen, samt opsige kontorlokaler mv. Selv da vi leverede TV og daglige interviews lød der også et ramaskrig, hver gang der blev gjort det mindste for at forbedre driften i firmaet i form af reklamer eller mails.

      Nu står vi med et site, som p.t ikke kan løbe økonomisk rundt, selv om der er skåret ned på alle omkostninger.

      Vi er selv AGF fans, men det er jo ikke ensbetydende med at det skal koste en mindre formue kontinuerligt at drive sitet.

      Grunden til vi lavede indlægget på en nyoprettet profil i forum, er at vi ikke lige havde kontakt med vores webmaster da vi ville lave indlægget.

      AGF176 skrev:
      ”Det kunne være spændende at høre hvad det er der giver et underskud på 10-15.000 om måneden?”
      Vi mener jo som udgangspunkt ikke vi behøver at retfærdiggøre vores udgifter. Men vi kan oplyse at vi har ca. 5000 kr. Pr. måned i indtægter på samtlige bannere på sitet (da vi ikke har mandskab til at have en decideret sælger ansat, må vi ”nøjes” med diverse ”autokampagner”). Vi betaler ca. 6500 pr. måned til skribent, samt 2500 til hosting. Desuden kommer alle andre småudgifter samt forrentning af allerede indskudt kapital.
      Salling23 skrev:
      ”Er ovenstående den 'officielle' undskyldning?

      Hvis det er den. Hvor meget tror i så selv at i får ud af 'en beklagelse' overfor brugerne, hvor man bruger størstedelen til at løfte pegefingeren overfor brugerne?”

      Vores webmaster skrev at der ville komme en officiel undskyldning senere. Vi skrev i vores indlæg i går at vi beklagede det meget, og det ikke ville gentage sig. Jeg ved ikke om der blev forventet at vi gik på national TV og undskyldte?

      Der er ikke tale om vi løfter en pegefinger overfor brugerne, vi fortæller helt ærligt og ligefrem hvordan tingene forholder sig set fra vores perspektiv, og opfordrer folk til at være samarbejdsvillige, således vi kan lave et godt site, og alle kan være tilfredse.

      LL86 skrev:
      ”Det var dog det mest patetiske "forsvar" jeg længe har set. Så meget at man næsten må le af det . Mage til tudefjæs skal man lede længe efter.
      Hvorfor i alverden skulle jeg som bruger bruge tid på at klikke på bannere der er komplet uinterresante for mig, specielt når siden ikke leverer noget der ikke kan fås andre steder? GF-forum.dk har bedre debatter og agffan.dk har bedre nyhedsopdatering, og liveopdatering.

      Siden var interessant da den kom med nye tiltag, som f.eks. MTAC-TV, men idag leverer den ikke noget der ikke kan fås andre steder. Af denne grund er det mig også en gåde hvordan man kan generere et underskud på 15.000 kr om måneden, når der er skåret helt ind til benet (MTAC er idag reelt ikke andet end en samling af AGF-relaterede nyheder).”

      Der er ikke tale om tudefjæs, der er tale om at det for os, ikke er særligt interessant at smide penge ud hver måned, og samtidigt blive angrebet voldsomt fordi der sker en lille fejl.

      Der er ingen der tvinger dig til at klikke på bannere, vi prøver bare på at retfærdiggøre bannerne er der. Det er da helt klart at det vil være bedre hvis nogle af kunderne ville tage nogle tilbud, så vi kunne få lidt mere økonomi.

      Det vil heller ikke for alle brugere være fuldstændig utopi at trykke på noget for at hjælpe, selvom de ikke lige selv skulle interessere sig for det. Ikke alle brugere har udelukkende deres egne interesser for øje (heldigvis).

      Ja, siden var interessant, og kostede os en bunke penge. Vi ville da også gerne dette koncept kunne holde vand, men det kunne det slet ikke, og derfor er vi jo nødt til at prøve at finde en driftsform som kan løbe nogenlunde rundt, eller lukke sitet, længere er den som udgangspunkt ikke.

      Martinstranger skrev:
      ”Jeg betaler gerne – hvis der er mulighed for at få noget unikt som jeg har et behov for men indtil videre, har jeg ikke set noget på vej.”

      Det lyder godt Martin, vi har drøftet om dette kunne være en løsning. Vi er dog ikke sikre på at det ville betyde andet end enden på siden, jfr. de fleste brugeres holding. Vi ville dog meget gerne lave ”en form” for brugerbetaling. Denne kunne være frivillig og give adgang til noget unikt, så kunne brugere selv vælge om de ville købe adgang til disse ”addede features”. Men denne ide er stadig udelukkende på tegnebrættet.

      Vi betragter nu denne diskussion som afsluttet for vores vedkommende. Skulle der være nogle som har noget de gerne vil tale om, forslag eller lignende. Er de velkomne til at sende en email til : ehj@contessacuprus.com

      PS. Skulle der være en brugergruppe som har lyst til at købe sitet og drive det videre, kan jeg oplyse vi er mere end villige til at sælge.

    • #60044
      Ays
      Bruger

      "PS. Skulle der være en brugergruppe som har lyst til at købe sitet og drive det videre, kan jeg oplyse vi er mere end villige til at sælge."

      … den giver sgu ikke plusser i min bog, hvis det er sådan et helvede at drive en af de mest successfulde AGF fansider i landet, så fatter jeg ikke at i ikke bare lukker og slukker. Ikke at jeg ønsker det, men jeg ønsker heller ikke for mine medmennesker at de skal leve under kummerlige forhold.

    • #60045
      HviD SoM SnE
      Bruger

      Ays shh….

    • #60046
      vialli09
      Bruger

      @LL86:
      100% i dine synspunkter!


      @Guldaeg
      :
      "Folk der brænder igennem, er kun folk der brænder for noget"
      Hvilket man ikke ligefrem kan sige om folkene bag mtac.

      Dit/jeres slutindlægget er, i mine øjne, grænsende til en falliterklæring. Helt ærligt, så synes jeg, i skal lukke sitet hvis det er så "hårdt". Der er ingen der tvinger jer til at holde det kørende.

      Blot mit besyv.

    • #60047
      LL86
      Bruger

      Ja, siden var interessant, og kostede os en bunke penge. Vi ville da også gerne dette koncept kunne holde vand, men det kunne det slet ikke, og derfor er vi jo nødt til at prøve at finde en driftsform som kan løbe nogenlunde rundt, eller lukke sitet, længere er den som udgangspunkt ikke.

      Det er jo lige præcis det der er min pointe. Jeg har meget svært ved at se hvor MTAC passer ind i "markedet". På nuværende tidspunkt kan man få det samme indhold + live-updates på agffan.dk. Hvis man med det nuværende niveau stadig har underskud, har jeg meget svært ved at se hvordan siden skal kunne køre rundt.

      Sider som agffan.dk har jo den store fordel at det drives af folk der gør det "gratis", af ren og skær interesse. Derfor tror jeg heller ikke der er plads til et agf-site med kommercielle interesser. Dertil er konkurrencen fra andre sider (med "gratis" arbejdskraft) for stor.

      EDIT: Og så spiller i lige "skam dig"-kortet til sidst:

      Ikke alle brugere har udelukkende deres egne interesser for øje (heldigvis).

      Her knækker filmen. Hvis du går en tur i Netto, tænker du vel heller ikke på butikkens interesser? Det er jo der skellet mellem at være et fan-site, og et kommercielt site går.

    • #60048
      Ays
      Bruger

      HviD SoM SnE skrev:
      Ays shh….

      Uddyb og argumentér?

    • #60049
      Stoei
      Bruger

      Ays skrev:

      HviD SoM SnE skrev:
      Ays shh….

      Uddyb og argumentér?

      Tror det eneste HviD soM SnE hentydet til var at du opfordrede dem til at lukke mtac.nu og derfor tyssede han på dig 🙂

    • #60050
      Duff
      Bruger

      Tak for svar Guldæg… Nu stoler jeg på at du er ejer af siden, selvom jeg synes det er lidt underligt at du ikke har en superadm-konto i forvejen som ejer (og da du jo også er stor fan af AGF)…

      Det er selvfølgelig svært at kommentere på alt det der er sagt, men jeg er sgu rystet over ejerens udmeldinger omkring "projekt mtac.nu". Nu er der blevet spurgt om, hvad man har et så stort underskud på og så synes jeg godt nok 700000 lyder som RIGTIG mange penge. Utroligt at det er gået så vidt – minder jo nærmest om Stein Bagger, at man kan bruge så mange "lånte" penge, for hvad forventede man…

      En hjemmeside kan da ikke koste mere end 1200 kr. om året… Nu ved jeg ikke hvor i har server, men mener da foreveragf i sin tid kørte på det billigste leje ved b-one eller hvad det hed…

      jeg forstår nærmest ikke at MJH holder siden kørende og kæmper for ejerne, som jo har givet op for længst…. Det er faktisk sørgeligt at høre – ser ud til at den fanside der blev drevet af frivillig arbejdskraft er ved at dø hen… R.I.P…

      Angående at sætte brugerbetaling på – WHAT WHAT WHAT… Et stort tillykke til agffan.dk som virkelig lukrere på dette galehus.

    • #60051
      Duff
      Bruger

      En ide til dig (Guldæg):

      Søg efter folk der kan hjælpe siden med at
      – skrive nyheder
      – tage på fredensvang
      – til kampe
      – stå i spillertunellen bagefter kampene på stadion

      Kig nogle år tilbage og kopier successen derfra, hvor siden var en fanside – af fans for fans og ikke en side der bare skal give overskud.

      (håber nu nok at du lige skriver hvad udgifterne går på)…

    • #60052
      Duff
      Bruger

      Jeg tænkte på – hvad koster http://www.foreveragf.dk (kan den fåes som en billig slik)…. Tilbage til gamle dage med resultatkonkurrence, andre konkurrencer, liveupdates, rapporter osv osv hvor vi var en stor familie. 😀

    • #60053
      Ays
      Bruger

      Stoei skrev:

      Ays skrev:

      HviD SoM SnE skrev:
      Ays shh….

      Uddyb og argumentér?

      Tror det eneste HviD soM SnE hentydet til var at du opfordrede dem til at lukke mtac.nu og derfor tyssede han på dig 🙂

      Det giver jo fin mening 🙂 Og nej, jeg ser helst ikke mtac lukke da jeg bruger den dagligt til at få mit fix. 😉

    • #60054
      Duff
      Bruger

      Så er det glemt af folk og den officielle udmelding fra en administrator kommer vist aldrig… Vi må vist bare tage takke for den mail som en af "ejerne" kogte sammen, hvor han også lige fik fortalt at vi er nogle utaknemmelige skarn! 😀 Way to go mtac.nu 😀

    • #60055
      FloFloFlo
      Bruger

      Den offiicielle udmelding kom da i form af tråden "mail fadæse – en besked fra ejerne " – deri undskyldte og forklarede hvad der var sket.

      Så er den sag jo ude af verden for de flestes vedkommende med mindre man er den drama-hungrende type.

    • #60056
      salling23
      Bruger

      det var vel forventet eftersom Guldæg i sit sidste indlæg i denne tråd betragtede 'sagen' som afsluttet for ejerne

Viser 42 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
Vi søger frivillige - vil du med på holdet?